I en verden med fokus på digital marketing og sociale medier er det vigtigt at huske de fysiske touchpoints også. Vi møder op til 5000 (FEMTUSINDE!) reklamer/logoer/budskaber dagligt, med det formål at enten sælge et produkt, øge brandkendskab, etc. Vi møder denne kommunikation, når vi læser magasiner, passerer butikker, ser fjernsyn, surfer på nettet, når vi handler, osv.
Af Karoline Lundberg
Kommunikation er et bærende element i al marketing – men på trods af den vilde udvikling på det digitale område, er det stadig hele 83 procent af al kommunikation, der appellerer til vores syn. Det store spørgsmål er: “Hvad kan virksomhederne gøre for at skille sig ud?”
Multisensorial Branding
Martin Lindstrøms bog ’Brand Sense – Branding for alle sanser’ har fokus på “multisensorial branding”, og hvordan virksomheder med succes har implementeret det i deres touchpoints. Bogen blev publiceret i 2005, men procentdelen af multisensorial marketing har ikke rykket sig signifikant siden. Multisensorial branding kan defineres som marketing, der appellerer til flere eller alle sanser i relation til brandet; føle-, syns-, lugte,- smags-, og/eller høresansen.
Hvorfor multisensorial branding?
Forskning indikerer, at emballage der stimulerer følesansen har en mere positiv effekt på vores nydelse af produktet sammenlignet med emballage, der ikke har noget taktilt element. Udover at have positiv effekt på konsumeringen bliver vores relation til brandet også styrket, hvis emballagen stimulerer flere sanser.
Forskning indikerer også, at musik og dets tempo kan ‘trigge’ vores hukommelse og skabe associationer. Dette påvirker vores købsadfærd ved at have indflydelse på, hvor længe vi shopper, og hvor meget vi køber. Samme effekt ses ved lugtesansen, hvor dufte har den størst mulig chance for at fremkalde emotionelle minder. Ved at stimulere lugtesansen, kan gamle minder fremkaldes, og dette kan give en autentisk følelse.
Denne information er ikke alene interessant – den er også evidens på, hvorfor vi i højere grad bør implementere multisensorial branding i vores kommunikation. Implementering af multisensorial branding påvirker ikke kun forbrugerens oplevelse af produktet og deres adfærdsmønster – det giver også en bedre oplevelse af brandet og skaber nye touchpoints på kunderejsen. Ved at stimulere flere sanser på én gang kan forbrugernes adfærdsmønster blive påvirket, og brugen af sensoriske elementer kan øge salget – forbrugere, der først har taget et produkt op i hånden, er nemlig over 90 procent mere tilbøjelige til at købe det!
Multisensorial branding behøver ikke kun være en del af de fysiske rammer – disse kan også implementeres i digitale løsninger, eller som en kombination hvor den fysiske oplevelse fortsætter i det digitale univers. Ny forskning indikerer, at multisensorial branding på en interaktiv platform kan skabe en øget værdi til brands og forbedre kunderelationer. For at udnytte dette til fulde bør virksomheder have en strategisk marketing plan, der inkluderer multisensorial branding.
Eksempler
Flere virksomheder har tidligere implementeret multisensorial branding i deres kommunikationsstrategi og som del af kunderejsen. En af disse virksomheder er Singapore Airlines, der ønskede at skabe flere touchpoints i brandet. En af løsninger på dette var at skabe en duft, som blev brugt i deres flyvemaskiner samt i de varme håndklæder, der blev uddelt til gæsterne. For at øge brandingen yderligere var makeuppen på stewardesserne i samme farver som brandets farveidentitet.
Udover Singapore Airlines, har også Play Dough arbejdet med lugtesansen. Som en del af deres 50 års jubilæum udgav de en limited edition parfume for folk, der ønskede at fremkalde minder fra deres barndom’. Kreativ branding? I dén grad – for hvem vil ikke gerne have glimt fra deres barndom!
Et andet eksempel appellerer til følesansen. Som et forsøg valgte et museum at prøve noget nyt med deres brochure. Halvdelen af brochurene blev påsat et blødt, taktilt materiale, der kunne interageres med – den anden halvdel var uden. Resultatet var, at der blev brugt længere tid på at kigge i de brochure, der havde et taktilt element, samt at de, der var blevet givet denne brochure, var mere tilbøjelige til at købe et medlemskab til museet.
Vær kreativ
Multisensorial branding kan benyttes til både at øge brandoplevelsen, styrke relationen til forbrugeren, men også til at differentierer et brand og et produkt på markedet. Multisensorial branding kan implementeres på mange forskellige måder: I emballage kan du implementere berøringselementer, og i fysiske rammer, som butikker, restauranter m.fl. kan særligt produceret musik og duft implementeres. Effekten af multisensorial branding har været kendt i mange år, men stadig få udnytter det til fulde. Måske skal du være den næste?
Har du lyst til at læse mere? Så kan denne og denne bog anbefales. Er du nysgerrig omkring forskningen bag multisensorisk branding? Så er denne akademiske journal et godt bud.
Om skribenten
Navn: Karoline Lundberg
Beskæftigelse: London-bound Brand Designer der læser en Master of Arts i Advertising, Branding & Communication på UWL. Jeg er layout-wizard, SoMe addict og vild med konceptudvikling.