Har du en UNGKOM-skribent i maven?

Kribler det i fingrene for at skrive? At udgive artikler og styrke dine skriftlige kompetencer? Forestil dig at du kunne udbygge dit netværk, samtidig med du får flere hits på Google – og at du får lov til at gøre det sammen med redaktører og andre skribenter fra det stærkeste netværk for unge kommunikatører. Er det ikke lige noget for dig?

Lige nu er vi i UNGKOM ved at udvide vores fantastisk stærke team af skribenter, der leverer artikler til vores helt egen platform for studerende og nyuddannede. Vi har pt. 9 knivskarpe skribenter, der bærer kommunikationsfanen højt og skriver artikler til UNGKOM.dk – og du kan blive en del af teamet!

Vi søger dig, der vil skrive artikler, lave interviews, anmeldelser, guidelines eller andre seje ting til UNGKOMs platform. Du behøver ikke være den store journalist – hos UNGKOM bliver du en del af en skrivestærk redaktion, der har et solidt netværk i hele branchen. Vi skubber dig i gang med redaktionsmøder, hvor der er workshops og idéudvikling – og ugentlig feedback er en vigtig del af jobbeskrivelsen.

Kort sagt, så sørger vi for, at du som skribent får publiceret dine artikler på UNGKOMs platform samt delt på UNGKOMs sociale medier, og du får mulighed for at interviewe stærke folk i branchen, når du bliver en del af et netværk af kommunikatører. Hver skribent skriver cirka 2-3 artikler pr. halvår/semester, og skal derudover afsætte lidt tid ugentligt til at give de andre skribenter feedback. Hver artikel får derved feedback fra andre skribenter inden udgivelse. Du kan læse alle tidligere artikler skrevet af redaktionen lige her.

Alle er velkomne
Vi søger skribenter fra hele landet, da UNGKOM Redaktionen er en national enhed, dog med en tilknyttet redaktør i København, Aarhus eller Aalborg. Redaktionsmøder vil derudover også foregå i disse byer. Men studerende og nyuddannede fra alle danske byer er mere end velkommen i UNGKOM Redaktionen – hvis den står på udveksling i en periode, er dette ikke en begrænsning. Det afgørende er, at du har lyst til at skrive artikler!  

Lyder det som noget for din indre skribent? Så smid en mail til en af redaktørerne med:

  • En kort beskrivelse om dit liv som kommunikatør, og hvorfor du vil med i redaktionen
  • Tre artikel-ideer, du kunne tænke dig at skrive som skribent (disse er ikke bindende)
  • Kontaktinformationer

Vi skal have din ansøgning senest den 26. april 2018.

Arbejdet er som altid i UNGKOM frivilligt og forudsætter ikke, at du er medlem af DJØF. Du kan være en del af redaktionen fra hele landet.

Er du en af UNGKOM Redaktionens nye skribenter? Så skriv til redaktøren på de følgende mailadresser, alt efter hvor du bor:

  • UNGKOM KBH (København og omegn): ungkom@outlook.dk
  • UNGKOM Midt (Aarhus og omegn): ungkom.midt.bestyrelse@gmail.com
  • UNGKOM Nord (Aalborg og omegn): ungkomn@gmail.com

Hvis du har spørgsmål til teamet, redaktionen eller andet, så kan vi også svare på mail.  

Vi glæder os til at modtage dit skriv!

Kærlig hilsen UNGKOMs redaktører

Kommenter

Kommenter