Forår = speciale: Få de bedste tips her

Det forsømte forår er lige om hjørnet, og flere studerende sveder allerede over speciale-deadlinen, der kommer nærmere og nærmere og nærmere.

Af Karoline Kaae Svendsen

De mega irriterende typer har allerede gennemført syv interviews inklusiv transskribering (hvis gymnasieeleverne kan købe sig til en SRP-opgave, så må vi da også kunne købe os til en omgang ”skriv, hvad de siger”…), og mange af os andre kæmper stadig med at få overblik over litteraturen. For hvad er egentlig forskellen mellem Fairclough og Foucault, Employer Branding og Employee Advocay?

Diskursanalyser (har du valgt det frivilligt?!) kan vi ikke hjælpe med her, men der er gode – hvis ikke bedre – råd at hente!

1. Den ultimative guide til, hvordan du kommer helskindet gennem specialet

Tre tidligere studerende, der klarede sig igennem (de findes!), giver deres bedste råd, og fortæller hvad de gerne ville have vidst på forhånd. Og hvad brugte de egentlig mest tid på? Teori eller jobsøgning (er det i kategorien overspringshandling, eller?).

Læs de gode råd her: http://ungkom.dk/guide-saadan-kommer-du-helskindet-igennem-specialet/

2. Endnu en overlevelsesguide til de kommende måneder

Artiklen byder blandt andet på rådet om at skrive dagbog, og at man skal droppe forventningen om, at man skal opfinde den dybe tallerken. Helt klart et læs værd.

Tjek de 10 råd ud her: http://ungkom.dk/overlevelsesguide-10-rad-til-specialeskrivningen/

3. Et speciale er intet uden det rigtige emne

Få hjælp til at finde emnet lige her, og tips til at komme i gang med at finde dét, du skal bruge de næste par måneder på.

Klik på linket og bliv klogere: http://ungkom.dk/speciale-emne-find-det-rigtige-2/. Selv tak.

4. Shit, 120 sider er over en kvart million tegn!

Okay, ro på. Det skal nok gå. Men hvis fingrene danser på tasteturet uden, at der kommer bogstaver på skærmen, så skal du vist have øjnene på denne artikel. For der findes metoder til at komme ud af en skriveblokering – og de findes selvfølgelig her på domænet: http://ungkom.dk/hvordan-du-skriver-dig-ud-af-en-skriveblokering/

5. Gør teksten bedre

Jo, den kan sagtens blive bedre. Det handler blandt andet om at øve sig, at læse og at skrive. Men det kan  – og bør – du læse meget mere om her: http://ungkom.dk/4-tips-goer-dig-bedre-skrive/ 

6. Vi har alle været der. Det ER svært at studere koncentreret og effektivt

Du kender den lettere trykkede og koncentrerede stemningen, der er på den lokale eller studiets læsesal. Alle virker til bare at give den gas. Hvis du har brug for fif til at blive bedre til at studere – det er jo en disciplin i sig selv – så læs disse fem gode råd.

De virker også til specialeprocessen: http://ungkom.dk/5-tips-til-bedre-studielaesning/

7. Overspringshandlinger og fagligt input må der til

Husk at Ungkom hele foråret holder events, der er relevant for en kommunikationsstuderende og/eller nyuddannet, og det kan være rart at komme væk fra skærmen og specialet et par timer. Hold derfor øje med Ungkoms Facebookside, hvor vi løbende annoncerer oplæg, præsentationer, events og andre herligheder.

Vi ses! https://www.facebook.com/ungkom/

Skribenten

karoline-kskaroline-ks

Navn: Karoline Kaae Svendsen
Beskæftigelse: Redaktør for Ungkom Redaktionen. Arbejder hos Radius Kommunikation og skriver speciale på sin CBS-kandidat, Brand & Communications Management.

Linkedin.

Kommenter

Kommenter