Ikke al dårlig journalistik er ”fake news” – sådan spotter du de falske nyheder

Inden du fordømmer hele verden til helvede på grund af ”fake news”, så husk at sondre mellem løgnehistorier og farvede historier.

Af Nicolai Dupont

Der er efterhånden gået mode i at skævvride nyheder, så de passer ind i folks rabiate holdninger. Vigtige detaljer udelades, og nogle artikler bygger på lodrette løgne. Men at kalde alle journalistiske afstikkere for ”fake news” er misvisende.

Er du af og til fortvivlet over, hvad der op og ned i de forskellige sager, så tillad mig – med hjælp fra DR Nyheders Erkan Özden – at gyde olie på vandene. Erkan Özden er som bekendt nyhedsvært på TV-Avisen. Derudover har han været vært på projektet ’I Sandhedens Tjeneste’, hvor han sammen med P3 Nyheder har rejst land og rige rundt for at undervise skoleelever i at gennemskue falske nyheder.

Inden vi går i krig, må vi hellere identificere fjenden.

”Hvis du spørger mig, så er ”fake news”-truslen ekstremt overvurderet. For hvis vi tager begrebet i sin oprindelige betydning – falske nyheder – så vil jeg være så vovet at påstå, at det ikke findes i de etablerede medier i Danmark,” siger Erkan Özden.

Han understreger, at problemet i stedet er, at alt for mange fænomener er pakket ned i samme kasse.

”’Fake News’ er for vidt et begreb. Det er vigtigt at skelne mellem fordrejninger, spin, propaganda, click bait og så deciderede falske nyheder. Ganske vist er det muligt at finde partiske historier i mange medier – men det gør dem ikke til løgnehistorier. Så er det et spørgsmål om, hvor grænsen går mellem farvede historier og decideret propaganda. Men det er en helt anden diskussion.”

Der er i sagens natur forskellige udfordringer afhængig af, om flaskehalsen peger på smædekampagner eller falske nyheder. Den slags kunne man skrive en journalistisk bibel om – lur mig, om den ikke allerede findes et sted derude.

Men i denne omgang vender vi blikket mod de falske nyheder.

Falske nyheder skaber had

Det er især på internettet, de falske nyheder huserer. For som Erkan siger, så finder man dem ikke i de etablerede medier. Og intet kendetegner internettet bedre end rabiate tosser, der sprøjter om sig med arbitrære argumenter.

Falske nyheder kan have flere forskellige formål. Nogle vil helt banalt tjene penge på, at folk klikker på deres side – altså klassiske reklameindtægter.

Der kan også være et politisk incitament. Falske nyheder kan hjælpe med at få valgt den politiker, man støtter. De kan samtidig sprede løgne om en anden kandidat. På den måde kan man påvirke folks holdning og i nogle tilfælde endda skabe had.

De lumske ”alternative fakta”

Som om falske nyheder ikke skaber kaos nok i forvejen, så er det ikke alle, der er løgn hele vejen igennem. Nogle historier beror egentlig delvist på fakta, men med elementer af falske informationer. På den måde bliver historien endnu sværere at dechifrere, fordi alle elementer skal igennem ”kritisk-tænkning-maskinen”.

Nogle taler om, at de halvforkerte og halvrigtige artikler kan males over med den pensel, der hedder ”alternative fakta”. Tak i øvrigt til USA for det begreb. Endnu en gren til ”fake news”-stamtræet.

Nuvel, ”fake news”, ”falske nyheder”, ”alternative fakta” – kært barn har mange navne. Der findes heldigvis stadig råd for, hvordan man tackler den sorte svane i medieverden.

Sådan bekæmper man falske nyheder

Lad os så få svesken på disken: Der findes flere måder at gennemskue falske nyheder på. Der findes hjemmesider, som rent faktisk har til formål at faktatjekke journalisternes evindelige ævl. For eksempel Snopes.com, der dagligt hiver fat i de virale historier (primært fra Guds eget land) og helt konkret fortæller, hvilke dele af de forskellige artikler, der er rigtige, forkerte og ”ikke bekræftede”.

Mandag Morgen har introduceret sitet Tjekdet.dk, hvor de danske medier får samme tur. Hvis du vil undgå at sprede forkerte budskaber på de sociale medier, er de to sites et godt redskab.

Erkan Özden har også sammenfattet fem kritiske spørgsmål, man bør stille, når man læser en nyhed:

  1.     Kommer nyheden fra et medie, du kender?

Hvis du finder nyheden på et medie, du aldrig har hørt om før, så kan du ikke vide dig sikker på, at historien er sand. Du kan med fordel tjekke webadressen og søge efter mediets navn på nettet. Hvis mediet er utroværdigt, vil det ofte vise sig bare ved en simpel søgning.

  1.     Er nyheden på flere medier?

Hvis flere forskellige medier bringer historien, er den mere troværdig. Hvis du kun kan finde den på et enkelt medie, så er der større sandsynlighed for, at det er en and.

  1.     Ser det mærkeligt ud?

Starvefejl er generalt ikke godt får troverdigheden. Det gælder bestemt også i journalistikkens verden. Ligner det noget, en dværghamster kunne have skrevet, så vær på vagt. Kig også på, om overskrift, tekst og billeder passer sammen.

  1.     Er nogen citeret i historien? Hvem er de?

Hvis der ikke er et eneste citat i artiklen, så vær på vagt. Er der derimod citater i nyheden, så søg efter dem på nettet. Hvis de samme udtalelser dukker op i en anden sammenhæng, så er der højst sandsynlig tale om en fejlagtig artikel – eller en politiker med en meget lad spindoktor.

  1.     Lyder det simpelthen for vildt?

Falske nyheder er til for at fange vores opmærksomhed. De lever af, at vi klikker. Derfor er der ofte mange overdrivelser, så historien virker meget overraskende. Normalt ville man sige, at hvis historien virker for vild, så er den det også. Men i disse dage, hvor det mere er reglen end undtagelsen, at virkeligheden overgår fantasien, så er den tese en smule udvandet. Vær dog ekstra opmærksom alligevel.

Og så lige en sidste gang for egen regning:

At fake news er ved at underminere hele medieverdenen er en tilsnigelse. Journalistikken kæmper i øjeblikket en hård kamp for at bevare bare en smule troværdighed. Derfor er det mildest talt op ad bakke, når vi puster til ilden og lader en hurtig nyhed fra et lunkent medie sætte en dagsorden.

Derfor: Gå kritisk til de nyheder, du læser. På den måde undgår vi, at falske historier ødelægger den gængse journalistik.

Og husk så lige, at du altid kan få troværdige nyheder hos de gode gamle, etablerede medier.

Om skribenten:

Navn: Nicolai Dupont

Beskæftigelse: Journalistisk vidunderbarn hos DR. Tidligere showvært, chefredaktør og covfefe på Journalisthøjskolens Radio Genlüd. Hader starvefejl og elsker sprog i en grad, der grænser til det perverse.

LinkedIn
Twitter

Kommenter

Kommenter