Hvad jeg som kommunikatør har lært af coronakrisen

af Kirstine Landgrebe

En klog underviser fortalte mig engang, at opbrud i livets normale gang ofte er en god anledning til at kigge normalen efter i sømmene. 

Opbrud vender nemlig det hele på hovedet. Se bare hvordan corona-foråret pludselig gjorde det acceptabelt at være asocial, købe en ekstra streamingtjeneste og undgå det symbolske håndtryk. Opbrud sætter altså fokus på mere eller mindre usete kulturelle og sociale normer, som måske burde revurderes.

Samtidig har lærebøger som Sepstrup og Fruensgaards Tilrettelæggelse af information. Kommunikations- og kampagneplanlægning mindet mig om vigtigheden i at evaluere – noget, som i branchen ofte bliver nedprioriteret, og som i undervisningssammenhænge tit bliver kogt ned til et kort spørgeskema. Men evaluering er at blive klogere. At lære og udvikle sig. Og derfor er det et vigtigt redskab i vores kommunikative værktøjskasse.

Så græd ikke over spildt sommervejr. For den danske sommer anno 2020 byder på perfekt evalueringsvejr. Her midt på en regnfuld sommerdag har jeg sat mig for at evaluere på det, som har spændt ben for den normale gang i de danske hjem, uddannelsesinstitutioner og virksomheder – selvfølgelig coronakrisen. Læs med her og find ud af, hvad jeg som studerende, kommunikationsmedarbejder og nysgerrig kommunikationsnørd har lært af dette forårs corona-opbrud.

To talk about corona or not to talk about corona. Dét er spørgsmålet

Sådan indledte jeg et afsnit i en eksamensopgave dette semester (lidt Shakespeare har man jo lov til at være). Opgaven gik blandt andet ud på at reflektere over nyhedsbilledet under krisen, hvorfor netop ovenstående spørgsmål blev centralt. For skal man som kommunikatør ride med på bølgen og coronafisere al sin kommunikation – og sine eksamensopgaver – blot fordi befolkningen, og herunder målgruppen, ikke snakker om andet? Alpha og omega er jo, at dit indhold er relevant for modtageren. Og når hele befolkningen er trådt ind i coronaland, er det vel dumt, hvis du som afsender står udenfor, ikke?

Både og, hvis du spørger mig. Meget corona-relateret indhold har været relevant og vigtigt at kommunikere. Men på den anden side kan det også være klogt at tilbyde indhold, som ikke kredser om coronakrisen. I løbet af foråret oplevede jeg, at mange – inklusiv undertegnede – efter et stykke tid var mættet af både corona-click bait og lange pressemøder. På samme måde er jeg klar over, at du som læser muligvis har hørt ‘det-jeg-har-lært-af-corona’-svadaen før. Forhåbentlig er du dog ikke helt mættet endnu.

Coronakrisen har altså husket mig på, hvor vigtigt det er at overveje sit indhold i forhold til sin målgruppe. Står dine modtagere midt i orkanens øje og har brug for opdateringer på minutbasis? Eller har din målgruppe forstået budskabet om at blive hjemme, og har af den grund brug for god, gedigen underholdning, som for en stund tager tankerne væk fra den verdensomspændende epidemi? 

Kommunikation er en disciplin, som både i det store og små kræver den rette balance. En linedans, som du først og fremmest mestrer ved at kende dine modtagere og deres behov. 

Timing er altafgørende

Overskriften siger det. Timingen er altafgørende for din kommunikations succes, hvilket også har været en vigtig lektion under corona-pandemien. 

I den tidligere nævnte eksamensopgave interviewede vi en Liverpoolfan omkring den mulige aflysning af Premier League, som på daværende tidspunkt var sat på pause. Den traditionsrige klub, Liverpool FC, stod til at vinde det engelske mesterskab for første gang i 30 år. Ingen andre klubber stod til at sætte en stopper for Liverpool FC’s triumf. Men så kom covid-19 ind fra højre som en uønsket baneløber, og satte det hele over styr. Til stor skuffelse for klubbens mange millioner fans.

I vores eksamensgruppe tænkte vi: genial historie. Der var bare ét problem: timing.

Få dage inden eksamensopgaven skulle afleveres, blev det nemlig besluttet, at Premier League skulle genoptages. Hermed ville Liverpool FC højst sandsynligt vinde ligaen alligevel, og derfor stod vores historie pludselig knap så stærkt. Og så sent som i sidste uge kunne Merseyside-klubben løfte det længeventede trofæ

Coronakrisen har vendt op og ned på det med timing af kommunikation. I det ene øjeblik er frisører, restauranter og landets grænser lukkede, og i det næste øjeblik kan du pludselig genbestille din udlandsferie. Flygtigheden gør det næsten umuligt at planlægge kommunikationen ud fra din ellers exceptionelle contentplan, og det tvinger os kommunikatører til at være up-to-date med alt fra genåbninger til retningslinjer for samvær. Flygtigheden er samtidig en god reminder om, at nyheder ikke altid kan vente til 21 Nyhederne eller til en tom plads i contentplanen.

Lektionen må altså være, at vi skal dele indholdet, hvad end det er et Facebook-opslag, tv-reklame eller nyhedsartikel, hurtigt, mens det er relevant og i al fald før det er for sent.

Intet nyt er bedre end ingen nyheder

Ordsproget lyder, at intet nyt er godt nyt. Bare ikke i krisetider. I krisetider er der brug for nyheden om, at intet er nyt. Her har medarbejderne brug for at høre, at ledelsen stadig ikke ved, hvornår de igen må møde ind på kontoret. De studerende har brug for at høre, at den mundtlige eksamen stadig bliver afholdt digitalt.

Kommer der ingen kommunikation fra lederen eller underviseren kan det skabe spekulationer og rygter.

Under dette semester blev min mundtlige eksamen gjort digital. Og mens resten af landet begyndte at åbne mere op, spekulerede vi da også i min eksamensgruppe på, om vores eksamen måske alligevel blev med fysisk fremmøde. Men vi hørte intet. Først da vi modtog den endelige eksamensplan, gik det op for os, at eksamenen stadig var digital. Bekymringer og håbefulde tanker til ingen verdens nytte.

Informationer om status quo kan virke unødvendige fra afsenderens side, men kan være værdifulde for modtageren. Også hvis du arbejder med ekstern kommunikation. Måske har dine følgere også brug for at høre, at de ved lige så meget eller lige så lidt, som du selv gør.

Kriser kalder på nye kommunikationsværktøjer, hvilket du kan læse meget mere om og få tips til i denne UNGKOM artikel om krisekommunikation.

Brug Zoom – men zoom ikke for meget

Zoom har dette forår fået en helt ny betydning. Zoom er ikke længere kun en funktion på dit kamera. Men lad os dvæle ved denne betydning af ordet for en stund. For ligesom at zoom-funktionen kan gøre billeder uskarpe og af ringere kvalitet, så kan Zoom – videoopkaldssystemet – også forringe kvaliteten af møder, konferencer og forelæsninger. Modsat kan det gøre det muligt at holde møder på en ny og hurtig måde uafhængigt af fysisk fremmøde. Det gælder altså om at bruge zoom, hvor det giver mening.

Det seneste halve år har jeg både deltaget i praktiksamtaler, forelæsninger, fokusgruppeinterviews, brainstormmøder og en enkelt eksamen i det virtuelle rum – for ikke også at nævne bingospil og babyshower. Selvom det har været fedt at deltage i møder i natbukser, giver det digitale aspekt dog også nogle udfordringer. Det er især vigtigt at overveje, hvordan du bruger dit kropssprog, når dig og din samtalepartner ikke sidder i samme rum. Eksempelvis er det endnu vigtigere med det lille nik til den mundtlige eksamen, når den foregår digitalt. Giv den fuld gas med mimikken og gestikken i det digitale rum, da det på en måde viser, at du lytter og er til stede – og vigtigst af alt, at din skærm ikke er frosset. I denne UNGKOM artikel kan du få endnu flere tips til det gode digitale møde.

Evaluér dig til bedre kommunikation

I denne korte evaluering af mine egne oplevelser og refleksioner under corona, er det gået op for mig, hvor vigtigt det egentlig er, at vi evaluerer. 

Min første dag tilbage på kontoret efter corona-lockdown deltog jeg i afdelingens evalueringsmøde. Hvad har vi lært af coronakrisen? Hvordan fungerer hjemmearbejdsdage? Hvordan fungerer den interne og eksterne kommunikation, når vi ikke sidder sammen? Som nævnt i indledningen giver opbrud som coronakrisen anledning til at diskutere nye vaner og nye muligheder. Og husker vi at evaluere, får vi mulighed for at lære, udvikle os og blive endnu bedre.

Så hvad har du lært af forårets corona-udfordringer? Måske har du lært, at dig og din studiegruppe sagtens kan ordne en enkelt opgave over et Zoom-møde? Eller at jeres følgere faktisk er blevet modtagelige overfor indhold, som for et års tid siden var et no-go?

Mit sidste råd lyder derfor således: Sæt dig ned en regnfuld sommerdag (dem er der nok af for tiden) og overvej, hvad du har lært af coronakrisen. Intet er jo så galt, at det ikke er godt for noget.

 

Er du ligeså vild med Kirstine Landgrebes artikler som os? Så læs endnu flere af dem og alle de andre gode UNGKOM-artikler lige her.  

Kommenter

Kommenter