Minikoncept/on-going campaign: Ugens Instagrammer

Minikoncept/on-going campaign: Ugens InstagrammerUNGKOM har fået meget positiv respons på konceptet ugens instagrammer, og flere har skrevet og spurgt, hvordan vi administrerer det, hvilke retningslinjer vi har osv. Derfor en lille artikel om konceptet.

Af Tina Mellergaard Jensen, næstformand og ansvarlig for sociale medier-teamet, UNGKOM KBH

En af fordelene ved at arbejde med sociale medier i en frivillig forening som UNGKOM er, at man selv bestemmer, hvilke fejl man vil begå. På den måde kommer der også nogle virkelig sjove ideer frem af og til – og der behøver kun være 5 minutter mellem tanke og handling = Fantastisk meget plads til spontan tilgang til sociale medier! (jeg arbejder til hverdag i et ministerium – jeg er vant til en del længere høringsprocesser end “let’s do it!”)

Et eksempel på den hurtige behandlings- og betænkningstid er min og min co-community manager Nathalies ide om at give magten over UNGKOMs instagramprofil væk til en ny kommunikatør hver uge.

Den fulde magt.

Vi var trætte af, at de eneste billeder på UNGKOMs instagramprofil var af møder, hvor vores medlemmer sad stille og lyttede (det var hvad vores kreativitet rakte til samtidig med live-tweeting). Vi ville i stedet have, at instagram-profilen skulle udnytte den dynamik, der får os selv til at følge folk på Instagram: Andre menneskers liv.

Vi havde tilfældigvis inviteret os selv på kaffe med Stine Sørensen hos Burson-Marsteller samme uge, som ideen opstod, og Stine var hurtig til at sige ja til at være den første, der havde profilen. Bum.
Vores mål med konceptet var, at profilen skulle altså tage vores medlemmer backstage på Borgen og bureauerne, ind i NGO’erne og med forskellige kommunikationsprofiler på job. Uredigeret. Minikoncept gone on-going campaign ftw!

Konceptet kort:

  • Ugens instagrammer er så vidt muligt en stafet. Det vil sige, at ugens instagrammer vælger den følgende uges instagrammer.
  • Ugens instagrammer får hurtigst muligt tilsagn fra den de vælger, om de har lyst til at deltage, og vi sender en mail til vedkommende med et kort brief.
  • Vi ændrer login til profilen henover weekenden og sender oplysningerne til den kommende uges instagrammer i løbet af søndagen.
  • Ugens instagrammer har fuld magt over indhold og frekvens. Det er vigtigt, at det er en sjov udfordring og ikke en pligt at have profilen.
  • Den kommende uges instagrammer må ikke afsløre sig selv, før den nuværende har gjort det – derefter er der fri leg i weekenden.

That’s it.
Så kommer lidt ballade på tværs af platformene oveni…

Ugens instagrammer på tværs af platforme:

Vi bruger og henviser til ugens instagrammer efter behov og lyst på Facebook og Twitter – både via UNGKOMs profiler og via egne, men der er alligevel nogle forholdsvis faste poster i løbet af ugen:

Mandag: Vi annoncerer ugens instagrammer om morgenen på Facebook og Twitter + skriver en lille artikel til ungkom.dk.

Fredag: Ugens instagrammer takker af og afslører den kommende uges instagrammer på Instagram (og ofte også Twitter).

Lørdag/søndag: Vi storifier ugens instagrammer og sætter forløbet ind i en artikel på ungkom.dk.

Ugens instagrammere so far

Indtil videre har en del kommunikatører haft magten over profilen: Stine Sørensen fra Burson-Marsteller, der hjalp os med at starte stafetten, Jonas Juhler fra Nordisk Film, der truede med at slutte stafetten, Jacob Packert, der flyttede fokus fra det digitale til de Radikale, og i 2012 blev årets sidste instagrammer branchens køligste mediehund Marvin fra Advice Digital. Caroline Ta tog profilen til Google i Dublin, Juliane Schmeltzer Dybkjær gav den Københavns smukkeste kysselæber og jordskokker, Jon Kiellberg tog den forbi moderskibet Dansk Kommunikationsforening, og lige nu leger fem medlemmer af UNGKOMs bestyrelse rundt derinde i en UNGKOM KBH tour-de-force.

Kort sagt – følg med på Instagram – vi bliver ved så længe det bliver ved med at være sjovt!

Kommenter

Kommenter