Succesfulde arbejdsrelationer – hvordan?

Af: Jonas Poulsen

Du har netop fået dit første studiejob, frivillige arbejde eller måske er du nyuddannet med dit første ”voksenjob”. Men hvordan sikrer du dig, at klatre succesfuldt op ad stigen, du har trådt op på? Det kan psykologien måske hjælpe os med at forstå.

Ofte går tre punkter igen, når succesfulde folk fortæller om de vigtigste ingredienser for succés. Tre ting som de fleste succesfulde mennesker har til fælles; Motivation, kompetencer og muligheder. Men der er en 4. ingrediens, der kan have stor betydning for vores succés.


Den 4. ingrediens  

Ifølge Adam Grant, afhænger succés af, hvordan vi tilgår vores relationer til andre mennesker. Han påpeger, at hver eneste gang vi interagerer med andre mennesker på arbejdet, står vi overfor et valg. Vil vi forsøge at tilegne os så meget værdi og viden fra personen som muligt, eller vil vi omvendt bidrage og hjælpe vedkommende uden selv at forvente noget retur?

Det er selvfølgelig sat meget på spidsen. Som kommunikationsstuderende og snart nyuddannet er det dog et spørgsmål, jeg selv finder relevant at forholde mig til, og som jeg forsøger at stille mig selv, når jeg indgår i nye relationer.

Som studerende er min erfaring, at vi konstant bliver mindet om, at relationer og netværk er afgørende for os i jagten på det gode studiejob eller drømmejob. Men jeg har ofte manglet en bedre indsigt i, hvordan jeg bedst udvider, tilgår eller optimerer mine professionelle relationer.


De 3 relationsroller

Adam Grant inddeler vores tilgang til vores professionelle relationer i tre kategorier: Givers, Takers og Matchers. Vi påtager som regel løbende alle rollerne, men tilegner os en primær rolle, som kan være udslagsgivende for hvor succesfulde, vi opnår at blive.

Givers, er ifølge Adam Grant, dem der oftest oplever succés og mest af den. At opnå succés som giver handler om at overveje, hvem, med hvad og hvornår det giver mening at hjælpe. Giveren på arbejdet, er en person der er gavmild med sin tid, energi, viden, færdigheder og ideer, men på betænksom vis. De hjælper som oftest ikke Takers og undgår dermed at blive udnyttet. Derudover er den succesfulde giver oftest en specialist i stedet for generalist. På den måde ved kollegaerne præcis hvad de kan bidrage med, og opgaverne motiverer og inspirerer dem, i stedet for at tage deres energi. På den måde bliver de også kendt for, at have specifikke kompetencer, hvilket kan lede til mere respekt blandt kollegerne og samtidig undgår de forespørgsler der ikke interesserer dem.

Takers, oplever oftest at ligge i midten på karrierestigen af succes. Takers foretrækker at modtage mere end de giver. De sætter deres egne interesser foran andres. Takers er af den overbevisning, at for at opnå succés er de nødt til at være bedre end andre. Det gør de ved at være selvpromoverende. Social-loafing er ligeledes et fænomen der ofte ses hos Takeren. Ifølge Adam Grant, er mantraet for en taker; ”If I don’t look out for myself, no one will”.

Matchers er, ligesom takers, oftest at finde midterst på karrierestigen. Matchers er transaktionelt anlagt, på den måde, at de forventer noget igen når de har hjulpet nogen eller gjort en tjeneste. Som Matcher tror du på mantraet; noget-for-noget, og dine relationer vil ligeledes forme sig herefter. Andre vil derfor også forvente noget tilbage fra dig.


Hvilken stil skal du forsøge at følge?

Ifølge Adam Grant oplever Givers oftere succés end matchers og takers. Det skyldes at Givers opnår et bedre omdømme, når de hjælper af ren og skær god vilje. Hvorimod Matchers har en transaktionel tilgang til arbejdslivet og forventer noget tilbage, når de har udført en tjeneste for en kollega, og Takers oftest kun gør noget der gavner dem selv. Givers opnår derfor at skabe stærkere relationer end matchers og takers.

Selv er min erfaring, at som kommunikatør skal vi have en finger på pulsen i hele virksomheden for at kunne opsnuse de rette historier. Det kræver gode relationer på tværs af afdelingerne. Vil vi have hjælp og opnå engagement fra vores kollegaer, skal vi give, før vi kan få. Det handler om at spørge sig selv, hvad kan jeg bidrage med?

Så når du træder op på karrierestigen og tilgår nye arbejdsrelationer og rollen som kommunikator, så husk at spørge dig selv, hvad du kan bidrage med?


Om skribenten

Navn: Jonas Poulsen

Beskæftigelse: Jonas studerer erhvervsøkonomi og kommunikation (Cand.Merc.Kom) på CBS og skriver speciale om politiets tilgang til sociale medier. Han arbejder som social media coordinator hos ManpowerGroup og frivillig social media manager hos Hjernerystelsesforeningen.

LinkedIn

Twitter

Website

Previous Article


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.