4 råd: Opdag og beskriv dine kompetencer

Advarsel: Denne artikel indeholder opfordringer til ren og skær navlepilleri.

I medie- og kommunikationsbranchen søger arbejdsgivere ofte en medarbejder med mange (forskellige) kompetencer, der kan tælle alt fra at kunne jonglere med mange bolde i luften, til at kunne arbejde grundigt, at kunne arbejde i teams, men også at kunne arbejde selvstændigt. Det kan engang imellem virke som om, arbejdsgiverne søger et tilnærmelsesvis magisk hybridmenneske.

For at skrive en god ansøgning kræver det, at du identificerer de vigtigste nøgleord for virksomheden og jobbeskrivelsen, samtidig med at du skiller dig ud (UNGKOM har tidligere skrevet om, hvordan du laver en kreativ ansøgning, der skiller sig eller ud hvordan du toptuner din LinkedIn). Men men men, uafhængigt af det enkelte jobopslag og dets nøgleord er det en god idé at have styr på, hvad der generelt kendetegner dig, hvad du er god til og ikke mindst at kunne sætte ord på hvorfor.

Derfor har jeg samlet fire råd til, hvilke overvejelser du kan gøre dig, for at blive bedre til at sætte ord på dig selv og dine kompetencer. Denne artikel er ikke ment som en pegefinger, der forlanger at du skal være et helt igennem unikt menneske. Når det så er sagt, er der ikke en eneste ansøger, som har de samme kompetencer: erhvervserfaring, uddannelse, personlig erfaring og personlighed er fire vigtige komponenter, der alle er med til at skabe en helt særlig dig som ansøger. Følgende råd kan forhåbentlig hjælpe dig med at finde – og sætte ord på – de ting, du er god til.

1. Faglig ballast

”Kig i studieordningen”: den gængse henvisning, som både eksamenssekretærer og undervisere (alt for) ofte benytter sig af, når man stiller upassende mange i-sidste-øjeblik-spørgsmål om eksamensformer, undervisningsemner og studieopbygning. Og nu vil jeg gøre noget nær det samme. Hvis man har svært ved at sætte ord på, hvordan de fag man har terpet og brugt blod, sved og tårer på at gennemføre, egentlig gør sig relevante ude i den virkelige verden, kan nogle af svarene rent faktisk ligge i studiebeskrivelsen. Det er nemlig så belejligt at dit studie oftest selv har formuleret krav til, hvilke teoretiske og praktiske værktøjer, den studerende har tilegnet sig ved at følge det enkelte fag, kursus og studie generelt. Brug, og bliv inspireret af, nogle af de allerede eksisterende formuleringer af værktøjer og kompetencer.

2. Hvordan arbejder du?

Overvej hvordan du typisk foretrækker at arbejde. Hvordan arbejder du, når du synes at du arbejder bedst og har det sjovest med det? Er det, når deadline er lige i hælene på dig, eller er det når du kan planlægge større projekter over længere tid? Det er ikke fordi den ene ting, behøver at udelukke den anden, men disse spørgsmål kan være med til at give dig et overblik.

Når du tænker over, hvordan du typisk foretrækker at arbejde, kan du også finde ud af, hvad denne arbejdsform kræver af dig: Taler du altid med andre om dine idéer, planer og metoder og arbejder således med fleksible rammer eller har du en skråsikker mavefornemmelse der gør, at du altid arbejder super målrettet og selvstændigt? Har du en tendens til at påtage dig en masse forskellige arbejdsopgaver, så har du måske en evne for at have mange bolde i luften.

Fidusen er, at det er nemmere at identificere hvordan du arbejder, for derefter at understøtte, hvorfor du eksempelvis er en målrettet, selvstændig eller teamorienteret medarbejder.

3. Dine personlige karakteristika

I første omgang kan du spørge dig selv, hvad du godt kan lide at lave i din fritid. Det er oftest interessant for en kommende arbejdsplads at vide, hvad du laver, når du altså ikke lige brillerer med arbejdsopgaver *blink blink*. Tænk over, hvad du bruger det meste af din fritid på: de ting, du laver kan også være med til at beskrive, hvilken type du er.

Står du op kl 06.30 hver morgen for at tage i træningscenteret, har du engageret dig i en masse frivillige organisationer eller måske altid planer med venner og familie? Det kan alt sammen være en stor hjælp til at karakterisere dig som person.

I anden omgang, kan du også forsøge at få dine venner eller din familie til at beskrive dig med et par ord. Hvis det bliver lidt for meget at uddelegere navlepilleriet til andre end dig selv, kan du også selv overveje hvordan du typisk opfører dig blandt andre: Er du altid blevet omtalt som den sjove og klodsede, der letter enhver stemning eller som den kloge, der kan alle svarene i BezzerWizzer?

Hvilken rolle påtager du dig typisk i sociale sammenhænge; er du den, der altid arrangerer middage og planlægger skiture? Eller er du den, der altid (altid) foreslår at spille spil, eller slapper bedst af i din fritid med at spille spil på din telefon? Det lyder måske som åndssvage eksempler, men det kan sige meget om din personlighed. Hvis du elsker at spille spil i alskens udformninger kan det beskrive en legesyg og konkurrenceorienteret person. Er du altid den første til at arrangere middage, weekendture og ekskursioner til biografen, så beskriver det måske en udadvendt person med en evne for at planlægge og samle folk. Det er nemmere at arbejde ud fra, hvad du ofte gør og dernæst tænke over, hvad det siger om dig – i stedet for bare at opremse en masse tillægsord.

4. Dine succeser

En klassiker. Men ikke desto mindre en vigtig overvejelse, når du skal formulere dine kompetencer. Situationer hvor du enten selv har følt dig stolt, eller hvor du har fået ros for noget, du ikke selv havde tænkt over at du havde flair for.

Hvilke gode resultater eller arbejdsprocesser har du oplevet? En succesoplevelse behøver ikke at være lig med et mirakel. Det kan være at du blev kastet ud i en arbejdsopgave, som du normalt slet ikke kender til at løse, men endte med at opsøge hjælp af andre og dermed fik flere inputs og en ny kontakt nede i IT-afdelingen, som du senere har nydt godt af, eller at du satte dig ned og terpede de nødvendige værktøjer for derefter at løse det selv. En succesoplevelse kan også være, at du fandt ud af, at du er knivskarp til at analysere store mængder data, selvom din profil ellers er mere kreativ, eller omvendt.  Det kan også være at du fik samlet dine kolleger om en middag, der pludselig gav en ny dynamik til arbejdspladsen.

Succeser kan spænde vidt og i denne sammenhæng kan de være med til at identificere hvilke træk, kompetencer og kvaliteter, du er udstyret med.

De ovenstående fire råd kan forhåbentligt være et udgangspunkt for dig til at finde ud af, hvordan du skal beskrive dig selv og dine personlige og faglige kompetencer. Husk at denne artikel ikke vil så tvivl om hvorvidt du skiller dig ud, men hvordan du beskriver det.

God fornøjelse med navlepilleriet!

Om skribenten

Navn: Anna Rosenberg
Beskæftigelse: Læser en kandidat i film- og medievidenskab på Københavns Universitet med en profil i journalistik. Elsker at nørde kreativ kommunikation og formidling.

Linkedin
Twitter

Kommenter

Kommenter