Fremdriftsreformen, der gik galt

Skrevet af Trine Pilgaard Jørgensen

Er du studerende? Eller har du din daglige gang blandt studerende? Ligegyldigt hvilket svar du giver mig på spørgsmålet, er det min påstand, at det næppe vil komme som et chok for dig at høre, at der sammen med de 64.393 nye studerende på landets universiteter også i år er trådt en ny reform med ind i de store auditorier.

Flere af disse nye studerende er ikke kun blevet medlem af et nyt studiemiljø. Mange er også ufrivilligt blevet medlemmer af en modstandsbevægelse – en modstand, der rettes imod Regeringen og dens implementering af Fremdriftsreformen. Grundene til at indgå i modstandsbevægelsen er mange, men fælles for mange studerende er nu en virkelighed, hvor kompromis bliver et synonym for uddannelse, og en kamp for drømmeuddannelsen kan i flere tilfælde ende med at tage langt længere end normeret tid, da regeringen har sat forhindringer undervejs for at nå de ønskede mål.

Sæt halen på grisen

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at forhindringer kan være sunde at måtte overkomme og forandringer nødvendige, men indholdet af denne reform er kritisabelt. Med garanti er der opstillet en masse økonomiske rationaler og beregninger, som implementeringen af reformen har taget sit afsæt i, men fra hvor jeg står som studerende, virker det ikke urimeligt at sige, at politikerne må vågne op fra deres idealiserede blik af virkeligheden. Det virker som om, at politikerne har givet sig selv bind for øjnene og leget ”sæt halen på grisen” da elementer af denne reform skulle vedtages – måske I kære politikere bare glemte, at indskuddet i legen er hele landets fremtidige arbejdskraft. For alt for mange af landets studerende er halen sat alt, alt forkert på!

Alle de nye studerende sidder klar fulde af forhåbninger om, at netop dette nye studie er vejen til drømmeuddannelsen. For mange vil disse forhåbninger blive indfriet, men for nogle bliver det langtfra tilfældet.

Fjumreårenes tilbagetog

Kan én af reformens konsekvenser være, at Fremdriftsreformen i virkeligheden bliver fjumreårenes tilbagetog? Studerende skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. Vi bliver pacet til at skulle foretage valg og starte uddannelse så hurtigt som muligt – helst ingen fjumreår. Muligheden for at træffe en forkert beslutning som nyudklækket student er store. Nogle studerende påbegynder endda en uddannelse, de ikke er sikre på, blot fordi det er den de i øjeblikket finder mest relevant og starter mest af alt af frygt for at “miste” retten til at gange sit gennemsnit. En frygt der opstår på grund af usandsynligt høje karaktergennemsnit, det efterhånden kræver at komme ind på mange videregående uddannelser.

Det er i reformen fastsat, at universiteterne ved kandidatoptag kun må bedømme optagelsesansøgninger ud fra de studerendes bachelorbevis og ikke må medtage suppleringsfag i deres vurdering af, hvem der kan blive optaget på en kandidatuddannelse. Derfor er dit valg af bachelor nu vigtigere end nogensinde. Kom hurtigt i gang, vi er ikke glade for fjumreår. Men vær sikker, for det binder.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at guleroden i form af muligheden for at gange sit gennemsnit går hen og bliver straffen i sidste ende.

Tvangsmerit – et ord jeg netop har lært betydningen af

Helt grøn og upåvirket kan jeg ikke fremstå, da jeg selv i år har måttet sadle om – nogle fag er komplekse, og det tager tid at finde sig selv til rette i dem – for mig selv tog det 4 år at indse, at kommunikation ikke bare var kommunikation. Jeg fandt halvvejs inde i min kandidat ud af, at jeg ikke skulle være ”reklamedame” og derfor ikke befandt mig på rette hylde. Cand.merc.kom viste sig for mig at være helt skudt forbi.

Jeg sad derfor med, da 64.393 nye studerende i år påbegyndte nye studier. Jeg har truffet et valg om at skifte studie og starte på Politisk kommunikation og ledelse på CBS. Det valg har jeg truffet på baggrund af en erkendelse af at mit første valg, Cand.merc.kom., for mig var det helt forkerte valg.

Nu vil regeringen ikke lade mig blive fri af det valg, jeg traf forkert og tvinger mig til at søge om merit for fag, som jeg aktivt har truffet et valg om ikke var en del af den faglige profil, som jeg ønsker at ende ud med – det bliver det nu ufrivilligt, og mit 3. semester på mit nye studie er allerede planlagt – jeg har dækket mine ETCS-point på semesteret fra tidligere uddannelse, selvom jeg hellere vil tage fag, der ligger sig til mit nye studie. Regeringen derimod, de vil hellere betale mig SU for at gå hjemme og lave ingenting og nægte mig ny læring. Jeg har aldrig hørt mage.

Planen, der røg i vasken

Tvangsmerit er langt fra den eneste måde at blive ramt af reformen på som igangværende studerende. Jeg vil gerne introducere Sigrid Birch. Sigrid har igennem det sidste halve år oplevet hvad jeg mener, er noget af det mest problematiske ved Fremdriftsreformen – hun er blevet frarøvet muligheden for at tage den kandidat, som hun ønsker, da CBS, som følge af reformen, kun må vurdere hende til kandidatoptag i 2015 ud fra hendes bachelorbevis.

Sigrid mangler at tage et valgfag, som hun skal i gang med det kommende semester for at blive færdiguddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation fra CBS. Den plan, som Sigrid det sidste år har tilrettelagt sit studie ud fra, har været at supplere 30 ECTS-point i Engelsk, for at kunne læse sin drømmekandidat Multicultural Communication in Organisations (MCO) på CBS. Den plan har regeringen sat en stopper for med en reform indført på en præmis, som Sigrid er dybt frustreret over:

”Jeg er på ingen måde blevet gjort opmærksom på fremdriftsreformens konsekvenser, hvorved jeg ikke mener, at det er rimeligt, at jeg, såvel som så mange andre studerende i samme situation, skal komme i klemme. Jeg har drøftet mine muligheder (eller mangel deraf) med min studievejleder på CBS, og problematikken ligger i, at hun ikke engang kan vejlede mig, da hun ikke selv har 100 % styr på hvad man skal gøre herfra.

Jeg har spurgt, om jeg kunne opfylde kriterierne på en anden måde ved hjælp af frivilligt arbejde, praktikplads, sprogtest. Pt. er der intet jeg kan gøre udover at vente på en løsning. Jeg har gået rundt hele sommeren og bidt negle af ren nervøsitet over fremtiden”, lyder det sammenbidt fra Sigrid, som man tydeligt kan mærke er frustreret over sin fremtid. Oplevelsen af at ikke engang studievejledningen på det pågældende uddannelsessted kan foretage kompetent rådgivning om de studerendes muligheder er absurd.

Sigrids situation er ikke enestående, hvilket blot gør situationen endnu mere øjenåbnende. Den problematik som Sigrid har mødt, forklarer hun således:

”For mig er det mest problematiske, at jeg såvel som så mange studerende kommer i klemme i denne reform. Jeg kan til en vis grad godt se logikken i, at adgangskravene til en kandidatuddannelse skal opfyldes gennem selve bacheloruddannelsens obligatoriske fag og valgfag ifølge de nye regler. Dog kan jeg ikke se logikken i at det skal gælde for os, der allerede har afsluttet vores valgfag og derved tabt muligheden for naturligt at kvalificere sig til en anden ønsket uddannelse. Konsekvensen af denne reform kunne man som studerende vanskeligt gætte ud fra reformens vedtagelse (sommeren 2013), hvori jeg i øvrigt allerede havde valgt mit studie og mit valgfag”

Man kan stå tilbage og tænke, hvad kan jeg som studerende så lige gøre ved denne her uheldige situation, som regeringen har sat os i? Mit eget forslag var intet. Derimod har Sigrid taget sagen i egen hånd og har sendt en klage til CBS for derefter at sende en klage til uddannelsesministeriet gennem CBS. Udover dette har hun delt adskillelige links angående konsekvenserne af fremdriftsreformer via sociale medier og mundtligt videreformidlet budskabet sammen med hendes medstuderende. Mit møde med Sigrid har været en stor inspirationskilde og jeg håber, at flere vil blive inspireret af hendes og mange andres kampe imod systemet.

Sigrid fortæller at hun har tænkt sig at foretage en underskriftsindsamling for alle OS, der kommer i klemme i denne reform, da hun mener, at det er under al kritik at indføre en reform, hvor I der sidder i samme situation ikke naturligt via netop færdiggjorte bachelorer kan præge valget af valgfag længere. Vil du skrive under? Så klik her. Jeg gør det med glæde!

Hvad skal der ske?

Hvad vi har brug for, er en debat omkring hele substansen af uddannelsessystemet og ikke en forhastet reform, der ikke er tidssvarende og fuldstændig ignorerer alle former for hensyn til studerende, der trods alt er Danmarks fremtidige arbejdskraft.

Vi lever med et privilegeret system, hvor vi bliver betalt for at lære, det må vi ikke glemme, men når det kommer til min fremtid, så vil jeg personligt hellere få skåret i min SU end i mine muligheder for at beskæftige mig med det, jeg gerne vil – og i øvrigt er kvalificeret til!

Tilbage til forhandlingsbordet igen Sofie Carsten Nielsen og co. Overvej så lige i samme sekund, som I sidder der, hvor mange af jer selv, der som nyudklækkede studenter havde en fastlagt uddannelsesplan, som I kunne overholde. Der er langt fra forestillinger opbygget ud fra fagbeskrivelser til virkeligheden.

Den reform holder ingen vegne!

 

Om skribenten:

Navn: Trine Pilgaard Jørgensen

Beskæftigelse: Social Media Assistent hos Nordisk Film TV på Go’ morgen og Go’ aften Danmark

Uddannelse: Cand.soc i Politisk Kommunikation og Ledelse, CBS


One thought on “Fremdriftsreformen, der gik galt”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *