At være i midten

Af: Jeppe Højberg Sørensen

Ikke alle forstår, hvad alle kommunikationsfolk går og laver. Om lidt er du udstyret med svaret og kan give klar besked. Vi står lige i midten. Hele tiden.

”Jeg læser kommunikation” svarer jeg, da 84-årige Grethe spørger, hvad jeg studerer. Et spørgsmål de ældre ofte stiller, når jeg turnerer rundt til de nordsjællandske ældreboliger som hjemmehjælpervikar. Men mit svar bliver modtaget med skepsis.

Bag Grethes hinkestensbriller kan jeg skimte forvirring og et flakkende blik. Så jeg forsøger at forklare, hvad mit studie går ud på. Roen indfinder sig en smule, da jeg nævner, jeg også læser erhvervsøkonomi. Men helt tilfreds bliver Grethe aldrig. ”Hvad er det for et snik-snak-studie”, ligner det, hun tænker.

Samme reaktion møder jeg hos andre end de rouladeglade pensionister. Til tider er det mine jævnaldrende, der ikke ser fidusen i kommunikationsstudier. Karikeret sagt så mener mange, at kommunikation er et poppet fag, der ikke fortjener lange teorier. Kommunikation skal gøres, ikke tænkes.

Hvad kan vi så?

Mødet med Grethe fik mig til at tænke over, hvad jeg egentlig kan og skal som kommunikationsmand. Der er mange svar på det spørgsmål, men jeg forsøgte at finde det enkle svar og klappe buzzword-bøgerne i. Og nu kan jeg præsentere mit svar: Min opgave som kommunikationsspecialist er at være i midten. Forklaring følger.

Først og fremmest i midten af forståelser. Individer, organisationer og samfund har fuldstændig forskellige opfattelser af, hvordan verden er og skal indrettes.

Jeg, du og din nabo er uenige i stort set alle opfattelser. Og oftest har vi svært ved at begribe, hvordan nogen dog kan tænke og mene, som andre gør: I Iran må kvinder ikke gå til fodboldkampe, og Grethe mener fuldt og fast, at Werthers Original er verdens bedste slik.

Kom.specalistens fornemmeste opgave er at save sin fordømmende pegefinger af, og forstå, forstå, forstå. Og det hjælper heller ikke at ignorere. Vi skal gå ind i midten og ikke dedikere os så voldsomt til piratos, at vi glemmer, at Grethes flødekaramels-dedikation er forståelig. På samme vis kan danske delegerede ikke drage til Iran og hævde, at vores standpunkt er det eneste sande.

Vi skal være rummelige og ikke tro, ét svar er givet fra starten. Selvfølgelig må vi mene og forsøge at præge. Det er det, jeg gør lige nu. Men absolutte og indsnævrede må vi aldrig blive.

Hvornår og hvor skal vi bruge det?

Hele tiden. Vi skal være midt mellem organisationen og samfundet. Hvis vi arbejder med public relations skal vi forsøge at forene samfundets interesser med målene i organisationen, vi arbejder for. Ikke bare forsøge at tvinge og manipulere vores synspunkter igennem, men forsøge at få parterne til forstå hinanden gensidigt og finde en fælles vej. Det kan vi som kommunikationsspecialister, fordi vi er i midten. Mellem organisationen og samfundets tusindvis af forskellige forståelser.

Hvis vi arbejder med HR, skal vi være i midten af organisationen. Her skal vi være bindeled mellem alle dele af maskineriet. Så organisationens revisorer ikke kvæler reklamemændene med tal, og reklamemændene ikke overkiller med punchlines.

Midterpositioner er der mange flere af. Det er heldigt, for det er en fornem opgave at stå i centrum. Det er der, konflikterne og løsningerne er.

Så kommunikationsspecialister. Snup en flødekaramel, træd ind i midten og bliv der!

Om skribenten:

Navn: Jeppe Højberg Sørensen Beskæftigelse: Studerer HA(Kom.) på 5. semester på CBS.