VR, AR og MR – trolddom og magi?

Jeg har altid været fascineret af teknologi, ikke på den måde, hvor jeg følte, jeg skulle skille det ad også og sætte det sammen igen. Min fascination løb mere over det fantastiske element af teknologien. For på en eller anden måde er der noget magisk over det som teknologi kan. Ingeniører er blevet vor tids udøvere af magi.

Af Anna Jæger Drisgaard

Virtuel virkelighed (VR)  har i de sidste par år vundet indpas. Hvor det har været brugt til udstillinger, undervisning i skolen, på universitet osv. Ved VR erstattes din egen virkelighed med en virtuel en, der forvirrer dine sanser til at tro, at du er til stede i den virkelighed du præsenteres for og ikke din egen.

En klumme  på Business of Fashion fik min nysgerrighed for teknologi til at blusse op igen. Her blev appen ”YouCam” præsenteret. YouCam beskæftiger sig med makeup. Her kan den enkelte forbruger tage et billede af sig selv, plotte det ind i appen og herfra ”prøve” makeupprodukter såsom læbestift og kunstige øjenvipper uden overhovedet at have forladt sit hjem. YouCam er et eksempel på AR, som står for augmented reality, og modsat VR forbliver du i din egen virkelighed, men igennem et apparat såsom en smartphone eller briller kan du se ting, der kun eksisterer digitalt.

Augmented reality udvider altså den faktiske virkelighed med virtuelle lag, der kan være behjælpelig i forskellige situationer, som ellers ikke ville være muligt.  I artiklen diskuteres det til slut, hvad det næste efter AR bliver. Dette leder Sarah Brown fra Business of Fashion videre til begrebet MR.

Fra AR til MR

Det er svært helt at præcisere, hvad MR er, for begrebet er umiddelbart nyt, og derfor lader en klar definition vente på sig. MR står for mixed reality og er en blanding mellem virkelighed og teknologi. Hvor AR altså er en udvidet virkelighed, der tilføjer et lag, træder teknologien ind i din egen oplevede virkelighed med MR.

Forskellen fra AR og MR er, at man ved MR interagere direkte med teknologien og ikke gennem et apparat som ved AR. Microsofts brille Hololens er et af de første bud på en MR brille. Den viser hologrammer i hele rummet som kan intageres med, ved bare at dreje  fingrene i luften. Foran dig, skulle altså være 3D modeller af eksempelvis skolemateriale som kun er synligt med brillen, men som er en del af den oplevede virkelighed.

Dette tilbyder en hel ny måde at lære, og ikke mindst intagere med hinanden og materiale på. Men den nye teknologi stiller også spørgsmålstegn ved det personlige, hvis man som individ er nødsaget til at have briller på, for at kunne se, hvad er foregår i undervisningen eller andet sted. Dette hæmmer umiddelbart den personlige kontakt, som etableres i kraft af øjenkontakt og samvær, hvis vi skal se hinandens reaktioner gennem en linse. Umiddelbart er der for mig både fordele og ulemper ved MR. For kan det betyde en øget læringsglæde eller kreativitet ved at se al undervisning i 3D med farver, figurer og lyde, der ikke på samme måde ville være muligt, med en almindeligt skærm. Eller betyder det, at vi mister fornemmelsen med eleverne i en undervisningssituation?

VR, AR og MR tilbyder altså tre meget forskellige vinkler på nye former for teknologi, men fælles for dem alle er, at de ændre på den oplevede virkelighed, og derfor stiller spørgsmålstegn til vores faktiske virkelighed. Hvilket betyder, at intet helt er, som det synes, og derfor minder denne teknologiske udvikling mest af alt om trolddom og magi.

Om skribenten: 

Navn: Anna Jæger Drisgaard
Beskæftigelse: BA i kommunikation og digitale medier. Arbejder som CSR & Project Coordinator på Closed Loop. Jeg elsker at skrive kreative tekster om finurlige sager, der gerne involverer reflektion over store spørgsmål, gerne med indskudte sætninger som mit personlige tvist.

LinkedIn

Kommenter

Kommenter