Få en bedre start på studiet

Af: Anders Gyrup Larsen

Det er tid for studiestart og en masse ny læring. Men nogle gange er det rart at få viden, der rækker ud over det akademiske. Her får du inspiration til, hvor du kan opsøge ny viden fra kommunikationsbranchen. Uhm lækkert. Så vær klar til lave bogmærker.

 

Kommunikationsblogs

Bro-blog er Danmarks største kommunikationsblog. Her får du både tips til, hvordan du skriver bedre tekster, lave gode kommunikationsstrategier og bliver mere overbevisende. Ikke mindst lærer du også, hvordan du bliver mere effektiv. Og det kan vi godt li’.

Klassikeren over alle er og bliver kommunikationsforum. Her kan du finde indlæg fra både spidserne af den danske kommunikationsbranche og fra studerende. Så skynd dig at oprette en profil, og dyk ned i kommunikationsbranchens hellige skrifter.

Ud over disse to store danske blogs findes der et hav af andre blogs, som er gode at følge. Det afhænger selvfølgelig af, hvilke interesser du har inden for kommunikation. Hvert bureau med respekt for sig selv, har nemlig sin egen blog. Her er et par forslag:

Hvis du gerne vil være med på beatet inden for sociale medier, er det bestemt værd at holde øje med Bigum & Co. Virksomheden levere uddannelser og kurser i sociale medier, men på deres blog bliver der delt gratis tips ud. Ikke dumt.

Er du typen, der elsker nyhedsbreve, så skal du klikke forbi Christina Klitsgaard. Du finder nok ikke nogle, der er mere specialiseret på det felt.

 

Bliv et skrivende talent

Hvis du gerne vil blive bedre til at skrive, så er der her to steder du skal holde øje med. Jeg kan afsløre, at vi bruger dem på UNGKOM redaktionen.

Lahme.dk kan du abonnere på deres mini magasin. Så får du gode råd til, hvordan du bliver en skarpere tekstforfatter, sendt direkte til din inbox. Og du kan logisk starte med at læse deres e-bog: Fitness for tekstforfattere.

Skal du følge en international blog. Og det skal du! For det går altså hurtige på den anden side af Atlanten. Så kan det anbefales at følge Copyblogger. Her finder du både en blog, og en lang række e-bøger, der kan gøre dig til en bedre skribent.

 

Podcast, for dig der ikke gider læse

Lærer du bedre ved at lytte, end ved at læse, så er podcast en mulighed. Det er også oplagt til togturen.

En af de lækre stemmer, du kan kertegne din øregang, er Ib Potters, som i Pottercut interviewer eksperter indenfor hver deres felt. Her kan du også høre om, hvordan Bro-blog er blevet Danmarks største. Og tidligere nævnte Klitgaard om e-mail autoresponders.

Help Marketing har hver uge et nyt interview, hvor Eric Ziengs snakker med eksperter omkring online kommunikation. Lyt med og bliv klogere.

 

Brug din nye viden

Nu hvor du er begyndt at få viden fra alle de kommunikative superstars, så mangler du bare en ting: At kunne bruge din viden i praksis.

Her kan det anbefales at melde sig ind i ‘Praktik/studiejob i web- og kommunikationbranchen’ gruppen på Facebook.

På Twitter skal du følge ‘Tip et k-studiejob’.

Så er det kun tilbage at sige held og lykke. Også med studiet. Det må vi ikke glemme i alt inspirationen fra branchen.

PS. Følger du en bestemt blog? Så del den med os andre, og beskriv gerne, hvorfor du lige præcis følger den.