UNGKOM KBH SØGER REDAKTØR

I Unge Kommunikatører søger vi en ny redaktør til bestyrelsen i København. Som en del af bestyrelsen vil du blive udfordret og inspireret, få en unik indsigt i kommunikationsbranchen og få et landsdækkende netværk med professionelle fra branchen. Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab og får praktisk erfaring, som du kan skrive på dit CV. Som redaktør vil du desuden opnå projektledererfaring som leder af vores redaktionsteam af skribenter. 

REDAKTIONEN

Redaktionen består af to redaktører samt en række skribenter, der skriver artikler og andet content til UNGKOM’s blog. Som redaktør er din opgave at lede redaktionsteamet – herunder at afholde redaktionsmøder, brainstorme på artikelidéer, motivere skribenterne og generelt sikre et konstant flow af inspirerende artikler på UNGKOMs blog.

Der er brede rammer, og du kan være med til at påvirke redaktionen i den retning, du tænker. Du vil få praktisk erfaring med ledelse af frivillige, og stillingen som redaktør kræver derfor også, at du er engageret og en ægte initiativtager.

DET SØGER VI

Du er studerende – gerne på bachelorniveau, men ikke nødvendigvis. Vi søger nye medlemmer på tværs af uddannelsesretninger og interesser, og arbejder på at sammensætte en tværfaglig og alsidig bestyrelse. Relevant erhvervserfaring eller karakterer er mindre vigtigt, men vi forventer, at du synes kommunikation, medier og markedsføring er vildt interessant. Derudover er du motiveret og engageret i bestyrelsesarbejdet, du er åben for nye input og samarbejde med andre ildsjæle, og så er du klar til at indgå i en bestyrelse, hvor fokus er på at nytænke og udvikle UNGKOM for de studerende.

DET KAN DU FORVENTE

Som bestyrelsesmedlem vil du prøve kræfter med flere grene af faget kommunikation. Du kommer i selskab med folk fra forskellige uddannelsesretninger og virksomheder, og du opbygger et værdifuldt og inspirerende netværk – som muligvis kan sikre dig dit næste job eller en praktikplads.

Bestyrelsesarbejdet er ulønnet, men til gengæld er du med til at udvikle en spændende forening med unikke ressourcer og mange ildsjæle – der ud over en fælles passion for kommunikation sætter pris på at mødes over en øl i ny og næ.

DET SIDSTE

Hvis du har lyst til at blive en del af UNGKOM, så send en e-mail til carolinekjaerbye@hotmail.com.

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af dig selv, din motivation for at blive redaktør ved UNGKOM og dit CV.

Ansøgningsfristen er den 13. oktober – men send allerede din ansøgning nu, da vi løbende holder samtaler!

Tøv endelig ikke med at stille spørgsmål på e-mail eller https://www.facebook.com/ungkom/

Du kan læse mere om bestyrelsen i København her: http://ungkom.dk/om-ungkom/ungkom-kbh/

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kommenter

Kommenter