»Social maintenance« på Facebook: Overflade eller overlevelse? – kunsten at vedligeholde identitet og netværk online

Af Helle Breth Klausen

Der er ingen tvivl om, hvad min absolut største digitale tidssluger er i det daglige. Det er at holde mig “up-to-date” med mit sociale netværk online. Jeg skal lige like. Jeg skal lige kommentere. Jeg skal lige befriende. Og sådan bliver det ved. Hver for sig, i bidder og fordelt over dage og måneder, virker det som tidsspilde og gentagelser. Men faktisk er jeg kommet frem til, at det, jeg bruger tid på, ikke er arbitrære handlinger – til sammen udgør de nemlig en social vedligeholdelse af mig selv og mit netværk online.

“Du er, hvad du deler”

Ovenstående omformulering af den velkendte “du bliver, hvad du spiser”-catchphrase stammer fra uendelige artikler om personlig branding og identitet på nettet. For er der noget, der er fulgt med indtoget af sociale tjenester online, er det bevidstheden om, hvordan vi tager os ud i cyberspace. Det er de færreste, der ikke tænker over symbolværdien af deres profilbillede eller ikke lader sig påvirke af antal likes på den seneste statusopdatering. Vi lykønsker hinanden virtuelt, når Facebook minder os om, at “x har fødselsdag i dag”. Vi indgår i Facebook-grupper, der samler interessefællesskaber og familien. Vi ansøger medstuderende, kollegaer og gamle skolekammerater om venskab. Alt sammen er det noget, vi gør for at holde os ajour med hinanden – og med os selv. Vi uploader højst sandsynligt også et billede i ny og næ med henblik på basalt set at profilere og identitetsskabe os selv. Den anden vej rundt liker jeg med jævne mellemrum “jeg har lige været i Thailand”-billedet i News Feedet, der er en måde at “kippe med flaget” på socialt.

Dig og mig og vi to

Social maintenance har, i henhold til denne artikel, ikke noget at gøre med one-child policy, som en Google-søgning efter alt at dømme vil definere det som. I stedet er der tale om den sociale vedligeholdelse, der ligger i at indgå og interagere i et socialt netværk online. Begrebet kan for så vidt også bruges offline, men her er fokus på den virtuelle af slagsen.

Social maintenance er både individuel og social. At vedligeholde sin egen digitale identitet ved selv at sammenstykke den fragmenteret-digitale fortælling om “hvem jeg er” på diverse sociale tjenester er i udgangspunktet en individuel proces. Det er mig, der bestemmer, hvilket billede der skal være “lagkagefigur” på min lagdelte identitetskage på Facebook. Men herfra bliver det socialt. For hvem er det, der skal se mit profilbillede? Det er mit online, sociale netværk, der består af familiære, venskabelige, kollegiale og mere perifere bekendtskaber. Fælles for dem er, at de dels indgår i den “her er jeg”-identitetsdannelse, jeg har kørende online – og dels udgør de et netværk af mennesker, som indirekte kræver en form for vedligeholdelse.

Overflade eller overlevelse?

Spørgsmålet er, om den efterhånden omfattende social maintenance er blevet (for) tids- og opmærksomhedskrævende? I takt med, at sociale tjenester er blevet en naturlig del af vores måde at være sociale på, er også vores netværk vokset betydeligt. Det er nu muligt, og slet ikke unormalt, at have 200+ “venner” – og så endda lige ved hånden. Men her melder det klassiske “kvantitativ versus kvalitativ”-spørgsmål sig. For hvad nu hvis det massive netværk af perifere bekendtskaber er på bekostning af fysisk interaktion, fordybelse og god gammeldags venskabspraksis? Et andet kritikpunkt kan være den manipulation og forvrængning af virkeligheden, der utvivlsomt foregår på sociale medier. Historien om den hollandske studerende, Zilla Van Den Born, der fakede sin ferie til Asien ved at fotomanipulere en række billeder, er et klokkeklart eksempel på, hvor nemt det er at photoshoppe sig til en anden virkelighed på sociale medier. Men går pointen med at vedligeholde et genuint socialt bånd ikke af, hvis den portrætterede virkelighed ikke er virkelig?

Omvendt kunne man sige, at der med det forstørrede netværk har meldt sig en ny mulighed på banen, som vi umuligt kan ignorere. Hvor mange har – sociale tjenester frasorteret – et netværk på 200-1.000 mennesker, alle sammen inden for (virtuel) rækkevidde? Det at have etableret et stort netværk er imidlertid intet værd, hvis ikke det vedligeholdes og opdateres engang imellem. Tiden, vi skal lægge i at gøre dette, er ikke længere væk end a hop, skip, and a jump – eller i digitale termer: Et kig, et klik og en kommentar – og vupti: Du har (gen)etableret og vedligeholdt din telefonbog af menneskelige muligheder. Smart, ik’?

 

Om skribenten:

Navn: Helle Breth Klausen

Beskæftigelse: Kandidatstuderende i medievidenskab ved Aarhus Universitet og forskningsassistent på projektet “Digital Footprints”, der arbejder i krydsfeltet mellem medievidenskab, informationsvidenskab, digital design og datalogi – ligeledes på Aarhus Universitet.

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/hellebrethklausen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *