Hvordan trænger vi igennem støjen på sociale medier?

Fake news, postfaktualitet, sølvpapirshatte, ekkokamre, videnskabsbobler, poly-faktualitet – you name it. Sært barn har mange navne, men fænomenerne lever i bedste velgående på sociale medier, og de fortæller omtrent det samme – nemlig at eksperters ord og fakta har mindre værdi. Derfor står Social Media Managers, der arbejder med faktabaseret kommunikation, overfor en udfordring, der fylder meget i mediebilledet i dag.

Faktabaseret kommunikation er en truet race på sociale medier. Det er blot én ud af mange pointer, som man kan udlede ud af forsker og professor i formel filosofi, Vincent Hendricks’ bog ‘Spræng Boblen’ fra 2016.

De sociale medier har stor betydning for, hvilke nyheder og information danskerne får, og på de sociale medier kan alle i princippet være formidlere af nyheder. Det er et velkendt resultat af digitaliseringen, og det betyder, at nyheder og information på sociale medier ikke nødvendigvis skal leve op til et krav om saglighed og sandhed, men det er derimod helt andre parametre, som er årsag til, at nyheder eller information får et viralt liv. Det kan være med til at skabe videnskabsbobler eller nyhedsbobler, som Hendricks kalder det. Social Media Manageren, hvis opgave er at trænge igennem støjen med fakta og viden, er derfor i høj grad udfordret. Det er dog også vigtigt at huske, at modtagerne på de sociale medier også oplever konsekvenserne af informationsstrømmen. Hendricks gengiver et citat af grundlæggeren for Lotus Development Corporation, Mitchell Kapor, der påpeger, at det at navigere i digital information i dag er som: “(…) at drikke en tår vand af en brandhane”. Med andre ord står brugerne overfor en gigantisk informationsstrøm, der er umulig at håndtere selv. Samtidigt får brugeren på sociale medier aldrig det fulde billede af virkeligheden, fordi algoritmer sorterer indholdet. Det gør brugerens oplevelse af nyheder og information til et ekkokammer, og det har UngKom-skribent Jackieline Panduro Axelsen skrevet mere om. I en kombination af fake news og ekkokamre får brugeren sjældent et retvisende billede af virkeligheden.

Kampen om sandheden og den vigtigste historie

Fake news har gode forudsætninger for at plante og udvikle sig i brugernes newsfeeds, hvis brugeren på forhånd har svært ved at finde hoved og hale i informationsstrømmen. Social Media Managers må derfor hjælpe deres målgruppe med at navigere i en strøm, hvor saglighed og sandhed bliver nedprioriteret og f.eks. sensation eller nyheder båret af følelser som f.eks. frygt bliver opprioriteret.

Kampen om at vinde formidlingen af de vigtigste nyheder er cirka lige så uendelig som skænderiet om, “at min far er stærkere end din far”. Ergo – det nytter sjældent noget at fortsætte kampen. Hendricks fremhæver marketingprofessor Jonah Bergers pointe om, at meget af den kommunikation, der har en høj grad af spredning på sociale medier, bl.a. bunder i følelser af enten fascination og ærefrygt eller vrede, frygt og indignation. Det fortæller altså lidt om, hvordan fake news hurtigt kan få et viralt liv – nemlig gennem patos og knap så meget logos. Derfor kan det især for Social Media Manageren give mening at arbejde med en mere patos-orienteret tilgang til faktabaseret kommunikation.

Når man arbejder med faktabaseret kommunikation på sociale medier, så fremstår dine fakta ofte som lige så gældende og gyldige som andres fakta. Man kan risikere at møde en strøm af faktuelt forkerte nyheder eller information, hvor dit faktabaserede budskab bliver udvandet eller lagt ned. Et godt eksempel er radiovært Peter Falktofts personlige udmelding på Facebook tilbage i 2016 om, at mælk er usundt. En sådan udmelding kan betyde, at de aktører, der kommunikerer videnskab og fakta om sundheden ved mælk, bliver sat i en situation, hvor deres fakta bliver udfordret. I sådan en situation handler det for Social Media Manageren i høj grad om at arbejde strategisk med at undgå Noelle-Neumanns velkendte Spiral of Silence. The Spiral of Silence er et eksempel på, hvordan frygten for isolation eller negative konsekvenser er årsag til, at den uenige modpart forbliver tavs i en dialog, hvorfor kun den ene side af sagen bliver fremhævet. Dette kan også være gældende på sociale medier.

Eksperter og etablerede afsendere har mistet troværdighed

Fordi du er Social Media Manager på en Facebook-side, der leverer ekspertviden, anses din viden ikke nødvendigvis for at være mere gyldig end andres. Myndigheder, politikere og andre aktører, der kommunikerer faktabaseret information har ikke længere samme status hos modtagerne, hvorfor det giver mening at gøre op med afsender/modtager-forholdet. Kommunikationsforsker fra Roskilde Universitet, Louise Phillips, vurderede i hendes værk fra 2014, at kommunikationen ikke i samme omfang længere bør være leveret af eksperter, der kommunikerer med en traditionel afsender/modtager-vinkel, men den skal derimod være mere dialogisk og i øjenhøjde med modtagerne. Derfor kan det også give rigtig god mening at arbejde med en relationsstrategi, der involverer interessenter, når man kommunikerer.

Relationer og involvering kan hjælpe din dagsorden

Alle har ret til at ytre deres personlige udlægning af sandheden, selvom den kan være decideret forkert. Derfor kan det som Social Media Manager føles en smule uoverskueligt at skulle trænge igennem støjen med fakta. Det er en lang sej kamp, og den vindes ikke over en nat, men her er fire tips til Social Media Manageren, der arbejder med formidling af fakta:

  1. At vejlede din målgruppe i, hvordan de bedre kan forholde sig kritisk til den information, de møder.
  2. At opbygge strategiske relationer, engagere og involvere brugere, stakeholders og andre interessenter, som kan hjælpe med at forstærke din dagsorden, så du mindsker risikoen for The Spiral of Silence.
  3. Husk også at holde fast i den ældgamle patos-appel, selvom baggrunden for din kommunikation lægger mest op til logos-appellen.
  4. For at forstå hvad bobler egentlig er, hvorfor de opstår og udvikler sig, kan det anbefales at læse bogen ‘Spræng Boblen’ af Vincent F. Hendricks.

Som med meget andet, er det naturligvis ikke så nemt. Men første skridt på vejen er at anerkende, at der en informationsstøj på sociale medier, som betyder, at man må genoverveje sin måde at kommunikere fakta på.

Om skribenten:

Eva-Sidsel-Agner-Pedersen

Navn: Eva Sidsel Agner Pedersen
Beskæftigelse: Eva arbejder med sociale medier og community management hos Kræftens Bekæmpelse og er netop blevet færdig med sin kandidat i Kommunikation på RUC, hvor hun har skrevet speciale om involvering af mænd i sundhedskommunikation på digitale medier.

Linkedin

Kommenter

Kommenter