Guide: Sådan kommer du helskindet igennem specialet

Skal du skrive speciale næste semester? Så læs med her, hvor tre nyudklækkede kandidater deler erfaringer og gode råd fra deres specialeproces. Forhåbentligt kan de inspirere dig, så du kommer helskindet igennem specialet.

At skrive speciale er en intensiv proces, hvor du får lov til at dykke ned i et emne, du selv har valgt. Selv om det er spændende fase, hvor du virkelig har mulighed for at specialisere dig inden for et område, kan det til tider også være hårdt – skriveblokeringer, krampe i fingrene og svært ved at se meningen med det hele kan løbende melde sig, så du føler en enorm fristelse til at kyle computeren ud ad vinduet. Så hvad kan du gøre for at få en god proces? Det vil Stine Westerlin, Nicolaj Weber og Vicki Larsen svare på. Fælles for dem er, at de har skrevet speciale på kandidatuddannelser inden for kommunikation, journalistik eller markedsføring, og at de for ganske nyligt har prikket hul på specialeboblen.  

Navn: Stine Westerlin
Hvilken uddannelse har du?
Cand. mag i Dansk med profil i kommunikation
Hvad skrev du speciale om?
Filterbobler på Facebook

Mine tre bedste råd til andre, der skal skrive speciale?
1) Gør dig allerede nogle tanker op til forløbet –ikke undervejs – for at finde ud af, hvad du gerne vil bruge seks måneder på. Hvad er du passioneret omkring? Det bliver nødt til at være noget, du går op i, ellers bliver det seks lange måneder.

2) Giv dig selv belønninger undervejs. For eksempel kunne det være, at du har nogle medstuderende, du kan spise frokost med eller drikke en kop kaffe med, når du sidder og skriver speciale. Så kan man få vendt sit speciale, eller snakke om noget helt andet – det har man også brug for. Din belønning kan også være, at du holder weekenden fri og sørger for at adskille specialeprocessen fra privatlivet, så det hele ikke flyder sammen.

3) Det gav god mening for mig at søge job undervejs. Det er en hård proces, men det gav mig masser erfaring med dels at skrive ansøgninger dels at gå til jobsamtaler, og det lønnede sig også, da jeg nu har et job efter specialet er afleveret.

Det ville jeg ønske, at jeg havde vidst?
At det kan være en meget ensom proces at skrive speciale alene. Derfor vil et af mine råd også være, at man finder en specialeplads. Så er der både noget socialt, og du får nogle sparringspartnere i de andre studerende. Da det netop kan være en ensom proces, så var det også vigtigt for mig at holde fast i studiejob og ses med medstuderende og venner.

Det brugte jeg mest tid på?
Jeg brugte utroligt meget tid på at søge job sideløbende med specialet, bevare motivationen og finde en retning med, hvad jeg skulle efter specialet. Man befinder sig lidt i et ingenmandsland, da det både er studie, studiejob og speciale – dvs. alt det, der har defineret én de sidste mange år, man pludselig vinker farvel til, når specialet er afleveret. Jeg gjorde mig rigtig mange tanker om, hvem jeg var, efter specialet var endt.

Det ser jeg mit speciale som?
En demonstration af, at du kan facilitere og skrive en akademisk opgave og en afslutning på uddannelsen.

Navn: Nicolaj Weber
Hvilken uddannelse har du?
Cand.merc. i Økonomisk Markedsføring ved CBS.
Hvad skrev du speciale om?
Jeg skrev speciale sammen med en medstuderende. Vores speciale tog udgangspunkt i casen DriveNow, der er et delebilskoncept udviklet af Arriva.

Hvad er dine tre bedste råd til andre, der skal skrive speciale?
1) Kom tidligt i gang og sæt deadlines baglæns. Det lyder simpelt, og alle lærere siger det, men det kan være svært at tage sig sammen et halvt år inden, man skal aflevere. Jeg og min specialemakker ville gerne være færdig 14 dage før vi skulle aflevere, så vi satte deadlines baglæns. Den sidste uge skulle vi bruge til at rette, ugen før skulle vi skrive konklusion og lave illustration osv… sådan regnede vi baglæns og satte vores deadlines. Det hjalp rigtig meget på overblikket, og det gjorde, at vi hele tiden havde noget at holde hinanden op på – især i starten af forløbet.

2) Find en at skrive med. Det er selvfølgelig ikke muligt på alle studier og for alle, men jeg vil stærkt råde alle til at skrive sammen med en, hvis de kan. Det giver så meget at have en at diskutere det hele med og dele de op- og nedture, man oplever gennem processen.

3) Brug din vejleder. Jeg tror ikke, at vi brugte vores nok, og det er mit indtryk, at det samme gør sig gældende for andre. Vi talte med vores vejleder, og det lader til, at de studerende gerne vil have tingene helt færdigt, inden de sender noget og får feedback. Det kan gøre det sværere for dig selv at rette ind efter din vejleders kommentarer. Så derfor: del dine tanker og ufærdige ting med din vejleder. Så har du mulighed for at komme på ret kurs hurtigere.

Det ville jeg ønske, at jeg havde vidst?
At det bare er en eksamen som alle andre. Mine kollegaer havde sagt til mig, at det bare var en eksamen som alle andre, og at man skal nyde den sidste tid på studiet. Det er svært at gøre, når man er i selve processen, men bagefter har det været et rigtig godt forløb at se tilbage på. Nyd det, og lad være med at stresse for meget over det – du kan dit stof og vejleder og censor ved kun en brøkdel af det du ved, så nyd din sidste eksamen.

Det brugte jeg mest tid på?
At få det teoretiske grundlag på plads. Jeg havde undervurderet, hvor lang tid det ville tage, og havde regnet med at selve analysen ville tage længst tid. Det var dog ikke tilfældet, og 2/3 af den teori vi læste fik vi aldrig brugt, men det var nødvendigt at læse for at forstå og få hele det teoretiske grundlag på plads. Da det var teoretisk grundlag var færdigt skrev hele analysen næsten sig selv.

Det ser jeg mit speciale som?
Jeg ser det primært som en adgangsbillet til arbejdsmarkedet. I starten så jeg det bare som en opgave, der skulle være færdig, så jeg kunne komme i gang med at arbejde fuldtid. Jeg var så heldig, at jeg havde et job, der stod og ventede. Men jo tættere jeg kom på afleveringsfristen, jo mere fandt jeg ud af, at specialet betød noget for mig, og at jeg gerne ville gøre det godt. Vi var også oppe og forsvare det mundtligt, og det er bare lidt federe at komme ud fra den sidste mundtlige eksamen på CBS med et godt resultat – hvilket vi heldigvis også gjorde.

Navn: Vicki Larsen
Hvilken uddannelse har du?
Analytisk Journalistik (cand.public.)
Hvad skrev du speciale om?
Jeg skrev speciale om mediernes forhandling af nationale fællesskaber efter angrebene på Krudttønden og den jødiske synagoge i København. Jeg undersøgte hertil, hvordan fællesskabsopfattelserne kan være politiske, fordi de fremmer en forståelse af, hvem der hører til i Danmark, og hvem der truer fællesskabets ve og vel.

Mine tre bedste råd til andre, der skal skrive speciale?
1) Man skal holde fri, når man har fri og lade være med at tage specialet med hjem. Det mener jeg især er vigtigt i starten af specialeprocessen. Derfor synes jeg, at det er en god idé, hvis man finder en specialeplads eller et sted, man kan sidde, så arbejdet med specialet og det øvrige liv er adskilt. Derudover er det også vigtigt, at man er sammen med andre og får ladt op.

2) Det er vigtigt, at man har nogen, man kan tale med omkring sit speciale. En ting er at tale med én, der har afleveret, noget andet er at tale med andre, der sidder i det, og som måske sidder med de samme frustrationer og tanker som dig selv. Det kan være en turbulent proces at skrive speciale, og det er utroligt rart at høre, at der er andre, der har det på samme måde som en selv.

3) Man skal være god til at sige at ’nok er nok’. Dvs. at man skal sætte en grænse for sig selv, da man hele tiden kan blive ved med at læse og bygge videre på de ting, man har skrevet. Derfor er det vigtigt at kunne give slip på tingene og tillade, at de får en ende.

Det ville jeg ønske, at jeg havde vidst?
Man hører meget om specialet, inden man går i gang. Både fra studiet og fra andre hører man, at det er en hård proces. Men det kunne måske have været rart at tale med én om, hvor meget det egentlig fylder, og også at høre, hvilke tanker, der kan være undervejs. Eksempelvis at det er normalt, at man hele tiden har dårlig samvittighed over de ting man burde, og også at det er alment at føle sig utilstrækkelig af og til. Det kan være utroligt befriende at høre, at andre har det på præcis samme måde som en selv.

Det brugte jeg mest tid på?
Jeg brugte meget tid på at indsnævre mit felt. I starten lagde jeg meget ambitiøst ud. Det er selvfølgelig godt at være ambitiøs, men man må også være pragmatisk. Man vil så meget, men man har kun x-antal sider, så derfor handler det om at begrænse sig i forhold til materiale og teori.

Det ser jeg mit speciale som?
Det har været vigtigt for mig, at der blev bygget bro mellem min bachelor- og kandidatuddannelse. Jeg har en bachelor i Engelsk. Derfor har jeg i specialet brugt teoretisk viden om nationer og kultur, som jeg fik kendskab til på bacheloren, i en journalistisk kontekst. Derudover har specialet reflekteret over, om journalister kan formidle nationale terrorangreb objektivt, når de bor i landet, der angribes. Så mit speciale er resultatet af personlig nysgerrighed og akademisk tværfaglighed. 

Om skribenten:
Jackieline-Panduro-Axelsen-networking-guide

Navn: Jackieline Panduro Axelsen
Beskæftigelse: Studerer Analytisk Journalistik ved Aarhus Universitet og DMJX, men er bosat i København, hvor jeg skriver det afsluttende speciale, inden jeg skal ud og jagte drømmejobbet.

Linkedin

Kommenter

Kommenter