Unge Kommunikatører (UNGKOM) er et frivilligt fællesskab for unge, der interesserer sig for kommunikation. Vi bygger bro mellem studerende og erhvervsliv gennem unik viden og faglige og sociale aktiviteter. UNGKOM er en del af Djøf, men det kræver ikke medlemskab at være med eller at deltage i vores arrangementer. Vi bestræber os mod at skabe øget fokus på vigtigheden i at engagere sig i aktiviteter uden for studiets rammer.
I UNGKOM kan du tilegne dig kompetencer og erfaring, som ruster dig til et fremtidigt studiejob eller fede stillinger, når du er færdiguddannet. Det hjælper UNGKOM med ved at arrangere årlige workshops, events og foredrag med virksomheder og kommunikationseksperter, der kan give unik brancheindsigt. Og så udgiver vi løbende relevant content fra kommunikationsbranchen – for og af unge kommunikatører. Blandt andet gennem vores UNGKOM redaktion, der har teams og redaktører i København.
UNGKOM er en landsdækkende, kompetenceskabende forening for studerende samt nyuddannede kommunikatører. Foreningen er fordelt på tre regioner: UNGKOM (København), UNGKOM Nord (Aalborg) og UNGKOM Midtjylland (Aarhus). Opdatering 2022: I øjeblikket er det kun UNGKOM i København som er aktiv.
Som frivillig i UNGKOM har man mulighed for at boltre sig i en lang række spændende arbejdsopgaver. Opgaverne er ofte fordelt på forskellige teams i de enkelte bestyrelser, hvor man som bestyrelsesmedlem sagtens kan fungere i flere teams. De aktive Teams i de siddende bestyrelser er:
Forperson
Redaktionen
Social
Communication Case Competition (CCC)
Vil du være med?
Vil du være med i en af vores bestyrelser så send en halv side om dig selv og din motivation for at være med i UNGKOM til:
Aalborg: ungkomn@gmail.com
København: ungkom@outlook.dk
Århus: ungkom.midt.bestyrelse@gmail.com
Eller send os en DM på Instagram.