Har journalistiske metoder ændret sig?

Hvordan står det til med det journalistiske arbejde på landets redaktioner i dag? Er der tid til dybdeborende journalistik eller har sparerunder resulteret i forringelser af nyhedsstoffet? Jeg har i denne udgave af Kommunikatøren talt med tre journalister fra tre forskellige medier, for at høre deres holdninger til nutidens journalistik.

Rapporter og Twitter giver viden

Nikolaj Rytgaard, Journalist for Jyllands-Posten på Christiansborg

Nikolaj Rytgaard arbejder som journalist for Jyllands-Posten på Christiansborg. Når han påbegynder en artikel indsamler han viden fra videnskabelige rapporter, ministerielle dokumenter, ekspertudsagn og politiske synspunkter.

’Jeg går til historien med et åbent sind, så vinklen ikke lægges fast på forhånd. Derudover medtager jeg forbehold, hvis vi selv har foretaget undersøgelser og skriver åbent, hvad undersøgelsen kan fortælle og noget om og hvis nødvendigt også, hvad den ikke kan fortælle os noget om’.

Mette Mayli Albæk, Journalist for DR på Christiansborg

Mette Mayli Albæk arbejder også på Christiansborg som journalist for DR. Hun bruger næsten altid internettet i sin research. ’En artikel kan sagtens starte på baggrund af de sociale medier. Hertil kommer, at der på nettet er lynhurtig respons fra læsere, som nok skal gøre en opmærksom, hvis man har lavet en fejl eller ikke virker objektiv’. Kristian Mouritzen der er journalist og redaktør for Berlingske er også flittig bruger af de sociale medier. Især Twitter har Kristian brugt siden 2009. ’I 2009 begyndte jeg at bruge Twitter i forbindelse med det iranske præsidentvalg. Jeg bruger især Twitter til at få viden og informationer fra Mellemøsten. Dog er det helt afgørende, at man kender sine kilder, ellers skal man være meget forsigtig med at bruge deres oplysninger på Twitter’.

Fast news vs. deep news

Kristian Mouritzen, Journalist og redaktør for Berlingske

I de seneste år er der sket en oprustning på landets graverredaktioner. Og den udvikling mener Kristian Mouritzen er mere nødvendig end nogensinde før. ’For at kunne lave dybdeborende journalistik er graverjournalistikken helt afgørende.

Men graverjournalistik behøver ikke nødvendigvis at vare 3 måneder, graverjournalistik kan også klares på 24 timer’. Nikolaj er enig, og mener, at graverjournalistikken for alvor fik sit gennembrud ved valgkampen i 2011. ’Udviklingen skyldes i mine øjne, at der er et større behov for at nogen skelner sandt fra falsk i en uoverskuelig informationsstrøm’. Hertil kommer, at der ifølge Kristian Mouritzen ikke er nogen journalist, der ønsker at lave fast-news. Alle ønsker at lave deep-news. ’Men i øjeblikket er vi ved at udvikle en række nye journalistiske formater. Det betyder, at kvalitetsjournalistikken ændres, fordi der skal tjenes penge. Breaking-news er de nyheder der skal lokke læseren ind, og herefter handler det om at levere kvalitet, så læseren bliver ved med at komme tilbage’.

Ifølge vores tre journalister står det altså godt til med det journalistiske arbejde i Danmark. Samfundets udvikling betyder dog, at nyhedsfødekæden er ved at ændre sig. Breaking-news betragtes som lokkemad, mens deep-news skal sikre trofaste læsere.

….Bonusinfo: Interviewet kom i stand via kontakt på Twitter. Jeg skrev til de tre journalister i en DM, og få minutter efter svarede de alle tre positivt på, at jeg måtte interviewe dem. Twitter er og bliver en hurtig kommunikationsvej… Just saying.

Kommenter

Kommenter