Bliv skarp til basic Facebook-lingo

Mister du lidt pusten, når andre begynder at tale om teknik og professionel kommunikation på Facebook? Så er her ni hurtige forklaring på nogle af de mest basale begreber inden for Facebook-verdenen, som måske også din gamle Moster Oda kan forstå. For selvom Facebook er et medie under konstant forandring, så er der altså visse begreber, som bliver ved med at være gode at kende til.

#1: Algoritme

Når man taler om Facebooks algoritme, så åbner man op for mediets maskinrum. I maskinrummet sidder der nemlig en uoverskuelig mængde af teknik – herunder bl.a. funktioner, der sorterer indholdet i brugerens newsfeed. Det betyder, at det er langt fra hos alle følgere af en side, hvor opslaget bliver synligt i deres newsfeed. Faktisk siger man, at der kun er omkring 4 % af en sides følgere, der modtager en organisk post. Facebooks algoritme har fået til opgave at sortere indhold til fordel for brugeren på baggrund af de data, som brugeren (ubevidst) afgiver i sin digitale færden, og det giver en bedre brugeroplevelse, fordi brugeren således kun præsenteres for det, der er relevant for den enkelte. Samtidigt sikrer Facebook også, at kommercielle afsendere er nødsaget til at betale for, at indhold skal nå ud til flere brugere.

Hvis du undrer dig over, hvorfor du altid får katte-videoer i dit newsfeed samtidigt med, at Moster Oda får den ene hækleopskrift efter den anden, så er det altså fordi Facebook har luret, hvad du og Moster Oda kan lide, og dette er en del af algoritmen. Hvad Facebooks algoritme mener, at Moster Oda kan lide, og hvad den mener, du kan lide, er aldrig det samme. Alle er unikke på Facebook, og det er altså dét, Facebooks algoritme hele tiden har som mål. At blive bedre til at individualisere enhver og give brugerne den bedste og mest skræddersyede oplevelse. Og vi brugere elsker åbenbart, når vi bliver bekræftet i eksempelvis vores egne holdninger. Men smart nok, så sørger Facebooks algoritme selvfølgelig også for, at Facebook kan tjene mange penge på annoncering, når rækkevidden for organiske opslag begrænses.

#2: API

API står for “Application Programming Interface” og betyder, at man integrerer en funktion fra Facebook i et andet medie. En API kan f.eks. tage sig ud som en ”Del på Facebook”-funktion, der er integreret på en online avis, så man hurtigt og nemt kan dele artikler på Facebook. Der findes også API’er, hvor man f.eks. på et website kan vise et Facebook-opslag præcis, som der ser ud på Facebook. Når man installerer Facebooks API’er på et website, giver man samtidigt Facebook adgang til data, som Facebook eksempelvis kan bruge til at udvikle sin algoritme, og lære den individuelle bruger endnu bedre at kende. Facebooks API er således med til at udvide Facebooks platform for at indsamle data om brugerne.

#3: CTA

CTA står for ”Call To Action” og er nok mange Social Media Managers yndlingsord. Det handler nemlig om, hvordan man kan komme bredere ud uden at skulle have penge op af lommen. CTA bliver primært brugt som et pejlemærke for at optimere indhold. Godt indhold lægger nemlig op til, at brugeren handler på det, og jo mere interaktion et opslag får, jo længere vil det komme ud. Typiske CTA’er kan f.eks. være at få brugeren til at klikke på et link eller et billede, like eller skrive en kommentar. Det er bedst at begrænse sig til én CTA ad gangen for at gøre det tydeligt for brugeren, hvordan han/hun kan engagere sig i det givne opslag. Derudover bliver det lettere efterfølgende at vurdere engagementet i opslaget, og om det var den rette CTA til det pågældende community.

#4: Engagement Rate

I værktøjet Facebook Insights kan man se sine opslags ”Engagement Rate”. Som navnet siger, handler det om, hvor meget interaktion opslaget har fået sammenlignet med rækkevidden. Interaktionen kan både være likes, delinger, kommentarer, klik på link/billede mm. Man udregner “Engagement Rate” ved at dividere antallet af interaktioner med det antal af brugere, som har fået vist opslaget. “Engagement Raten” kan give en udmærket pejling om, hvorvidt et opslag har appelleret til brugerne, og man kan ud fra dette arbejde videre med sin CTA i de kommende opslag.

#5: CTR

CTR er en forkortelse for ”Click Through Rate”, som handler om, hvor mange gange en Facebook-annonce er blevet klikket på af de brugere, som har set den. Dette evalueringspunkt er lidt mere specifikt end ”Engagement Raten” ovenfor, idet det handler om, hvor mange der klikker på eksempelvis et link. CTR er derfor relevant, når formålet f.eks. er at få brugerne ind på en website. Det bruges derfor ofte som et målepunkt, når man laver annoncer med f.eks. links. Man udregner CTR ved at dividere antallet af klik på annoncen med antallet af brugere, der har fået vist annoncen.

#6: Organisk vs. paid indhold

Organisk og paid indhold er to ord, der definerer forskellen på om, man betaler eller ej for at nå bredere ud med sit indhold. Det handler naturligvis om budget, men det er også vigtigt at overveje, hvornår det giver mening at betale for at komme ud til mange og/eller til en helt specifik målgruppe.

Når man arbejder med paid indhold, har man langt større muligheder for at målrette indhold til en specifik målgruppe på Facebook. Man køber så at sige data om målgruppen, når man laver paid indhold, og mulighederne er mange. F.eks. kan man betale sig til, at en annonce vises for personer med interesse for sko, singler, mænd over 40 osv osv.

Når man arbejder med organisk indhold er det i høj grad følgerne af ens side, som indholdet skal skabe værdi for, og på den måde kan man håbe på, at følgerne vil hjælpe med at videreformidle ens budskab.

#7: Annoncering vs. booste opslag

Ordene bliver ofte i daglig tale brugt om det samme, når man arbejder med paid indhold. Men der findes en forskel i funktionerne. Man kan ”booste” et opslag gennem en meget nem og enkel “boost”-knap, hvor man betaler en sum penge og når ud til flere brugere. Denne funktion er noget forenklet og begrænset, og muligvis også dyrere end den mere avancerede annoncering. Når man arbejder med annoncering, gør man det f.eks. gennem værktøjer som Facebooks annonceadministrator eller Power Editor. Her får man flere muligheder for at målrette mere specifikt og købe flere data om målgruppen.

#8: Retargeting

Vi har alle sammen prøvet at surfe rundt på et shoppingwebsite og fem minutter efter i vores newsfeed på Facebook bliver vi eksponeret for netop det par sneakers, som vi var et øjeblik fra af putte i indkøbskurven. Det kaldes retargeting. Hver gang vi surfer på en hjemmeside, efterlader vi nogle digitale fodspor – også kaldet cookies – og disse bliver f.eks. brugt til, at virksomheder kan målrette specifikke annoncer til brugeren på baggrund af brugerens tidligere adfærd. Igennem Facebook kan virksomheder altså købe dens slags data om brugerne, og således kan de bedre målrette annoncer og eksponere specifikke produkter, som brugerne allerede har vist interesse for.

#9: Clickbait

Ordet “Clickbait” er et udtryk for nyheder eller opslag, som udelukkende har et formål om at tjene penge ved at flytte brugeren fra Facebook til en hjemmeside. Vi ser rigtig meget clickbait-indhold hos hurtige nyhedsmedier som bl.a. MetroXpress. Ordet har en negativ klang, fordi det bruges om opslag, der på en snedig måde vækker nysgerrighed hos brugerne, udelukkende fordi et klik på linket har økonomisk værdi, da det giver mulighed for at eksponere brugeren for annoncer. Clickbait giver derfor sjældent værdi til brugerne, fordi målet udelukkende er at drive trafik til en hjemmeside og derimod ikke, at brugeren får det, der bliver “lovet” i opslaget.

Dette var ni helt hurtige forklaringer. Forhåbentlig var gennemgangen et skridt på vejen til bedre at kunne forstå basic Facebook-lingo, selvom der naturligvis er mulighed for at gå langt mere i dybden med mange flere begreber.

Om skribenten:

Eva-Sidsel-Agner-Pedersen

Navn: Eva Sidsel Agner Pedersen
Beskæftigelse: Eva arbejder med sociale medier og community management hos Kræftens Bekæmpelse og er netop blevet færdig med sin kandidat i Kommunikation på RUC, hvor hun har skrevet speciale om involvering af mænd i sundhedskommunikation på digitale medier.

Kommenter

Kommenter