Førstehåndsindtryk og faste håndtryk

Af Karoline Kaae Svendsen

Det var torsdag eftermiddag. Eksamenspanikken og sommerfuglene i maven havde meldt sin ankomst, og teorien blev terpet på livet løs. For at snakke noget andet end teori et øjeblik, spurgte jeg de tre andre i min eksamensgruppe: ”Hvad har I tænkt jer at tage på i morgen?”. Jeg blev mødt med seks hævede øjenbryn, tre rynkede pander, og tilsammen dannede min eksamensgruppe ét stort spørgsmålstegn.”Tage på? Hvad mener du? Altså tøj?”. Ja, det var påklædning, jeg mente. 

Vores krop kommunikerer – om vi vil det eller ej, og om vi er opmærksomme på det eller ej. Vi vurderer folk fra første til sidste sekund, og omkring 90 % af andres mening om en person dannes af mødets første fire minutter. Forskning viser også, at 60-80 % af den virkning, du har på andre, er nonverbal, så selv uden ord, kommunikerer vi en masse. Til for eksempel en jobsamtale og eksamen er det derfor lige så vigtigt at forberede sig på det, man skal sige, som det man skal gøre.  Det, du siger, er nemlig ofte kun en mindre del af den informationsmængde, som modtageren opfatter.

Det skal ikke forstås sådan, at et godt håndtryk og øjenkontakt kan opveje manglende færdigheder eller faglig viden, men at stemmeleje, kropssprog og påklædning også har en virkning og kan understøtte det verbale samt skabe troværdighed. Helhedsindtrykket kan være med til at overbevise dem om, at det er netop dig, de skal ansætte.

Træk vejret og smil
Øjenkontakt. Det virker så basalt, men det kan være grænseoverskridende og især i situationer, hvor man er nervøs. Kig på den du taler til – og skift, hvis der er flere personer med til jobsamtalen eller mellem underviser og censor. Det viser nærvær og opmærksomhed. En anden vigtig ting er høflighed, og det er høfligt at give hånd. Giv et godt, fast håndtryk både når du hilser goddag og farvel og kig personen i øjnene imens. Vis at du har selvtillid – alt med måde selvfølgelig.

Det er naturligt at være nervøs og helt forståeligt, men du kan forberede dig på forskellige ting, så nervøsiteten ikke skinner for meget igennem. For eksempel at have kopi af CV og andre papirer klar eller let tilgængelig, så man undgår for meget fumleri. Under samtalen så vær rolig. Træk vejret dybt, hold hænderne i tro, trip ikke med benene, og hvad man ellers kan finde på og har af uvaner. Det forstyrrer og viser usikkerhed. Når samtalen er slut så sørg for at have højre hånd fri til at give hånd, og husk at pakke stille og roligt sammen.

Ret ryggen, sid afslappet og læn dig lidt frem. Ikke for henslængt, ikke for kunstigt. Dit kropssprog afslører, hvor engageret du er, så støt ikke hovedet med hænderne, og undgå arme over kors, da det kan virke afvisende. Inden der går for meget Emma Gad i den, så husk at smile, for ville du ikke også selv hellere ansætte en glad person? Vær aktiv, interesseret og oplagt. Det gælder også til en eksamen.

Skjorte eller sweater? Stiletter eller sneakers?
Som til enhver anden fest med gæster, man aldrig har mødt, er det sjældent sjovt at være ”overdressed” eller ”underdressed”. Det afgørende er, at du har situationsfornemmelse. Når du alligevel researcher om virksomheden, så prøv også at lægge mærke til folks påklædning, hvis der er medarbejderfotos eller lignende på hjemmesiden. Hvis du kender nogle, der arbejder samme sted, så hør dem, hvad ”dresscoden” er. Det er en balancegang mellem at klæde sig på uden at klæde sig ud. Man skal ligne sig selv, samtidig med at man ligner en fra den virksomhed, man er til samtale hos. Til en eksamen gælder lidt samme regler. Klæd dig på så du bliver taget seriøst, men vær heller ikke for pænt klædt på, så det ligner, at du har noget at skjule eller prøver at kompensere for det faglige.

Overordnet set så undgå tøj og tilbehør der er alt for iøjnefaldende, og som du skal rette på hele tiden, da det hurtigt kan tage fokus, fra det du siger, og det du gerne vil huskes for. Et armbånd, der larmer, eller pandehår, der hele tiden falder ned i øjnene, irriterer, og det forstyrrer også dig selv.

Der kan være stor forskel på, hvad virksomheder anser for god påklædning, og hvad stilen er. Men man går sjældent galt i byen med pæn og en smule neutral påklædning.

For mændenes vedkommende bliver man mødt af jakkesæt selv på et kreativt reklamebureau – den øverste knap på skjorten er dog sjældent lukket, men blazeren er lige så skarp som en bankmands, hvis ikke skarpere. Blazer eller ej, så er en strøget skjorte i de fleste tilfælde et sikkert valg. Smøg ærmerne op og åben den øverste knap, hvis det skal være mere casual.

De fleste kvinder er i et evigt dilemma omkring sko. Høj, lav, flad, spids? Vælg et par du kan gå i, og som ikke larmer, hvis du for eksempel skal på rundvisning. Klæd dig på i noget du har det godt i, for det skinner igennem og vent med de store udskejelser til weekenden. Det handler om balancen mellem at skille sig ud fra alle de andre ansøgere, men ikke at skille sig negativt ud i arbejdsgiveren erindring, hvis jeres stil ikke stemmer overens.

Min eksamensgruppe fortalte senere, at de aldrig havde tænkt over, hvad de tog på til en eksamen. Jeg kom med samme argumenter som i denne artikel, og om det var på grund af den efterfølgende diskussion eller ej, så mødte vi alle op pænt og neutralt påklædt. Det samme gjorde censor og underviser.

Held og lykke.