Overlevelsesguide: 10 råd til specialeskrivningen

Af: Lea Provstgaard

Vi har alle en ide om, hvordan det er at skrive sin afhandling, og med 16 dage til aflevering er jeg lige nu selv ved at blive skør. Jeg drømmer om sensemaking, kulturanalyser og motivationsteori, og forleden dag tog jeg mig selv i at drage paralleller mellem min venindes forhold til sin kæreste og Weick’s enactment teori. Men alt dette skal ikke gå til spilde. Derfor har jeg på baggrund af egne dyrt-optjente erfaringer opstillet 10 råd til dig, der skal i gang med specialeskrivning:

  1. Skriv sammen med nogen! Eller hav en sparringspartner, der kan give dig feedback og gode råd i øjenhøjde. Jeg er en kontrolfreak, og elsker at gøre tingene selv. Derfor har jeg også altid forestillet mig at skulle skrive min afhandling alene. Jeg kan dog ikke understrege nok hvor værdifuldt det har været, at have to fuldtids-sparringspartnere i form af mine specialemakkere. Både på et socialt og fagligt plan! Især i den første lange brainstorming-periode har du brug for at vende dine vidt flyvende tanker med nogen der kan give dig konstruktiv feedback, og hjælpe dig med at scope. Lørdag aftener foran tastaturet er ikke det samme alene!

  1. Skriv dagbog! Ikke for at dokumentere hvor tør din kyllinge-bagel var i onsdags, men for at dokumentere din process. For specialet er en process, og din problemstilling kommer helt sikkert til at ændre sig mange gange undervejs. Hver gang du træffer en vigtig beslutning om at ændre noget essentielt for opgaven, så beskriv det på 3 linjer og argumenter for din ændring. Det er en god øvelse og test for dig selv, og det kan blive værdifuldt under processen.

  1. Brug dine vejledertimer i starten! Brug 50 procent af dine vejledertimer i starten af processen – det er her du har brug for sparring ift. at sætte den overordnede ramme, indskrænke emnet, samt udvælge relevant teori. Så snart dette er på plads kan du fordybe dig i data og teori med større sikkerhed for, at dette ikke er spildt tid.

  1. Tal om forventninger! Du sidder højst sandsynligvis overfor en vejleder, som ikke kender dig eller dit ambitionsniveau særligt godt. Vær ikke bange for at fortælle din vejleder hvad du ønsker at opnå med dit speciale – det vil guide ham/hende i hvor meget vedkommende skal udfordre dig, og vil medvirke til at du får de bedste resultater.

  1. Formidling er alt! Du kan have de bedste og mest indholdsrige pointer, men hvis ikke du er i stand til at formidle dem klart og simpelt, så er de intet værd. Din afhandling skal kunne forstås efter første gennemlæsning. Undervurdér ikke tiden det tager at rette igennem. Hvis I er flere der skriver sammen, så sæt ekstra tid af til at sikre den røde tråd mellem jeres afsnit.

  1. Ét argument! Din opgave skal indeholde ét argument, ikke 5. Man bliver især bevidst om udfordringen med dette, når andre stiller dig spørgsmålet: ‘Hvad skriver du om?’ Øvelsen er at kunne forklare sin pointe i én skarp vending – det vil hjælpe dig til at holde fokus og rød tråd gennem opgaven.

  1. Visualiser dine tanker! Især i den første del af processen, der handler om at indsnævre og brainstorme, kommer der til at være mange tanker i spil på samme tid. Visualiser dine tanker – det kan lette kommunikationen og hindre misforståelser mellem dig og din vejleder, og det øger chancen for, at du selv husker dine pointer efter en weekend uden speciale. Brug farver, kasser, pile, tegninger – det virker!

  1. Brug tid på metode! Det er r*v-kedeligt, svært og det tager lang tid, I know. Men det er givet godt ud! Et gennemarbejdet metodeafsnit sætter retningen for hele analysen, helt ned til anvendelse af bestemte ord frem for andre. Find evt. inspiration til metodeovervejelser fra andre specialer indenfor samme emne. CBS’s og RUC’s afhandlingsdatabaser giver gode overblik.  

  1. Fortæl andre, hvad du skriver om! Når man selv sidder med speciale til halsen, er det ikke sikkert, at det forbliver sjovt at skulle fortælle sin omgangskreds, hvad du skriver om. Men ofte kan det have en større værdi end man regner med. For det første øger man ofte selv forståelsen, når man siger sine tanker højt, og for det andet åbner du for muligheden for at få værdifulde input. Nogle af de bedste input til mit speciale, har jeg fået af kolleger eller venner, som jeg ikke nødvendigvis forventede det af.

  1. Lad være med at forvente, at du skal opfinde den dybe tallerken! Det ville selvfølgelig være fedt, hvis du kunne præsentere en revolutionerende retænkning af moderne ledelsesteori, men det er ikke det, der gør din afhandling spændende. Find en indholdsrig case og lad dine data styre dine pointer. Så kommer du automatisk til at producere noget nyt og interessant indenfor den specifikke kontekst!

God specialeskrivning!

 

Om skribenten

Navn: Lea Provstgaard

Beskæftigelse: Studerer cand.merc.(kom) på CBS med fokus på ledelses- og organisationskommunikation. Er begravet i speciale om change management og arbejder med intern kommunikation og koordinering af kompetenceudviklingsaktiviteter hos NNE Pharmaplan