Speciale-emne: Find det rigtige

Kandidatspecialet er lige om hjørnet for mange. Men hvordan ser det perfekte specialeemne ud? Og hvordan prioriterer du, hvis det karrierestrategiske valg rammer lidt skævt på interessesfæren? Kandidatafhandlingskonsulent Vibeke Ankersborg fra CBS giver en række gode råd med på vejen.

Af: Kristina Hansen

Måske har du ingen anelse om, hvad dit speciale skal indeholde. Eller måske tårner ideerne sig omvendt op i en uoverskuelig bunke. Uanset studiestil og ønsker kan du tage en række generelle råd og konkrete værktøjer med i emneovervejelserne.

 

Det gode emnevalg er et ’state-of-mind’

 

Der er mange veje at gå, når du starter op. Derfor er det en god idé, at du mentalt indstiller dig på processen. Vibeke Ankersborg opstiller en række råd:

  • Forvent at den første idé til specialeemnet aldrig rammer plet. Men du bør ikke skrotte dine ideer bare fordi, de ikke ser gangbare ud ved første øjekast. Det er der stort set ikke nogle ideer, der er. Der skal arbejdes med ideen.
  • Acceptér at du ikke kan få overblik over  hele processen i startfasen. At skrive speciale føles lidt som at springe ud fra 10-meter vippen og ikke vide, om der er vand i bassinet. Men når du har gjort det, har du taget vigtig læring med dig.
  • Tag emnevalgsfasen lige så seriøst som øvrige faser af specialeskrivningen. Se det som et stykke arbejde, der skal gøres. Du tager nogle af specialets vigtigste beslutninger i denne fase.
  • Arbejd på to niveauer. Overvej både hvad du vil skrive om; emnet, og hvordan du vil undersøge det; dvs. hvilke metoder der kan være relevante.”

 


Faglig finpudsning eller interessepleje?

 

Specialet er en oplagt chance for at skærpe ens faglige profil yderligere. Men hvor strategisk bør man tænke, når man vælger emne. Vibeke Ankersborg mener, at interessen for emnet vejer tungest:

 ”Lyt til dit indre faglige ’jeg’, og spørg dig selv, hvad du egentlig synes er interessant. Du kan prøve at tænke på, om du har lyst til at bruge det næste halve år i selskab med det emne, du  har fundet frem til. Er svaret nej, er det ikke det rigtige emne. Det er mindre tungtvejende, hvad der er et ’strategisk rigtigt’ emne i forhold til din fremtidige karriere, men du kan bruge specialet til at blive klogere på et område, som du gerne vil arbejde inden for. Den snævre emnespecifikke viden, som du skaber i specialet, vil alligevel være forældet om et par år. Men det gør ikke specialet til spildt arbejde. Det er nemlig processen i specialeskrivningen, der er vigtig for din læringsproces. Den giver dig akademikerkompetencer på et højere og mere fintfølende niveau, og det er det, der bærer dig igennem dit arbejdsliv fremover.”

 

Undgå faldgruberne

 

Der findes flere blindgyder i processen, der kan trække arbejdet med emnevalget ud. Vibeke Ankersborg beskriver nogle typiske fejl, som du bør være opmærksom på:

  •  ”At læse al litteraturen for hvert muligt emne for at vælge. Du skal ikke læse i dybden i emnevalgsprocessen – det er en sneboldeffekt, for du bliver aldrig færdig. Det kan også lede til, at du ender i et hul, taber perspektivet og går i stå.
  • At tro du skal lande den perfekte problemformulering første gang – den skal ændre sig igennem hele specialeprocessen.
  • At tro du kan tænke dig til dit emne – det kan du ikke. Brug i stedet teknikkerne, der er omtalt i denne artikel.
  • At vælge et emne andre foreslår uden at gøre dig klart, hvilket potentiale du ser i emnet. Det kan være rigtig svært at foretage de nødvendige tilvalg eller fravalg, hvis du ikke selv kan se, hvorfor du har valgt emnet.
  • At forvente at du kan basere dit speciale på noget, du kender i forvejen uden at kombinere med noget nyt. Du kan ikke finde et emne, hvor alt er tilrettelagt, for så bliver specialet på et for lavt fagligt niveau. En del af læringen i specialet er, at du tackler de ubekendte undervejs.”

 

Lynguide: Sådan kommer du i gang

 

Der findes flere teknikker, som du kan bruge for at tage hul på emnevalgsprocessen. En måde at gribe processen an på kan være:

  • Tag et stykke papir og brainstorm på emner om alt, hvad du kan komme i tanke om.
  • Lav evt. undersøgelsesspørgsmål for emnerne – hvad er det, der pirker din faglige nysgerrighed ved emnet.
  • Vælg 4-5 af emnerne, der interesserer dig.
  • Lav en fordele- og ulempe-liste for hvert emne – på alle niveauer praktisk, akademisk og interessemæssigt eller karrieremæssigt. Når du ikke kan finde mere at skrive, er det nok udtømt. Husk at kvantitet og kvalitet ikke er det samme, fx det kan være, at du skal vælge det emne med færrest, men for dig vigtigste fordele.
  • Lav et pile-diagram for hvert emne. Tegn det, du fagligt ved om emnet – altså delspørgsmål, temaer og relevante teorier, for så får du udfoldet på skrift, hvad emnet rummer. Arbejd ud fra det, du tror, du ved i forvejen. Du skal ikke lave et litteraturstudie på dette niveau – og slet ikke begynde at læse i dybden, men det er ok at læse udvalgte artikler til inspiration.
  • Træf din beslutning. Accepter at du ikke kan inkludere alt det, der interesserer dig, i specialet.
  • Skriv en projektbeskrivelse – og gå mere til litteraturen, også metodelitteraturen.  Projektbeskrivelsen indeholder mulige metodeveje, mulige teoriveje og forfattere,  undersøgelsesområde, og hvorfor du synes emnet er relevant. Det behøver ikke fylde mere end et par sider, men så har du sat ord på de centrale dele af  processen.
  • Skriv og tegn. Skrivning et rigtig godt procesværktøj til at få klarhed over dine muligheder og indsigt i dit emne. Manuskriptskrivning kommer først senere i processen.

 

 

Kommenter

Kommenter