Din toaster tænker!

Internet of things er en udvikling inden for internettet, som i de seneste år har taget ordentligt fat. Men et vigtigt spørgsmål melder sig: hvad sker der, når vores ting begynder at tænke og tale sammen? 

af Marie Sofie Albrektsen

Forestil dig, at der er sket et uheld på motorvejen. Det får din bil nys om, og den begynder derfor at varme op lidt før, så morgenfrosten når at forsvinde i tide. Din bil deler sin viden med dit vækkeur, så det bimler et kvarter før. Alt imens sørger din toaster for at gøre klar til dit toastbrød – ekstra sprødt – som du kan lide det. Og ost til brødet er der rigeligt af, for det sørgede køleskabet for blev købt ind. Det lyder som en dårlig science-fiction-film eller Toy Story 4. Det er dog blot et tænkt eksempel på, hvordan dine ting i fremtiden kan have fat i internettet.

Internet of things er et koncept, hvor elementer, som kan lokalisere og identificere, tilføjes til objekter, mennesker eller dyr. Konceptet er stadig svært at konkretisere, men handler i bund og grund om, at du tilføjer internet og dataindsamling til eksempelvis en toaster. Det startede som et futuristisk begreb for flere år siden, men er i dag mere aktuelt end nogensinde. Det er nemlig et koncept, som flere virksomheder forsker i, og nogle danske uddannelser endda har sat på skemaet. Internet of things har altså allerede vundet indpas i vores verden, som blandt andet kan ses ved, at der i skrivende stund blinker reklameskilte i Japan, som ændrer deres indhold efter en analyse af de forbipasserende. Dette er samtidig med, at der står en flok køer på en mark, som via data kan fortælle, når de er syge eller gravide. Så velkommen til fremtiden – hvor køer kan tale, og skilte kan tænke.

Skal man så grine eller græde over en sådan udvikling? På den ene side åbner teknologierne op for kæmpe muligheder og potentialer for vores verden og samfund. På det medicinske felt kan man fremhæve fremtidige eksempler som en pacemaker, der konstant indsamler og sender data til en patientens læge. Det kan også være ældres medicin, som selv kan fortælle, hvornår det er tid til opfyldning. På den anden side kan ens vaskemiddel samle information om, hvor tit du bruger det, hvor meget du bruger ad gangen og sende det videre til producenterne. Det er endnu ikke aktuelt og kan lyde harmløst, men at man overvåges af sit interiør, sætter tanker i gang om overvågningssamfund og krænkelse af privatlivet. For hvem kommer i besiddelse af alle disse data? Overvågningssamfundets trussel kan virke mere acceptabelt, når der er tale om national sikkerhed eller medicinske gennembrud. Men når der er tale om kommercielle produkter, som tracker vores opførsel for at kunne sælge flere produkter, så ville mange nok mene at vi er ude på et skråplan.

Big data og internettets store indsamling af data er allerede nu stærkt debatteret, men hvad sker der, når dataindsamlingen ikke længere er noget, som aktivt sættes i gang af os – ved et klik? Konflikter om privatliv og overvågning kan for alvor komme på tale, når de ting, vi omgiver os med, lydløst tænker og taler om os. Konceptet om Internet of things og dets udvikling er ikke noget, som kan stoppes. Det gør dog, at vi som samfund og privatpersoner skal overveje vores grænser og holdninger til udviklingen. Hvor meget må din toaster vide om dig?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *