Det første du må gøre for at komme dit ekkokammer til livs er at erkende, at du befinder dig i et. Det mener Director of Communication and Marketing ved mediebureauet Mindshare Jacob Holst Mouritzen, der her guider dig til, hvordan du sprænger murene til dit ekkokammer.
Vi har efterhånden hørt det før – vi befinder os i ekkokamre på de sociale medier. Men hvad er et ekkokammer, og hvorfor er det så negativt? Ifølge Jacob Holst Mouritzen, der er Director of Communication and Marketing hos mediebureauet Mindshare, er et ekkokammer defineret ved vores sociale forbindelser. Det vil sige de mennesker, der er inden for nogenlunde samme geografiske afgrænsning som dig, som du er forbundet til. Det vil typisk være folk, du har studeret med, folk inden for samme branche som dig, venner og bekendte, som kan siges at have nogenlunde det samme værdipolitiske og etiske grundlag og dermed samme syn på verden som dig selv.
»Når du har de her 200 til 300 venner på Facebook, og det er dem du møder, taler og skriver med, så vil du formentlig blive udsat for de samme nyheder og holdninger gang på gang,« siger Jacob Holst Mouritzen og uddyber, at de sociale mediers algoritmer sorterer indholdet på vores profiler, så vi i stor stil får serveret holdninger og nyheder, som vi forventes at være enige i. Det skulle gerne gøre, at vi bliver længere tid på mediet. Men det ensartede indhold har ifølge Jacob Holst Mouritzen også den negative konsekvens, at vi bliver mere og mere bekræftede i, at vores verdenssyn er det eneste rigtige, og at det er sådan, verden hænger sammen. Vi befinder os med andre ord i et ekkokammer, og det går ud over den demokratiske debat.
»Det polariserer debatten, og gør det svært at mødes på midten i en konstruktiv dialog, da vi ikke bliver præsenteret for synspunkter, der nuancerer vores syn på verden. Når vi så endelig møder folk med andre holdninger, tænker vi, at de må være fuldstændig idioter,« siger Jacob Holst Mouritzen, der mener, at vi må tage ekkokamrene alvorligt og genvinde respekten for andre menneskers synspunkter, hvis vi vil undgå at grave grøften endnu dybere.
Erkendelse er vejen ud
Hvis du gerne vil bryde ud af dit ekkokammer, er første skridt ifølge Jacob Holst Mouritzen at forstå, at du befinder dig i et ekkokammer for dermed at kunne arbejde for at komme ud af det.
“Du kan begynde at spørge dig selv, hvorfor du ser en given nyhed og ikke en anden,” siger Jacob Holst Mouritzen og nævner som eksempel debatten om dansk-tyrkernes stemmeprocent i forhold til, hvor mange, der henholdsvis stemte ja og nej til forfatningsændringen i Tyrkiet. Ifølge Jacob Holst Mouritzen kunne man med rette have spurgt sig selv, hvorfor man eksempelvis kun blev præsenteret for nyheder fra højrefløjspolitikere eller lignende, som mener at 60 procent af dansk-tyrkerne stemte for et islamistisk styre. Og omvendt kunne man, hvis man kun så nyheder fra venstrefløjen, spørge sig selv, hvorfor man slet ikke hørte noget om den modsatte fløjs synspunkter.
Når du har forstået, at du lever i et ekkokammer, og derfor kan forholde dig kritisk til de nyheder, du ser, er næste skridt ifølge Jacob Holst Mouritzen, at du opsøger indhold, som du normalt aldrig ville synes godt om.
“Det kan du gøre ved at ’like’ facebooksider som Jyllands-Posten, hvis du normalt læser Information, eller kandidater fra partier, du ikke er enige med,”siger Jacob Holst Mouritzen og tilføjer at ‘like’, deling og kommentering af indhold, du normalt aldrig ville opsøge, er det mest effektive, hvis du virkelig vil ‘klikkertræne’ din algoritme og få bugt med dit ekkokammer.
Hvis du er nervøs for, hvordan din omgangskreds vil reagere på, at du pludselig begynder at ’like’, dele og kommentere indhold, som ikke stemmer overens med dine standpunkter, kan du ifølge Jacob Holst Mouritzen også slippe afsted med at folde kommentarfelter ud eller klikke på link til artikler, som er delt på eksempelvis Facebook.
“Facebook logger alle handlinger, du laver lige fra måden, du bevæger din mus på, til hvor lang tid du dvæler ved et opslag, hvor længe du er om at læse en artikel inde på en hjemmeside og selvfølgelig, hvad du ’liker’ og deler,” fortæller Jacob Holst Mouritzen.
Især vigtigt op til valg
Jacob Holst Mouritzen prøver selv så vidt som muligt at opsøge indhold, som strider med hans egne synspunkter. Eksempelvis har han ’liket’ samtlige danske partier, og han har meldt sig ind i diverse grupper for at få et indblik i nogle synspunkter, der er helt modsat hans egne. Dog er han også af og til selv det, han beskriver som doven på de sociale medier. Han kan også selv finde på at kigge på kattevideoer eller læse indhold, som han synes er interessant. Han understreger dog, at vi op mod vigtige beslutninger eller valg simpelthen er nødt til aktivt at opsøge information, som vi normalt aldrig ville få serveret.
“Det er ikke altid, at man er i humør til at møde folk, man ikke er enig med. Men hvis du vil se alle sider af den politiske debat, må du selv arbejde for det, da du ikke får det ind med sølvske,” siger Jacob Holst Mouritzen.
Om skribenten:
Navn: Jackieline Panduro Axelsen
Beskæftigelse: Studerer Analytisk Journalistik ved Aarhus Universitet og DMJX, men er bosat i København, hvor jeg skriver det afsluttende speciale, inden jeg skal ud og jagte drømmejobbet.
4 skriveøvelser, der gør dig til en bedre copywriter
