UNGKOM KBH SØGER NYE BESTYRELSESMEDLEMMER TIL EVENT-TEAMET

Unge Kommunikatører søger nye kræfter i form af to bestyrelsesmedlemmer, der brænder for eventplanlægning og projektledelse, til bestyrelsen i København. Som en del af bestyrelsen vil du blive udfordret og inspireret fagligt, få en unik indsigt i kommunikationsbranchen samt et landsdækkende netværk med professionelle fra branchen.

DET SØGER VI

Du er studerende – gerne på bachelorniveau, men ikke nødvendigvis. Vi søger på tværs af uddannelsesretninger og interesser, og arbejder på at sammensætte en tværfaglig og alsidig bestyrelse. Relevant erhvervserfaring eller karakterer er mindre vigtigt, men vi forventer, at du synes kommunikation, medier og markedsføring er vildt interessant. Derudover er du motiveret og engageret i bestyrelsesarbejdet, du er åben for nye input og samarbejde med andre ildsjæle, og så er du klar til at indgå i en bestyrelse, hvor der er fokus på at nytænke og udvikle UNGKOM for de studerende.

Det vigtigste er, at du brænder for eventplanlægning og projektledelse, da du vil skulle indgå i vores CCC-team, der har ansvaret for at lede og planlægge vores årlige store ComCaseCompetition.

CCC-TEAMET

CCC-teamets fornemmeste opgave er at bygge bro mellem erhvervsliv og de studerende gennem vores årlige store event ComCaseCompetition. Konkurrencen tiltrækker mange studerende samt folk fra både bureauer og erhvervsliv og giver mulighed for at skabe et godt netværk i branchen. Eventet afholdes i samarbejde med Djøf og CBS, og til dette års konkurrence var case-virksomheden Ørsted.

Som en del af CCC-teamet får du desuden mulighed for at prøve kræfter med projektledelse og eventplanlægning, som kan skrives direkte på CV’et. Desuden kommer du til at indgå i vores samlede bestyrelse, hvor du også vil få erfaring med andre dele af kommunikationsfaget. Bl.a. gennem UNGKOMs egne events, der tager emner op om alt fra sociale medier, karriereveje, politisk kommunikation og meget mere.

DET KAN DU FORVENTE

Som bestyrelsesmedlem vil du prøve kræfter med flere grene af kommunikationsfaget. Du kommer i selskab med folk fra forskellige uddannelsesretninger og virksomheder, og du opbygger et værdifuldt og inspirerende netværk – som muligvis kan sikre dig dit næste job eller en praktikplads.

Bestyrelsesarbejdet er ulønnet, men til gengæld er du med til at udvikle en spændende forening med unikke ressourcer og mange ildsjæle – som ud over en fælles passion for kommunikation sætter pris på at mødes over en øl i ny og næ.

DET SIDSTE

Send en e-mail med din ansøgning til os på carolinekjaerbye@hotmail.com. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af dig selv, din motivation for at blive bestyrelsesmedlem ved UNGKOM og dit CV.

Ansøgningsfristen er 25. maj – men send allerede din ansøgning nu, da vi løbende holder samtaler!

Tøv endelig ikke med at stille spørgsmål på e-mail eller https://www.facebook.com/ungkom/

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kommenter

Kommenter