Af Mathilde Rouzé Prætorius
Emma Holten har skabt sig en profil i samfundsdebatten og har været medvirkende til, at feminismen igen er i fremmarch i Danmark. Men hvordan? Her får du et indblik i, hvordan hun anvender de sociale medier i sin profilering som feminist og til at oplyse om og debattere feminisme.
Emma Holten: Fra hævnporno til frontkvinde
Navnet Emma Holten er nok langt fra ukendt for dig. Det startede med en sag om hævnporno. Emma Holten offentliggjorde senere, i 2014, en billedserie af sig selv uden tøj på som modreaktion. Siden da er hun blevet et kendt ansigt især på de sociale medier, men hvordan har hun formået at skabe sig en stærk profil på de sociale medier og relancere en samfundsdebat om feminismen?
Sociale medier som platform for feminismen
Emma Holten stod indledningsvis frem på de traditionelle medier: TV, radio og aviser. Her blev hendes historie fortalt. Det var i den forbindelse, at Emma Holten for alvor lancerede diskussionen om feminisme i nutidens samfund og kultur. Et fænomen som hævnporno kan nemlig ifølge Emma Holten i bund og grund tilskrives det kvindesyn, der er fremherskende. Hurtigt blev hendes historie spredt både nationalt og internationalt. Nationalt genstartede det således en diskussion om feminismen i Danmark, og dette blev, ifølge Emma Holten, i høj grad demonstreret på de sociale medier:
”Jeg tror at mit eget kendskab til, hvorfor der er brug for feminisme i høj grad stammer fra sociale medier (og artikler og information delt derigennem). I feminismen har vi en parole der siger, at ‘det personlige er politisk’. Derfor tror jeg det er en af de største årsager (om ikke DEN største) til at feminismen er braget igennem igen de sidste 4-5 år, at folk er begyndt at dele personlige historier på de sociale medier. Pludselig oplevede f.eks. ofre for overgreb, chikane og diskrimination, at de ikke var alene”.
De sociale medier har dermed været en platform, hvor den private sfære bringes ud i den offentlige. Dette er i høj grad også måden, hvorpå Emma Holten selv har brugt de sociale medier.
Emma Holtens 5 tips til et stærkere social media game
Dette betyder selvfølgelig ikke, at man skal bidrage med og dele alle sine private historier. Det er blot for at påpege, hvilke muligheder der ligger i de sociale medier. Vi har at gøre med middle region (teoretisk begreb fra Joshua Meyrowitzs’ bog: No Sense of Space – The Impact of Electronic Medie on Social Behavior fra 1985), hvor det offentlige og det private liv griber ind i hinanden, hvilket er afgørende at holde sig for øje, når man selv er på de sociale medier og/eller arbejder professionelt med disse.
Emma Holten arbejder selv med de sociale medier ved både at lægge personlige historier op og samtidig linke til artikler, events eller lignende, mere offentlige sager.
Hvad har Emma Holten konkret gjort på de sociale medier, og hvilke tips har hun:
1. INSTAGRAM: “Brug humor. Det virker, også til mere alvorlige emner.”
2. Facebook: “Kommentér hændelser, der er til debat lige nu fra din vinkel. Når der er en debat, der har at gøre med køn og diskrimination, og jeg føler, der er noget, jeg kan bidrage med, så giver jeg et besyv med. Folk følger mig jo for at høre min vinkel.”
3. Opdater sjældent. “På Facebook laver jeg måske et opslag om ugen (ofte meget mindre) og på Instagram MAX et om dagen. Det er både rart for dine følgere og for dig selv, at der kommer lidt filter og kvalitet på sagerne.”
4. Twitter: “Bruger jeg primært til at informere mine følgere om ting, jeg læser. Dvs. jeg deler artikler og forskning, som jeg tænker kunne have deres interesse. Jeg afskyr at debattere på Twitter og undgår det som pesten. Al nuance er væk. Det er skrækkeligt, at det har fået en debatrolle.”
5. Og til sidst: “Prøv at hold dig nogenlunde til de emner, du kender. Det er min oplevelse at folk (i hvert fald jeg) bliver lidt udmattet af, når folk har holdninger til alt i øst og vest på sociale medier. Til middage har jeg en holdning til absolut alt, men jeg synes man skal kuratere lidt online.”
Hvorfor er det relevant for dig?
Du kan som studerende i høj grad lade dig inspirere af Emma Holtens brug af de sociale medier. Uanset hvilket felt du ønsker at brage igennem på, er det centralt, at du kan skabe dig en profil, stå stærkere iblandt dine medstuderende og måske ligefrem blive headhuntet.
Samtidig er det centralt og vil være det fremover, at du som kommunikationsstuderende kan fremme kendskabet til et emne, en sag, et produkt eller lignende. Det er uanset, om det er et produkt, du ønsker at brande, om du er i gang med en oplysningskampagne, der skal udbredes, eller hvad du i givet fald sidder med.
Her vil de sociale medier spille en helt grundlæggende rolle – og du skal vide, hvordan du bruger dem. Det er eksempelvis centralt at vide, at der er tale om medier, hvor brugerne går mere personligt til værks og ofte håber på en mere personlig, uformel indsigt i de virksomheder, institutioner, foreninger eller lignende, som de nu en gang følger.
Online -> Offline
Afslutningsvis er det centralt at have et stærkt social media game, fordi din styrke online kan gå hen og blive din styrke offline. De sociale medier kan som sagt bruges til at fremme et emne, man finder interessant. Det kan enten ske ved at reklamere om det via kurser eller foredrag om emnet, dele artikler om emnet, diskutere det med ens følgere eller lignende. Det viser dit engagement og din viden inden for feltet.
Er du ikke helt et sted, hvor du ved, hvilket emne du brænder for, eller du ønsker at bevæge dig lidt mere diskret rundt, er de sociale medier også et rigtigt godt udgangspunkt for at læse og gøre dig klog på forskellige emner samt observere andres brug af de forskellige platforme.
Emma Holten har eksempelvis været meget aktiv online, hvilket har skabt et stort kendskab til hende offline. Det har samtidig ført til et øget kendskab til feminismen blandt forskellige målgrupper:
“Jeg tror det [sociale medier] er en af mine vigtigste veje til de mennesker der gerne vil høre hvad jeg har at sige! Jeg oplever, at mange stifter bekendtskab med mig f.eks. gennem debatter jeg er i på de sociale medier. Mange siger at Facebookdebatter er ligegyldige og spild af tid, men jeg er uenig. Det er meget sjældent, nogen man debatterer med skifter mening, men jeg debatterer altid for dem der læser med!
Langt de fleste læser meget mere på de sociale medier, end de skriver. Og der har jeg ofte oplevet at folk ‘I virkeligheden’ har sagt at de har læst ting jeg har skrevet i debatter på Facebook og været enige. Så kan jeg mærke, det betyder noget. At stifte bekendtskab med politiske emner gennem Facebook tror jeg også tit er smart. Det er roligt, man gør det derhjemme, i eget tempo. Det tror jeg er vigtigt.”
Med udgangspunkt i Emma Holtens forskellige råd må ét centralt råd være: Styrk dit social media game ved at vise, hvem du er, gøre opmærksom på dig selv og dét, du kan byde ind med, og samtidig undgå at overbelaste de forskellige kanaler.
Fakta om Emma Holten:
Født i 1991.
Studerende på Københavns Universitet.
Feministisk frontkvinde.
Om skribenten:
Navn: Mathilde Rouzé Prætorius
Beskæftigelse: Studerer Kommunikation på Roskilde Universitet med fokus på strategisk kommunikation, organisationskommunikation og digitale medier.
7 steps til at hive et legat i land
