Kære virksomheder: Husk det gode afslag

En række hænder rækker deres CV'er ind i billedet

Af Mai Skovgård Andersen

Vi har garanteret alle sammen prøvet det: At få et afslag af en arbejdsgiver.

De fleste af os har nok også prøvet at få et dårligt afslag. Sådan et, hvor man som ansøger sidder tilbage med en følelse af at være endnu et nummer i bunken. Sådan et afslag, hvor du som ansøger kun læser de første par linjer, fordi du udmærket godt ved, at der på næste linje står den demotiverende melding: ”Dine kompetencer matcher ikke det, vi efterspørger”.

Den følelse, du sidder tilbage med, kan i min optik bedst beskrives ved at drage en parallel til H.C. Andersens eventyr om Klods-Hans. Klods-Hans, der rejser fra gården og ind mod slottet for at fri til kongedatteren, vinder hendes hjerte og får det halve kongerige. Nu kan vi desværre ikke alle være Klods-Hans, og vi skal heller ikke dvæle ved moralen ved eventyret, for så får min artikel en helt anden betydning. Men jeg vil i stedet henlede din opmærksomhed til Klods-Hans’ to brødre. For hvad blev der egentlig af dem?

Klods-Hans’ to brødre, der begge er så belærte og vittige, så det halve kunne være nok, må tage sig til takke med kongedatterens famøse afvisning: Dur ikke! Væk!“. En afvisning, som garanteret vækker associationer hos mange jobsøgende.

For selvom du er veluddannet, har haft studiejobs undervejs i studietiden og har leveret dit mest kreative bud på en ansøgning, så er det ikke altid nok til at lande drømmejobbet. 

Mit spørgsmål bliver nu, om virksomhederne reflekterer nok over, hvordan de afviser de kandidater, der ikke har fået stillingen? Det er nemlig min klare opfattelse, at det i hvert fald ikke nytter noget blot at svare: ”Dur ikke! Væk!” 

Branding med stort B

For nyligt landede jeg med stor ydmyghed et job, og jeg kan derfor nu lægge jobsøgningen på hylden. Men i de måneder, hvor jeg har søgt arbejde, har jeg gjort mig en kedelig erfaring. Spørger du mig, er der nemlig alt for få virksomheder, der lykkedes med at give gode afslag. 

Men hvorfor er det så vigtigt, at give et godt afslag? ”, spørger du måske.

Jo, det skal jeg fortælle dig.

Først og fremmest kan vi forhåbentligt blive enige om, at du som arbejdsgiver altid skal give et afslag. Kandidaterne fortjener at få vished, og det skal ske i tide. Men hvis du som virksomhed blot ser dit afslag til de frasorterede kandidater som en rutineopgave, går du glip af en gylden mulighed.

Flere undersøgelser viser nemlig, at både manglende eller mangelfulde afslag har betydning for ansøgernes opfattelse af din virksomhed. Hertil kan et dårligt afslag også få betydning for ansøgernes lyst til at søge andre jobs ved dig eller at købe dine produkter på et senere tidspunkt. Vi skal derfor fokusere på branding. 

Med afslaget har du nemlig en unik mulighed for at brande din virksomhed, og derfor må du ikke underkende dette aspekt af jobsøgningsprocessen. Med denne direkte kommunikationslinje til potentielle medarbejdere og kunder har du en chance for at skabe et godt ry, så hvorfor ikke gribe den?

Det gode afslag

Nu skriver jeg ikke denne artikel, for at fodre den fremherskende brokkultur. Jeg gør det for at understrege, at der faktisk er virksomheder, der gør det rigtig godt. Virksomheder, der formår at tænke Employer Branding ind fra starten. Virksomheder, der forstår at give et godt afslag, der efterlader et smil hos ansøgeren. Virksomheder, der hjælper den jobsøgende på rette vej. Virksomheder, som vi kan lære fra, når vi som kommunikatører skal formulere det næste afslag til de håbefulde kandidater.

Jeg har derfor nedenfor formuleret tre punkter, som jeg mener, arbejdsgivere bør overveje, inden de trykker på send-knappen.

  1. Giv en god forklaring og konstruktiv feedback

Når vi hilser på en person, siger vi altid pænt goddag, så hvorfor ikke også sige pænt  farvel?

Det er min overbevisning, at virksomheder i langt de fleste tilfælde bærer et ansvar for at give et ordentligt afslag. Et afslag, der opmuntrer dig, som giver dig forståelse, og som samtidig giver dig blod på tanden til at turde at søge videre.

Som arbejdsgiver bør du derfor give en uddybende begrundelse i mailen med konstruktiv feedback. Du kan blandt andet skrive, hvorfor I har valgt at gå videre med de andre kandidater. Var det noget særligt ved den måde, de havde skrevet deres ansøgning på? Var det fordi kandidaterne i højere grad passede ind i forhold til jeres værdisæt, eller var det nogle helt særlige kompetencer, de netop kunne sætte i spil hos jer?

Når de jobsøgende bliver bekendte med det, kan de ændre taktik og muligvis forbedre deres chancer for at lande et godt job. Samtidig vil kandidaterne huske jer for den gode feedback, hvilket alt andet lige efterlader dem med et positivt indtryk af jeres virksomheden og den kultur, der må herske på jeres arbejdsplads. 

  1. Tænk ud af boksen

Du har som virksomhed modtaget hele 100 ansøgninger til stillingen som marketingmedarbejder, og du føler dig fristet. Fristet til at sende de 95 ansøgere, der ikke er gået videre i processen, et skriftlig standardsvar. Du sparer jo tid og dermed ressourcer. Det er også det, Dansk Erhverv anbefaler. Men her er min opfordring dog: Upersonlige og autogenererede Do Not Reply-mails virker ikke.

Ja, det kan virke uoverskueligt at skulle give alle kandidater et detaljeret og personligt svar. Og måske det endda er en smule urealistisk. Men i min optik er den tid givet godt ud – for du kan potentielt sikre dig, at en kompetent kandidat har lyst til at søge job hos dig en anden gang, og du kan potentielt skabe en lille hær af ambassadører, der i deres netværk fortæller, hvordan de fik en god behandling hos lige netop dig. Og er det ikke værd at have in mente? 

Mit råd er derfor – hvis det er muligt – at tænke ud af boksen og forsøg at trylle de ikke-personlige afslag om til personlige. Du kan altid starte med et simpelt greb: Lad være med at skrive ”Kære ansøger”, da jeg jo faktisk hedder Mai.

  1. Send kærlighed i ansøgernes retning

Den jobsøgende har endnu en gang modtaget det sædvanlige afslag, hvor der hverken er feedback eller andre gode råd til den videre jobsøgning. Og er der nu noget mere demotiverende end at læse sidst i mailen: ‘Du kan eventuelt tilmelde dig vores jobagent, og få besked når vi annoncerer en ny stilling’?

Virksomheden har på intet tidspunkt vist den jobsøgende, at de var interesseret. Så nej, den jobsøgende tilmelder sig ikke jobagenten, og nej, den jobsøgende har ikke længere lyst til at søge et job hos virksomheden – nu eller i fremtiden. 

Ansøgerne har brugt timevis af kræfter på at sende jer – og netop jer – en ansøgning, og det bør anerkendes. Mit råd er derfor, at du som virksomhed bør rose kandidater og takke dem for den tid, de har brugt på jer. Det er samtidig et godt eksempel på, hvordan du kan tænke ud af boksen og skabe mere personlige afslag. 

Samtidig gør du faktisk en forskel, for der er en hel del ansøgere, der godt kunne bruge at få et par opmuntrende ord med på vejen. Jobsøgningsprocessen kan nemlig være hård og utaknemmelig. 

Tak er ofte et fattigt ord, men i denne sammenhæng er det altafgørende! 

Dur ikke, men kom snart igen!

Lad os for en ganske kort stund vende tankerne tilbage til Klods-Hans’ to brødre. For det må da bestemt ikke have givet dem det bedste indtryk af kongedatteren eller lyst til at forsøge igen, da hun sendte dem væk uden en forklaring. Så min opfordring til kongedatteren, og dermed virksomhederne, er, at fokusere mere på at formulere et godt afslag, som både sætter afsender i et godt lys, og som samtidig giver modtager mod på at søge videre eller søge en stilling hos virksomheden en anden gang. 

For mange kandidater er ansøgningen nemlig deres første møde med jer som virksomhed. Det handler derfor om at give et godt førstehåndsindtryk – hvilket også betyder, at jeres afslag skal være ordentlige!

Mai Skovgård Andersen er uddannet Kommunikatør fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Fra August tiltræder hun stillingen som Marketingkoordinator hos Condair.

 

Kommenter

Kommenter