Skrevet af Kasper Wielandt
I Kina er det ikke Facebook og Twitter, der optager de kinesiske netizens, men derimod mikro-bloggingsitet Sina Weibo. Siden opstarten i 2009 har denne sociale netværkstjeneste oplevet en nærmest eksplosiv vækst og havde i december 2012 over 500 millioner registrerede brugere. Sina Weibo er imidlertid ikke kun et digitalt rum for lolcats, selfies og selvudfoldelse i private netværk. Gennem sitet har brugerne formået at udfordre det kinesiske censurapparat og sætte folkets stemme på dagsordenen.
En ny offentlig sfære – togulykken i Wenzhou
Om natten den 23. juli 2011 kolliderede to højhastighedstoge i byen Wenzhou i Kinas Zhejiang provins. Pressen var hurtigt på pletten og begyndte at rapportere om ulykken, men der gik ikke lang tid, før det kinesiske propagandadepartement gav journalisterne besked på kun at benytte officielle kanaler som kilder. Udviklingen af højhastighedstogene havde været et prestigeprojekt for den kommunistiske top, og de ville under ingen omstændigheder risikere en ændring i folkets indstilling.
Allerede i timerne efter ulykken begyndte kommentarer og kritiske røster dog at florere på Sina Weibo. Yangjuan Quanyang, der var passager i det ene tog, postede umiddelbart efter kollisionen et råb om hjælp, og indlægget spredte sig som ringe i et digitalt hav.
– Our train bumped into something. Our carriage has fallen onto its side. Children are screaming… Come to help us please! Come fast!
Inden for 10 timer var nødråbet blevet reposted 100.000 gange. Sina Weibos brugere var desuden flittige til at dele indlæg, der opfordrede til at donere blod til de sårede, og mere end 10.000 kinesere besøgte efterfølgende donationsklinikker rundt om i Kina. En uge senere kunne man finde over ti millioner kommentarer tilknyttet ulykken. For vidner, passagerer, pårørende og interessenter blev Sina Weibo den primære medieplatform til at hente informationer og dele nyheder – en ny offentlig sfære – og togulykken er kun et af flere eksempler.
Ytringsfrihed med forbehold
På trods af at Sina Weibos succes har resulteret i ny offentlig sfære, hvor kineserne kan opleve en grad af ytringsfrihed, er der i høj grad tale om ytringsfrihed med markante forbehold. Platformens eksistens er underlagt centralregeringens lune, og det er flere gange sket, at kommunistpartiet har deaktiveret centrale funktioner og censureret visse nøgleord, så penible diskussioner ikke kunne tilgås og kommenteres på.
Så hvorfor tillader regimet stadigvæk brugen af Sina Weibo? Svaret er enkelt. Sina Weibo er et unikt værktøj til at tage temperaturen på den offentlige mening og overvåge centrale meningsdannere og kritikkere.
Sina Weibo i fremtiden
Sina Weibo er med tiden vokset til at blive en central kommunikationsplatform i Kina og har fungeret som en katalysator for ytringsfriheden. Indtil videre har platformen formået at finde balancen mellem på den ene side at tilfredsstille kommunistpartiets censurapparat, men samtidig også udstyre de kinesiske netizens med en digital megafon.
En decideret lukning af Sina Weibo er yderst tvivlsom, da det kinesiske styre ville stå tilbage med millionvis af vrede kinesere med eftersmagen af ytringsfrihed på tungespidsen. Det er i stedet mere sandsynligt, at regimet forfiner sine overvågningsmetoder, og at Sina Weibo i endnu højere grad bliver skueplads for kampen om kontrollen over den offentlige meningsdannelse – og det med kommunistpartiet og de kinesiske netizens på hver deres side af skærmen.
Artiklen er baseret på specialet ”Sina Weibo as Net Public Sphere – How the microblogging-platform Sina Weibo functions as a net public sphere on the Internet in China” af Casper Wichmann, cand.mag i kinastudier.
