Hvordan gik det til, at mandag blev den nye fredag d. 13.?

Mandag

Af Emilie Enggren Nielsen
Hvad er det første, der falder dig ind, når du hører ordet “mandag”? Hvad er din umiddelbare følelse? Glæde? Velbehag? Eller er det snarere irritation, afmagt og en omgående træthedsfornemmelse, der sniger sig ind? Hvis jeg ikke tager meget fejl, hæftede du dig ved sidstnævnte. Det er også det, som jeg selv forbinder med ugens første dag. Dagen efter en døsig weekend, hvor batterierne stadigt er flade, og hvor dynens fjer pludselig synes erstattet med tunge sten, når vækkeuret skriger dig ind i øret kl. 06.30. Andre gange er det dagen efter en weekend med bulder-balder og bas, hvor du vidst nok, på anden dagen, stadig kæmper med at genopstå fra en omgang gemene tømmermænd. Og så er der bare utåleligt lang tid til fredag, har jeg ret? Der sættes ofte lighedstegn mellem ”mandag” og ”møgirriterende”, og dagen er nærmest blevet et accepteret skældsord. Mandag er den nye fredag d. 13. (hvis ikke værre), for hvis morgenkaffen uheldigvis ender med at dekorere den hvide skjorte, mens en rest fra spinatlasagnen har prydet dit tandsæt siden frokosten, ja så er det minsandten mandags skyld – også hvis det er torsdag. Stakkels mandag. Hvordan gik det dog til, at du blev så udskældt? Jeg har tilfældigvis et bud.

Sprogets bivirkninger – på godt og ondt

Det er ikke tilfældigt, at mandag er blevet ugens værste dag. Mandag er iført en nej-hat, fordi nogen besluttede, at den klædte den. Og så var vi nogle, der bakkede op om forslaget, og med ét havde rygtet om mandagshatten spredt sig til resten af verden med galoperende fart. Det, som jeg egentlig prøver at illustrere, er, at vores samfunds diskurs i store træk er styret af den måde, hvorpå vi snakker om og italesætter tingene – altså af sproget og af retorikken. Hvordan vi bruger sproget har stor betydning for, om vi opfatter ting med en negativ eller positiv sideeffekt. Det er ikke et faktum, eller et medfødt karaktertræk, at mandag er træls. Sådan er der ingen, der ankommer til verden. Og mandagens negative associationer er bare ét ud af mange eksempler på, hvor stor indvirkning sproget har på de følelser og holdninger, som vi knytter til ting, personer, steder og begivenheder – og især hvis medieverdenen involveres, som den jo så ofte gør. Sproget er magtfuldt, og dets indflydelse er ikke uden bivirkninger.

Pas på kanylen!

Husker du storkonflikten i 1998? Konflikten, der grundet eksplosionen i salg af gær fik kælenavnet “gærkrisen?” En uoverenskomst vedrørende ferie fik omtrent en halv million danske privatansatte til at strejke, og resultatet blev uundgåeligt en dansk befolkning i panisk og irrationel rædsel. Fra den ene dag til den anden var supermarkedernes hylder gabende tomme – især når man passerede brødhylderne og ikke mindst gæren. Og jo mere gær, der blev solgt, desto vigtigere blev det at hamstre. Danmark var lammet i 11 dage, og man kan stille spørgsmålstegn ved, om det var gået så vidt, hvis ikke det havde været for medierne og en udtalelse om, at man gjorde sig klogt i at skaffe gær. For hvor går grænsen egentlig mellem hysteri og oplysning?

Det er ikke uden grund, at medierne har fået kælenavnet “den fjerde statsmagt”, og at de besidder en magtfuld position i det danske demokrati. Selvom individet er kommet til orde og har fået større magt, injicerer mediekanylen os stadig med informationsstrømme, som vil drukne os, hvis ikke vi lærer at flyde ovenpå bølgen. Vi lever i et komplekst og overkommunikeret samfund, hvor vi dagligt møder massemedierne på tomandshånd og konfronteres med, hvad der er trit, og hvad der er ret. Og den saftige nyhedsbuffet danner helt naturligt grundlag for udvalget af samtaleemner, når vi mødes med vores kære. Med andre ord styrer massemedierne vores interpersonelle dialoger, hvori meninger og sandheder skabes, og vi lader os uundgåeligt påvirke af hinanden – også når vi ikke ved det. 

I dagens debat er det blevet en aktuel sandhed, at der sondres mellem rige og fattige kommuner i Danmark. Det er blevet en nødvendighed, at skillingerne skal flyttes fra det elitære Nordsjælland, hvor der er flere 0’er på kontoen end sedler på havens pengetræer, til ”fattige” Lolland, hvor man må slide og slæbe for at få smør på brødet. Det er også blevet en sandhed, at bankerne forbindes med djævelskab og kriminalitet, og at de ene og alene er ude på at tjene penge på bekostning af befolkningen – koste hvad det vil. Men hvor er mellemregningerne? Sommetider glemmer vi at stille spørgsmålstegn ved mediernes fængende overskrifter, når først de har fanget vores opmærksomhed. Og er vi først blevet blændet, kan det være svært at stille skarpt og atter fokusere.

Hjernen – et virvar af narrativer

Vi har konstrueret en sandhed om, at mandag er træls, at bankerne er pengestøvsugere, og at et Robin Hood-system er strengt nødvendigt for velfærdssystemets overlevelse. Men hvordan er det egentlig gået til? Konstruerede sandheder kan samles under fællesbetegnelsen narrativer – altså fortællinger. Et narrativ er et værktøj, som vi bruger til at skabe mening med i en mangfoldig, dynamisk og til tider kaotisk omverden. Det er en form for fortolkningsprocedure, som hjælper os med at agere hensigtsmæssigt i en kontekst. Kognitionspsykologer betegner det som hjernens kognitive skemaer, hvori vi lagrer vores tidligere oplevelser og erfaringer, som danner grundlag for fremtidigt adfærd. Du ved eksempelvis, at det er uhøfligt at afbryde, når andre har ordet, at man ikke knipser af tjeneren, og at man respekterer køkulturen. Der er interne spilleregler for alt, men selvom narrativet er et brugbart værktøj, må vi samtidig passe på dets skarpe kanter. For det er, som påpeget, ikke uden bivirkninger, at vores virkelighedsopfattelse er etableret af sproget og dets narrativer. 

Vores hjerne er ikke rustet til at adskille fortællinger fra hinanden, og har den først lagret et narrativ, kan det være svært at bryde med det igen. Og jo længere tid vi genfortæller og opbevarer et sådant narrativ, desto sandere bliver det. Så hvad er egentlig fup og fakta, når alt kommer til alt? Hvem havde adkomst til at bestemme, at nogle befolkningsgrupper var mindre værd end andre? Hvem besluttede, at man skal se ud på en bestemt måde for at blive socialt accepteret? Og hvad har mandag egentlig gjort os?

”Make monday great again” – ta’ magten tilbage

Sproget konstruerer sandheder, og sandheder konstruerer verden. Ergo må det betyde, at vi, du og jeg, er med til at konstruere verden. For det er da vores sprog, er det ikke? Det betyder, at vi har magten over vores egen virkelighed, vores egne normer og vores egne narrativer. Min pointe er, at med så magtfuldt et sprog, som sammen med medierne styrer samfundets radar, er det afgørende, at vi husker at stille os kritiske overfor de holdninger og informationer, som vi konstant konfronteres med. Ifølge eksperter skulle jorden være gået under op til flere gange, men det er, så vidt jeg ved, ikke tilfældet. Træk vejret, snup et glas vin, og sæt så korkproppen på kanylens spids, før dens indsprøjtning har spredt sig til din dybeste underbevidsthed. Vær kritisk, vær refleksiv og vær selektiv. Det er op til dig, hvilke narrativer, du vælger at lagre i din hukommelse, og hvilke, du vælger at bryde med. Lad dit sprog og din intuition være kompas for dit livs rejse. 

At skrive denne artikel har givet mig en forståelse for, at jeg er lokomotivfører i mit eget tog. Og hvis jeg er utilfreds med et narrativ, er det op til mig at finde ud af, hvordan jeg ændrer det. Fra i dag af beslutter jeg, at mandag er en god dag. For mandag er ikke bare lig rande under øjnene og en eksploderet mailindbakke. Det er også starten på en ny uge, hvor tavlen er visket ren – og hvor du ovenikøbet har mulighed for at rette op på weekendens eskapader og dristigheder. Win-win. Så kære mandag. Det kan godt være, at det kræver en håndfuld stævnemøder, før jeg lærer at elske dig, men jeg har nu taget det første skridt mod at dekonstruere mit narrativ. Måske den hvide skjorte alligevel er flottere med kaffemotiv?

 5 hurtige – lær at flyde ovenpå bølgen

  • Tænk over, hvordan du lader dit sprog – det har indvirkning på både dig selv og på andre.
  • Lyt til din egen intuition, når du konfronteres – og husk at stille spørgsmålstegn!
  • Tænk over, hvilke narrativer, der er værd at lagre, samt hvilke, der er fup og fakta.
  • Har du lagret et narrativ, som du ikke bryder dig om, er det din opgave at vende skuden.
  • Vær kritisk, vær refleksiv og vær selektiv

 

Tak fordi, du læste med.

Kommenter

Kommenter