Klar, parat til en sund studiestart – sådan undgår du stressbølgen

stresset fyr

Af Emilie Enggren Nielsen

Stress”. 

Et hyppigt anvendt ord og et af de mest søgte på Google. Og ikke uden grund.

Aldrig har så mange danskere været stressramte, og kurven er specielt stigende i den unge aldersgruppe, hvor gennemsnitligt hver femte rammes af stress.

Visualiseret sort på hvidt betyder det, at der i din femmands-studiegruppe statistisk set vil være én af jer, der bliver ramt af stress. Og det er ofte den stressramte selv, som er den sidste til at opdage alvoren. 

Lyder det nedslående, og vil du undgå at blive en del af statistikken? Så vil jeg råde dig til at læse videre. 

I denne artikel har jeg nemlig allieret mig med stresscoach, Anja Enggren, som deler ud af sin værktøjskasse mod et stressfrit og balanceret studieliv med plads til både det sociale og det faglige. Anja har udover at beskæftige sig med karriere- og stresscoaching arbejdet som vejleder for unge under uddannelse.

Lyt til alarmklokkerne – og træd bremsen i bund

Har du nogensinde følt, at der manglede timer i døgnet? At studie-, arbejds- og privatlivet ikke hang sammen? Og at kalenderen var så proppet, at du fik en klump i maven af bar afmagt? 

Du er ikke alene. Selv har jeg oplevet følelsen af ikke at kunne bunde, og at vandstanden bare steg og steg for hver dag, der gik. Jeg husker tydeligt en dag, hvor jeg tog mig selv i at bryde hulkende sammen, fordi jeg havde glemt mit rejsekort. Mit rejsekort! 

Da var det, at alarmklokkerne brølede mig ind i øregangen, og jeg vidste, at jeg måtte handle. Fordi jeg, ved hjælp af en række simple værktøjer, handlede hurtigt, undgik jeg, at skaden udviklede sig til det mere alvorlige. Hvad er stress

På samme måde ønsker jeg for dig, at du altid vil være rustet til at træde bremsen i bund, når det ikke længere er dig, der styrer bilen, men bilen, der styrer dig.

Vil du vide, hvordan du forebygger stress i dit studieliv?

Jeg har stillet stresscoach Anja fire opklarende spørgsmål for at blive klogere på, hvordan man først og fremmest opfanger faresignalerne, og hvordan man efterfølgende lærer at handle på dem. Anja slutter af med at opremse fem konkrete råd til at opnå en afstresset hverdag. 

Hvorfor tror du, at mange unge rammes af stress?

Der er utallige parametre, der spiller ind, men et øget og konstant præstationspres er en af de store syndere, fortæller Anja:

”De unge har en følelse af at skulle være aktive og præstere konstant. De skal være attraktive og autentiske. Det er ikke attraktivt eller meningsfuldt at efterligne andre, og det er blevet et tabu at være almindelig. Perfektion er “the new normal” – noget, som ingen nogensinde vil nå i mål med. Vi bliver hele tiden bombarderet med ting og ord, som vi skal leve op til – og fuldføre”, uddyber hun.

Anja forklarer desuden, at en tiltagende mobilafhængighed på samme måde er en kilde til udvikling af stress. Når man konstant føler et behov, og måske endda en abstinens, for at tjekke sin telefon på alle tider af døgnet, får hjernen aldrig ro. 

”I dag kan du ikke stå på en station eller sidde i toget uden at have øjnene på mobilen. Det overrasker mange unge hvor meget tid, opmærksomhed og ressourcer, som mobilen stjæler. Stjæler betyder, at man ikke selv vælger det. Men du kan tage kontrollen tilbage ved at fravælge det.”

Mit næste spørgsmål til Anja er noget, som jeg altid selv har undret mig over. Det er nemlig min overbevisning, at der i vores samfund er en overhængende tendens til, at vi tænker, at der er andre, der har det værre end os selv. Vi nedprioriterer vores velbefindende til fordel for andre, ofte uden at være klar over det, og vi glemmer dermed os selv. Så hvordan ved man overhovedet, om man har et problem, der kræver hjælp?

Hvordan kan man vide, at man har et problem? Hvilke tegn er sigende for, at man måske skal overveje at søge hjælp?

 ”Ofte er den sidste, der opdager, at vedkommende har stress den stressramte selv. Omgivelserne bliver opmærksomme på det, fordi vedkommende ændrer adfærd. Det er eksempelvis et ret sikkert tegn på stress, hvis du normalt er udadvendt og pludselig bliver indadvendt, ikke orker at være social og i stedet trækker dig”, fortæller Anja og fortsætter: 

“Omvendt kan en person, der normalt er stille, begynde at agere aggressivt, være mere grådlabil osv. Du kan selv være opmærksom på dit energiniveau, om du har svært ved at huske, om du har ondt i maven, om eksem blusser op, om du har humørsvingninger, har hovedpine eller er meget træt eller irritabel.” 

Anja understreger desuden den vigtige pointe, at “Hvis du har en mistanke, bør du søge læge. Hellere for tidligt end for sent.”

Har du et godt råd til, hvordan man får studie-, arbejds- og privatliv til at hænge sammen?

Det kan være en udfordring at få de tre ovennævnte liv til at harmonere, når de alle kræver noget af dig på hver sin måde – og af og til også på samme tid. Du er dog godt på vej, hvis du navigerer efter dine værdier, fortæller Anja:

”Forsøg at være bevidst om, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du vil bruge din tid og energi på. De to parametre skulle gerne hænge sammen.” 

Dine værdier, fortæller hun, kan nemlig være pejlemærker for de valg, som du træffer, og det, som du bruger din tid på. For at blive klogere på, hvordan du navigerer efter dine værdier, foreslår Anja en helt konkret øvelse:

“Prøv at lave en liste over dine værdier i prioriteret rækkefølge.Skitsér derefter et overblik over en almindelig hverdag – fra du vågner, til du sover – med tidsangivning. Hvad bruger du tiden på? Husk at tidsangive mobilaktivitet – og husk at være ærlig. Reflekter efterfølgende over, om du bruger din tid på det, som du synes er vigtigt.” 

5 gode råd til en afstresset hverdag 

Afslutningsvist bad jeg Anja om at videregive hendes fem bedste råd til dig, der ønsker en roligere hverdag med luft i både kalender og sind. Det er råd, du som studerende, arbejdshest eller perfektionistisk sjæl med fordel kan bruge, og jeg vil på det varmeste anbefale dig at gøre mig kunsten efter og følge Anjas råd: 

1:  Sørg for at få dine 8 timers søvn! Det er her, at kroppen og hjernen restituerer. 

2 Giv din hjerne pauser. Kig ud ad vinduet i toget, og lad mobilen ligge i lommen. Gå en tur – og gerne i naturen. Beslut dig for en offline dag, hvor du tager kontrol over din mobil ved at slå notifikationerne fra. Planlæg desuden, at du kun tre gange om dagen á ti minutter tjekker de sociale medier – og lov dig selv at overholde det.

3 Dyrk fritidsinteresser. Sørg for at gøre noget for dig selv, som du synes er sjovt, og som giver dig energi til dit arbejde, til studiet og til at være til stede i dine sociale relationer.

4: Brug ikke dit hoved som opslagstavle – én ting på papiret er én ting mindre i hovedet. Lister skaber overblik, ro og overskud. Brug din kalender, lav to-do-lister og sæt hakker, når du har færdiggjort en opgave. At skrive ting ned hjælper dig desuden med at indse, om du har for meget i hovedet, og om hverdagens gøremål er for uoverskuelige. Og dét er et vigtigt første skridt. 

5: JA = NEJ. En lille, men god, huskeregel at have i baglommen overalt. Når du siger JA til en ting, siger du altid NEJ til noget andet. Vær bevidst om, hvad du siger NEJ til. Var det pausen til din hjerne? Energien? Noget, der gør dig glad? Husk, at der skal altid være balance på vægtskålen og tid til at fylde energidepoterne op. Det er vigtigt at kunne sige NEJ.

Jeg håber, at mit skriv har vakt interesse for at passe godt på dig selv såvel som dine kære. Men husk, at du må finde energi i dig selv, før du kan transportere den til andre. Jeg håber ligeså, at du husker at pakke Anjas gode råd med i skoletasken, så du kan blive klar og parat til en sund studiestart. Held og lykke! 

… og tak fordi, du læste med.

Du kan læse alle de andre gode UNGKOM-artikler lige her. Og følge med i UNGKOM-universet på både LinkedInFacebookInstagram og Twitter. Ses vi?

ungkom redaktionen

 

Kommenter

Kommenter