Af Karen Johanne Iversen
Iben sidder på trappestenen og stirrer på æbletræets nøgne grene, som vinden får til at skurre frem og tilbage over den hvidkalkede mur. Hun lader tankerne glide tilbage til for et par måneder siden, hvor trappestenen var lun at sidde på. Ikke kun fordi solen havde været gavmild med strålerne, men også fordi hun ikke sad der alene. Det gør hun nu. Hun er udsultet på kropslig kontakt og længes efter at forsvinde ind i den store favn, der på trods af sit svingende serviceniveau kunne fylde Royal Arena med sine kærlighedserklæringer. Nu lever hun livet farligt og med øjet halvt på klem. Alt imens hun med næb og klør forsvarer sit baggårdskattehjem.
Kan du se, hvad jeg lige gjorde?
Jeg brugte storytelling til at få dig hertil.
Storytelling (eller på jysk: historiefortælling) er en disciplin, der går ud på at puste liv i tekster ved hjælp af formidlingsteknikker, der spiller på følelser frem for fornuft.
Mange virksomheder anvender i dag storytelling som strategisk værktøj til at fange målgruppens opmærksomhed. Hvorfor? Fordi tekster, der spiller på følelser, lagres bedre i hukommelsen og sætter et større aftryk hos modtageren, end fagtekster formår.
Som kommunikatør giver det ikke kun mening at bruge storytelling, når du producerer content for den virksomhed, du arbejder hos. Du kan også have stor gavn af at anvende de litterære greb i dine egne tekster. Vi snakker jobansøgninger, SoMe-opslag – ja, sågar i dine LinkedIn-kommentarer, hvor dine skriveevner bliver eksponeret for hele dit professionelle netværk.
Her deler jeg fem storytelling-teknikker, der giver dine tekster et gevaldigt løft, og som gør dig til en bedre kommunikatør.
1. Drop facaden
Tror du, at du skal bruge akademiker-lingo og prætentiøse formuleringer, hvis du gerne vil opfattes som en kompetent kommunikatør?
Så kan du godt tro om igen.
Du har langt større chancer for at nå din modtager, hvis du taler til vedkommende i øjenhøjde.
Drop facaden og flet noget personlighed ind i dine tekster. Gør det nemt for din modtager at forstå det, du skriver, og vær ikke bange for at blive opfattet som uintelligent.
De fleste ved heldigvis, at det kræver en stor portion hjerneceller at tage et komplekst emne og formidle det på en måde, som selv din golden retriever forstår.
Okay, der strammer jeg den måske en smule. Men du ved, hvad jeg mener.
2. Tal til sanserne
Sneen knaser under dine fødder. Vinden er gået i hi. Eftermiddagssolen hviler på hustagene og varmer dine hybenrøde kinder. Den rygende kakao prikker på tungespidsen. Ilden og det tørre træ knitrer i pejsen.
Længes du også efter en søndagsgåtur med sne i vindstille solskin, efterfulgt af varm kakao og indehygge? Også mig.
En af de mest succesfulde genveje til at ramme din modtager lige i solar plexus er gennem sanser. Sanser gør os nemlig ikke kun i stand til at sætte flere detaljer på historien. De skaber også en større følelsesmæssig respons og danner billeder i hovedet, så historien fremstår mere levende.
Derfor: Frem med sanseapparatet, når du skriver. Gå i detaljer. Skab en oplevelse for din læser.
3. Brug velkendte referencer
Alle ved, at Royal Arena er et stort event- og koncertsted, der kan rumme mange mennesker. Derfor behøvede jeg i min indledning heller ikke fortælle, at der var tale om mange kærlighedserklæringer, da jeg beskrev Ibens forhold til sin ejer.
Velkendte referencer er fantastiske. Ikke kun fordi de ligesom sanser gør dine tekster mere levende. De bringer også dig og din læser tættere på hinanden.
Når du beskriver ting, som du forventer, at din modtager kender til, taler du til læserens kompetencer og behøver ikke udpensle alt det, referencen indebærer. Det er derimod op til læseren selv at tolke betydningen ud fra referencen. Det signalerer, at I er ‘on the same page’.
Derfor: Forestil dig din målgruppe og bring de referencer i spil, som du ved, vedkommende kan genkende.
Det kan være filmscener, sangtekster (Hint: Kattejammerrock i indledningen), steder, personer, situationer, adfærd og andre referencer, der fremtvinger en “det kan jeg virkelig genkende”-følelse hos din modtager.
4. Sæt tempoet
Selvom du har skrevet en tekst, der taler til din læser i øjenhøjde og bringer sanser og velkendte situationer i spil, kan du hælde alt dit gode arbejde ud med badevandet, hvis du ikke formår at skabe den rigtige fremdrift i teksten.
Lad os tage en hurtig øvelse:
- Tænk på en af de bedste sange, du nogensinde har hørt. Har du fundet den? (Hvis ikke: Jeg kan anbefale alt med Tina Dickow).
- Nu skal du spørge dig selv: Hvorfor virker den? Hvad gør sangen god? Hvilke følelser frembringer den i dig?
På samme måde som en melodi, der varierer i tempo og rytme, skal du sørge for, at din tekst også følger en kompositionsstruktur.
Nu skal jeg nok blive konkret:
Din tekst skal flyde, så den er behagelig at læse. Derfor nytter det ikke noget, at du serverer en tung og grå tekstmur. Du skal i stedet bryde teksten op i mindre dele, så den bliver mere spiselig for modtageren.
Det gør du via ‘enter’.
Læs din tekst højt og lav linjeskift dér, hvor det falder dig naturligt ind. Du vil sikkert opleve, at du laver mange flere afsnit, end du i første omgang havde regnet med.
Du kan også bremse teksten op med korte afsnit på få ord.
Sådan her.
På den måde vækker du læserens opmærksomhed og giver din tekst mere karakter.
Når du sætter tempoet i din tekst, sørger du for en god læseoplevelse og øger chancerne for, at din modtager læser hele teksten til ende.
5. Overrask. Provokér. Udfordr
(Disclaimer: Tippet er mest egnet til dine egne tekster. Altså tekster, hvor du ikke skriver på vegne af din arbejdsplads eller en anden virksomhed).
Når du skriver, kan du ikke tilfredsstille alle. Sådan er det bare. Og når du har sluttet fred med det, kan du meget bedre udfolde dine kunstneriske evner og tage flere modige valg, når du skriver.
Du må gerne træde din læser over tæerne. Du må gerne overraske. Du må gerne udfordre. Ja du må!
Men hvordan?
- Del en provokerende holdning.
- Opfind dine egne ord (min mor opfandt ordet ‘røvbanan’, da jeg var lille. Jeg har dog ikke brugt det i en af mine tekster. Endnu).
- Skriv i et provokerende tempo.
- Afslut et velkendt ordsprog eller talemåde anderledes, end vi kender det.
- Lav et overraskende plot-twist (Havde du gættet, at Iben er en kat?)
Når du overrasker din læser, gør du dig særligt bemærket og efterlader et større aftryk hos læseren. Men du skal samtidig være klar til at gå i dialog med din læser og tage de knubs, der må komme. Det er ligesom en del af pakken.
Jeg har nu delt mine fem storytelling-teknikker, der opløfter dine tekster fra pyt til poesi.
Nu er det din tur!
