5 hurtige til The Lemberg

Hvis du arbejder med sociale medier i Danmark, kan du ikke have undgået at høre om Mikael Lemberg. Han går under navnet the Lemberg, har for nylig byttet en stilling som Client Partner hos Facebook i Dublin med en direktørtitel i KOMFO og har langt om længe sluttet fred med den eksperttitel, der har fulgt ham de sidste år. Her er fem hurtige spørgsmål om nørderi, Dublin-Danmark tur-retur og Social Media Week CPH. 

 

af Tina Mellergaard Jensen, projektleder for sociale medier, UNGKOM KBH

1. Hvornår og hvordan begyndte Facebook-nørderiet?

Jeg oprettede en facebookprofil i sommeren 2007, mens jeg var aktivt byrådsmedlem i Hillerød og opdagede egentlig relativt hurtigt, at Facebook var interessant i forhold til at komme ud med budskaber, som man ikke nødvendigvis kunne komme ud med via lokalpressen. Lokalaviser trykker kun læserbreve, hvis de er sendt fire uger i forvejen, og det er ikke så effektivt, når det kommer til eksempelvis valgkampsperioder.

Facebook blev på den måde den eneste en-til-mange kommunikationsform, som man havde som lokalpolitiker, og det var ekstremt interessant at se, hvor bredt man kunne komme med en holdning, hvis man smed den ud på Facebook i stedet for i et læserbrev.

Den første lidt større ting, som jeg lavede, var dog ikke direkte politisk, men en mindedag for en borger, som folk i Hillerød kendte som Spidsmus. Han var en lidt ældre særling, der vandrede rundt nede på torvet og råbte og skreg med sin meget skingre stemme. Han virkede altid fuld, men folk, der kendte ham sagde, at det bare var vand, der var i den ølflaske, han gik rundt med.

Spidsmus døde i sensommeren 2007. Han var på alle måder et ikon for Hillerød. Alle havde en historie om ham, og selvom han selvfølgelig var en tragisk eksistens, så holdt folk af ham, fordi han var en del af byen.

Jeg lavede derfor en facebookgruppe, der hed ”Spidsmus er ikke død – han er bare taget hjem”. Og lige pludselig var der tusindvis af medlemmer af gruppen.

Jeg lavede derfor en facebookgruppe, der hed ”Spidsmus er ikke død – han er bare taget hjem”. Og lige pludselig var der tusindvis af medlemmer af gruppen. Der kom samtidig en avisartikel, der fortalte, at Spidsmus var blevet bisat, og at der ikke var dukket nogen op til hans begravelse.

Det synes jeg var synd.
Vi havde jo alle sammen et eller andet forhold til ham, og jeg tænkte, at det nok nærmere var fordi folk ikke vidste, om begravelsen var åben for offentligheden, end fordi de ikke ville mindes Spidsmus. Så via facebookgruppen arrangerede jeg en mindedag nede i Hillerød centrum, hvor jeg inviterede folk til at komme, slå en grill op, spille noget fodbold, drikke en øl, gøre hvad de havde lyst til, nyde det gode sommervejr og tage hjem igen. Der kom et par 100 mennesker.

Det var første gang, at jeg fik en ide om aktiveringsmulighederne i Facebook.

2. Hvor mange timer om ugen bruger du på sociale medier?

Hvor mange timer er jeg vågen? Nej, jeg er selvfølgelig på Facebook hele arbejdsdagen, men prøver at holde mig fra det derhjemme efter gentagne opfordringer fra kæresten. Jeg har aldrig gjort det op, men lad os sige 10+ og primært Facebook.

I forhold til andre sociale medier, så bruger jeg også Twitter og er aktiv i vedligeholdelsen af min LinkedIn. Google+ bruger jeg nærmest ikke, og jeg er kun en sjælden gang forbi Instagram, men ville gerne bruge det mere.


3. Dublin-Danmark tur-retur. Hvorfor er du vendt tilbage til Danmark?

Jeg var glad for at arbejde for Facebook, og det var på mange måder en fantastisk mulighed, men det var nok iværksætteren i mig, der fik lyst til at være med i et projekt, som jeg havde mere ejerskab over selv. Samtidig ser jeg hele markedet for Ads og Facebook API i Norden som et enormt stort blue ocean – og det er utroligt, at ingen har kastet sig over det endnu. Det er en fantastisk spændende udfordring, og det er større end det, jeg lavede hos Facebook. Hvis du havde spurgt mig for et år siden, om jeg regnede med at være tilbage i Danmark og arbejde inden for et år, så havde jeg sagt nej. Jeg havde bestemt ikke regnet med at vende tilbage så hurtigt – men så var muligheden der, og KOMFO har et produkt, der er så ekstremt fedt, at jeg ikke kunne sige nej til det.


4. Eksperttitlen – hvorfor acceptere den nu, og hvad kræver titlen?

Først og fremmest mener jeg, at jeg som den eneste dansker, der er hjemvendt fra at have arbejdet hos Facebook med facebook-markedsføring, vel må have lov til at sige, at jeg har noget viden og erfaring, som ingen andre har. Og da jeg for nylig skulle opdatere min biografi, så tænkte jeg ”Jeg har kaldt mig alle mulige andre ting: facebookanalytiker, facebookkonsulent osv.”, men jeg var bare klar til at sige og stå ved og holde det løfte, at hvis man snakker med mig og beder mig om råd, så får man ekspertråd.

I Danmark er der nemlig et ekstremt stort skel mellem dem, der mener noget og det at være ekspert. Tendensen er, at hvis man bare mener nok om et emne, så er man nok også ekspert i det. Derfor har jeg tidligere nægtet at tage titlen. Ekspert må være en titel som andre giver dig, hvis du har gjort dig fortjent til det. Og det har du, når du formår at overskride det skel, hvor du ikke længere bare mener noget, men rent faktisk har noget ekspertviden, som ingen andre har adgang til.

I Danmark er der nemlig et ekstremt stort skel mellem dem, der mener noget og det at være ekspert. Tendensen er, at hvis man bare mener nok om et emne, så er man nok også ekspert i det.

I eksperttitlen ligger også det, at man skal have en form for praktisk erfaring og en track record, der viser, at man for det meste har ret i det, man siger. Og så indebærer det, at man ved, hvor man henter viden henne, hvis man ikke har den i forvejen. 90 % af de spørgsmål, jeg får om Facebook, kender jeg ikke svaret på, på forhånd, men jeg ved, hvor jeg finder det. Dels, hvem jeg skal have fat i, i Danmark, og så har jeg et par hundrede nærmere bekendte fra Facebook, som jeg også kan gribe knoglen og ringe til. Jeg ved præcis, hvem jeg kan spørge om, hvilken retning fx news feed annoncering bevæger sig i det næste år, og på den måde kan jeg få et svar af dem, som de ikke nødvendigvis er interesserede i at give til andre.


5. Hvilke tre arrangementer glæder du dig til under SMW?

Mine tre egne. Må jeg sige det? Okay – jeg vil i hvert fald nævne et af dem: Nemlig det om Graph Search. Både fordi det er et vildt cool produkt og sjovt at lege med, og så fordi det vil have så mange implikationer på, hvordan vi tænker search og hvordan vi tænker marketing fremadrettet. Eventen blev til på baggrund af en opfordring på Twitter og voksede hurtigt fra 25 pladser til 40 pladser til langt over 100 pladser, så jeg glæder mig til en hulens masse nørdede mennesker, der har lyst til at gå i kødet på det her produkt.

Som nr. 2 vil jeg nævne KOMFOs Netværksarrangement På BREWPUB. Jeg elsker deres øl, og det er altid festligt, når branchen mødes.

Som en tredje sidste er jeg nødt til at fremhæve SOCIAL FIGHT NIGHT. Mange gode og spændende navne fra branhcen som fx Hans Tosti fra KOMFO er med, og det lader til at blive en aften, man ikke vil gå glip af.


1 thoughts on “5 hurtige til The Lemberg”