Af Emilie Enggren Nielsen
Skal du udføre et eller flere interviews i forbindelse med et skoleprojekt, men er du ustabil på benene i forhold til, hvordan det skal eksekveres?
Lader du nervøsiteten stige dig til hovedet, og er du bange for at fremstå uprofessionel?
For mange kan det være nervepirrende at udføre interviews – og især når man sidder overfor en person, som man ikke kender. Og hvad end du er interviewjomfru eller efterhånden er erfaren inden for genren, kan sommerfuglene stadig begynde at blafre i maven – ventet og uventet. Derfor er det godt at have styr på de grundlæggende metoder og teknikker, der vil sikre dig et flydende og professionelt interview, så oplevelsen bliver god for både dig og din interviewperson.
I denne artikel guider jeg dig gennem faserne før, under og efter interviewet, så vi kommer hele vejen omkring processen. Jeg tager udgangspunkt i det enkelte interview og dermed ikke fokusgruppeinterviewet, som er en kategori for sig selv. Mine råd baserer sig på mine egne erfaringer samt teoribaseret undervisning fra metodefag ved AAU og KU.
1: Før interviewet: Forberedelse!
Afgørende for ethvert succesfuldt interview er den forberedende fase. Det siger næsten sig selv, at forberedelse er vigtig, men mange har det med at forhaste sig gennem forarbejdet for at komme hurtigt til “sagen”. Gør man det, vil det med stor sandsynlighed udmærke sig i dine undersøgelsesresultater – og ikke til det gode. Man udfører jo heller ikke en operation, før man ved, hvad der er galt med patienten, ligesom man ikke kaster sig ud fra to kilometers højde, før man har sikret sig, at faldskærmen udløses korrekt. Godt. Pointen er slået fast.
1.1: Undersøgelsesspørgsmål – find din undren
Det er vigtigt at huske på, at du for hvert interview har ét skud i bøssen, og så er det altså temmelig ærgerligt at glemme noget. Derfor må du kende dit undersøgelsesspørgsmål, altså din specifikke undren, før du overhovedet går i gang med at planlægge dit interview. Hvad er det, du søger svar på? Hvorfor og hvordan kan et interview give dig de svar, som du søger? Og hvad er i det hele taget formålet med dit projekt? Problemet, du skal løse?
En måde at spore dig ind på din undren er ved at sætte dig ved tastatur eller skriveblok og stille dig selv spørgsmålet; “Hvad er min undren, hvad vil jeg undersøge og med hvilket formål?”. Begynd så at skrive. På den måde tvinger du dig selv til at tænke i sammenhæng, og det vil hurtigt gå op for dig, om du er i mål med at finde din undren, eller om der fortsat er løse ender, som fastholder dig i forberedelsesprocessen.
1.2: Udvælgelse af respondenter
Når du er bevidst om din undren, er det tid til at udvælge din(e) respondent(er) – din(e) interviewperson(er). Tænk først og fremmest over hvem, der har relevans for din problemstilling, og hvorfor netop den person kan hjælpe dig med at besvare den. Handler din undersøgelse om mænds medie- og indkøbsvaner i aldersgruppen 50-55 år, ligger det forhåbentligt til højrebenet, hvem du skal række ud efter.
Interview ikke folk, du kender
Det er stensikkert den nemmeste løsning at interviewe folk fra din egen omgangskreds – men det er langt fra den løsning, der vil sikre din undersøgelse mest validitet. Interviewer du en, du kender, er der stor sandsynlighed for, at interviewet vil blive påvirket af jeres relation til hinanden, og objektiviteten vil automatisk mindskes – selv hvis du ikke er klar over det. Der kan være emner og talemåder, som er så indforståede, at du glemmer at stille uddybende spørgsmål, og bliver interviewet personligt, vil din interviewperson i mange tilfælde tilbageholde ærlige svar, da den personlige aktie vil blive for stor. Samtidig vil det i højere grad være muligt for vedkommende at aflæse på dig, hvilke svar, du søger, så du med risiko vil få forkerte og farvede svarresultater. Svarresultater, der fra interviewpersonens side er skræddersyede med formålet at tilfredsstille dig.
Summa summarum: For at opnå den bedste kvalitet af dit interview, bør du altså ikke interviewe personer, du har en relation til. Men! Der er ikke nogen, der har sagt, at du ikke må bruge dit netværk til at sætte dig i kontakt med nogle, som de kender. Denne metode kaldes i fagsprog for sneboldsudvælgelse (snowball sampling) og er en hyppigt anvendt udvælgelsesmetode, som både er smart og effektiv – og især hvis du er under tidspres.
Antallet af respondenter er relativt – men 1-2 er sjældent nok!
Det næste, du skal tage stilling til, er antallet af interviewrespondenter. Der findes ikke et endeligt svar på, hvor mange respondenter netop din undersøgelse vil kræve, da antallet vil afhænge af den specifikke og unikke case. En god huskeregel er dog, at du bør indsamle empiri, altså interviewmateriale, til du har nået et mætningspunkt. Mætningspunktet er nået, når du ikke længere kan trække nuancerede svar ud af dine interviewpersoner – altså når du ikke længere kommer frem til ny viden. Det er abstrakt, ja, og derfor gør du dig klogt i at bringe din egen intuition og mavefornemmelse i spil. Dette er ofte forsvarligt, så længe du kan argumentere for dit valg.
Selvom antallet vil variere fra undersøgelse til undersøgelse, er det i de færreste tilfælde, at 1-2 personer er tilstrækkeligt til at afdække et felt. Det siger sig selv, at undersøger du mænds medie- og indkøbsvaner i aldersgruppen 50-55 år, er det irrelevant at interviewe kvinder i 30erne. Er din undersøgelse bredere og dækker alle køn i aldersgruppen 25-40 år, bør dine respondenter repræsentere forskellige køn, aldre og lokaliteter, og ofte har det ligeledes relevans at afdække forskellige uddannelses- og jobniveauer.
1.3: Interviewguide
Når du er i mål med din undren og udvælgelse af respondenter, udarbejdes din interviewguide. En interviewguide er ligesom en kageopskrift: Det er din garanti for at få et godt resultat ud af ovnen. Før du udarbejder din guide, skal du beslutte dig for, om den skal være struktureret, semistruktureret eller ustruktureret. Er dit interview meget struktureret, er det dig, der har kontrollen, og spørgsmålene vil være specifikke og som regel lukkede for uddybende svar og/eller uventede drejninger. Er det derimod helt ustruktureret, udføres interviewet som regel uden en interviewguide og med mere ukonkrete temaer, hvor interviewpersonen ifører sig førertrøjen. Som regel læner jeg mig op ad den semistrukturerede guide for at sikre mig, at jeg kommer omkring mine ønskede emner, alt imens jeg giver min respondent albueplads. Samtidig åbner den lettere struktur op for uddybende spørgsmål, så mit interview opnår mere substans end først antaget.
Den vigtigste huskeregel i forbindelse med dette er, at dine spørgsmål skal relatere sig til dit undersøgelsesspørgsmål. Du skal kunne argumentere for, hvorfor netop dét spørgsmål, du stiller, vil hjælpe dig med at løse det overordnede problem. Husk desuden at stille åbne spørgsmål, så der er rum for, at din respondent selv kan reflektere, og så dine spørgsmål ikke bliver for ledende. Stiller du et ja-/nej-spørgsmål, er det vigtigt at understøtte det med et uddybende hv-spørgsmål, da det er netop her, interviewet adskiller sig fra det kvantitative spørgeskema. Illustreret nedenfor er et udkast til en semistruktureretinterviewguide, som du med fordel kan tage udgangspunkt i:
1.4: Pilotstudie
Før du er endeligt rustet til at udføre dit interview, er det altid en god idé at teste interviewguiden af ved at udføre en pilottest. En pilottest er en form for generalprøve inden den store premiere. Sæt dig ind i scenen, og øv dig i at interviewe en, du kender. På den måde sikrer du dig imod eventuelle misforståelser, gentagelser og tvetydigheder. Ofte vil du kunne mærke på din testperson, om vedkommende er usikker på, hvad du spørger om, og så har du mulighed for at omskrive eller omstrukturere interviewet, før det finder sted. Sørg altså for at få grundig feedback fra din testperson!
2: Under interviewet – action!
Når du er i mål med det forberedende arbejde, er det tid til at eksekvere interviewet. Er der mulighed for det, er det en god ide at være to til stede, så den ene kan tage *feltnoter, mens den anden styrer samtalens forløb. Hvor interviewet skal finde sted, er op til dig og din interviewperson at aftale, men det giver et godt indtryk, hvis du er fleksibel og kan tilbyde at møde op hos vedkommende. Er personen for langt væk, kan I aftale at afholde interviewet over telefon, Zoom eller en anden video-platform. Prioritér om muligt altid video, da meget forståelse kan gå tabt, hvis man ikke kan se sin interviewperson i “øjnene” og aflæse deres mimik og gestik.
2.1: Skab en god og tryg atmosfære
Når du sidder overfor din interviewperson, er det som det første vigtigt at skabe en tryg atmosfære og en god stemning. Præsentér dig selv, og sæt interviewpersonen ind i agendaen for interviewet, så vedkommende ved, hvad der venter forude – eventuelt ved at gennemgå overemnerne fra din interviewguide. Gør det desuden klart, at der er mulighed for anonymitet, og husk at spørge, om det er i orden med din interviewperson, at du optager interviewet, hvilket er væsentligt for den efterfølgende databehandling. Du gør desuden klogt i at sikre dig i god tid, at optagelsesudstyret virker – det er så kikset at bøvle med udstyret, og man kan hurtigt fremstå uprofessionel.
2.2: Vær neutral og stil åbne spørgsmål
Du er nu klar til at gå i gang, og så er det bare om at følge din interviewguide! Det er vigtigt, at du forholder dig neutralt ved ikke at give din egen mening til kende. Vær i stedet aktivt lyttende ved at nikke og opretholde øjenkontakt, hvilket er afgørende for en flydende samtale, hvor begge parter vil føle sig hørt og accepteret. Husk også din minimalrespons i form af “mmh”, “ja”, “aha” osv. Det vil motivere din interviewperson til at fortsætte sin tale, og det vil samtidig mindske risikoen for akavede pauser. Win-win!
Når du er kommet din interviewguiden til ende, er det altid en god ide at spørge, om der er mulighed for at kontakte interviewpersonen efterfølgende, hvis opfølgende spørgsmål eller uklarheder skulle opstå. Samtidig er det et godt redskab at at præsentere dine indsigter til den interviewede og spørge ind til, om vedkommende er enig eller uenig i dine resultater. På den måde vil du opdage, om du har misforstået noget, og det vil samtidig styrke din forskningskvalitet og -validitet at krydstjekke dine resultater. Dette kan både gøres lige efter interviewet eller senere i processen, når du har skabt bedre overblik over resultaterne.
3: Efter interviewet: Databehandling
Efter dine interviews sidder du sandsynligvis med en uoverskuelig mængde af datamateriale, som skal gennemarbejdes, så du kan skabe overblik over dine resultater. Den bedste måde at gøre dette på er ved at transskribere dine interviews. Dette kan gøres enten ved en fin- eller grovtransskribering. I de fleste tilfælde er en grovtransskribering tilstrækkelig, men skal du eksempelvis udføre en samtaleanalyse, er en fintransskribering nødvendig.
Så, på med lyttebøfferne, genhør interviewet, og nedskriv det ord for ord. Husk linjetal og initialer, så du kan navigere i det efterfølgende. En typisk fejl, som mange begår, er at undervurdere, hvor tidskrævende efterarbejdet egentlig er. En tommelfingerregel lyder, at 1 minuts interview vil tage mellem 5-10 minutter at transskribere afhængigt af din erfaring. Du gør dig derfor klogt i at foretage dine interviews i god tid, så du har tid til den grundige databehandling.
Når du har skabt overblik over din empiri, kan du begynde at sammenligne resultater på tværs af dine interviews. Er der noget, der gentager sig? Kan du finde nogle gængse mønstre? Hvor adskiller respondenternes svar sig især? – og hvad kan være grunden til dette? Opdel eksempelvis dine interviews i temaer ved at udarbejde en tematisk analyse.
Opskriften opsummeret – trin for trin
Jeg vil nu overlade resten af arbejdet til dig og lade din undersøgelse bane vejen for dine resultater. For at opsummere opskriften på den gode førstegangsoplevelse, har jeg samlet artiklens vigtigste pointer i nedenstående trin-for-trin-liste:
Så er der bare tilbage at sige: God fornøjelse! Og tak fordi, du læste med.
For videre og mere dybdegående læsning er det min største anbefaling at læse Alan Brymans ‘Social Research Methods’ – bedre kendt som den hellige gral inden for metodeteori.