Har den digitale kommunikation grøn samvittighed?

Skrevet af Lise Holmegaard Larsen

Svimlende mængder af e-mails, sms’er og andre digitale kommunikationspakker suser hver dag gennem cyberspace – en udvikling, der både nedsætter vores forbrug af papir samt udledning af CO2 fra fysisk transport. Men har du overvejet, hvor mange ressourcer, den digitale kommunikation kræver?

Det er efterhånden ved at være mange år siden, at kommunikationsfeltet tog sine første spæde skridt ind på den digitale scene. Siden da har vi været vidne til en teknologisk revolution uden lige, og i en tid, hvor global opvarmning og miljøansvar står højt på dagsordenen, tilbyder digitaliseringen samfundet en mulighed for at skære ned på sin sorte CO2-samvittighed – ved f.eks. at minimere papirforbrug og -transport.

Der er dog skår i glæden: Digital kommunikation koster også ressourcer. Ressourcer som langt fra altid hentes fra vedvarende energikilder. Samlet set står IT og kommunikation på verdensplan for lige så stor CO2-udledning som flyindustrien, nemlig 2 pct. af den samlede årlige udledning på 27 milliarder ton. En ganske almindelig Facebook-profil optager f.eks. 0,6 mb af pladsen ude i et tilsyneladende uendeligt cyberspace, hvilket måske ikke lyder af meget, men det koster ca. 1 g. CO2 pr. view. Hvor mange Facebook-sider besøger du om dagen?

Dertil kommer forureningen fra de enorme mængder af E-waste (kasseret elektronisk udstyr), vi hvert år dumper på lossepladser og det, der er værre. Hvis alle danskere afleverer deres aflagte mobiltelefon på genbrugsstationen i stedet for at smide den i skraldespanden, kan der årligt genanvendes 2,5 tons bly, 35 tons kobber og 32 kilo guld.

Tid til at skrotte mobilen?
Når det så er sagt, så har digitaliseringen også gjort rigtig meget godt for miljøet. F.eks. erstattes udbringning af fysisk post i stigende grad af bl.a. e-mails og sms’er, og det er trods alt noget, der kan mærkes på CO2-kontoen; Det koster eksempelvis den samme mængde CO2 at sende 20.000 sms’er som at køre 1 km i bil! Desuden kan en del af bil- og flytransporten i erhvervslivet spares takket være mailudveksling og videokonferencer.

Dermed er håbet om en grønnere IT-fremtid trods alt stadig intakt – vi er bare nødt til at være opmærksomme på de etiske og klimatiske problemstillinger, som mødet mellem kommunikation og miljø ofte giver anledning til. Men hvordan navigerer vi som forbrugere og kommunikatører rundt, hvis vi gerne vil holde den grønne linje? Her kommer lidt inspiration til både arbejdspladsen og privaten:

  1. Spar rejsen
    Tænk på, at e-mails, telefonmøder eller videokonferencer kan bruges i stedet for en rejse til den anden ende af landet eller på tværs af kloden.
  1. Sluk for strømmen
    10-15 pct. af dit elforbrug går til standby-forbrug. Hvis vi alle sammen slukkede for strømmen i tre uger om året (f.eks. når vi alligevel er på ferie), ville vi spare 130 mio. kWh. Det svarer til ikke mindre end 65.000 ton CO2.
  1. Send e-mails i “almindelig tekst”
    Altså uden formatering som fed skrift, farvede bogstaver og billeder – så fylder de ikke så meget, når de skal lagres, sendes eller læses.
  1. Slet gamle e-mails
    Mange bække små gør en stor å, og et eller andet sted i verden ligger dine e-mails gemt på en computer, der summer døgnet rundt. Hvis flere slettede deres gamle e-mails, kunne der måske spares en maskine her og der.
  1. Behold din mobiltelefon
    Mobilsnak forurener ikke særlig meget. Men det gør til gengæld produktionen af mobiltelefonerne, så vent lige et år mere med at udskifte den gamle. Det gælder selvfølgelig også dit computerudstyr. Og tjek lige produktion og elforbrug, hvis du skal skifte – så sparer du både på elregningen og klimakontoen.
  1. Aflever elektronikken til genbrug
    Og når du så siger farvel til de gamle gadgets, så sørg for at aflevere dem til genbrug. Flere og flere kommuner igangsætter initiativer, der gør affaldssortering endnu nemmere for dig som forbruger; Københavns kommune har f.eks. netop opstillet 23.000 beholdere til sortering af bl.a. elektronik, hvilket har resulteret i en femdobling af genanvendeligt affald i kommunen.

Trods de mange dilemmaer, så skal der ikke herske tvivl om, at digitaliseringen bestemt har givet os en unik mulighed for at skære ned på CO2-udslippet. Det er blot vigtigt at holde sig for øje, at digitaliseringen ikke er et fripas fra vores miljømæssige ansvar – hverken som forbrugere, kommunikatører eller samfund. Den energi, som digitaliseringen trods alt trækker, forurener også, så vi er nødt til i stigende grad at fokusere på energieffektivisering og grønne teknologier, hvis vi også på lang sigt skal kunne opretholde den digitale platform med grøn samvittighed.

Tak til MuseumsPosten, Post & Tele Museum for at bidrage med information til denne artikel.