Dos and don’ts for kulturinstitutioner på Facebook

Skrevet af Mette Holst Poulsen

Hvordan får hæderkronede kulturinstitutioner som Experimentarium, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet mest ud af Facebook? Institutionernes Social Media-ansvarlige har i rapporten “Dos and don’ts on Facebook across museums” analyseret et helt års aktivitet på deres respektive Facebooksider, og rapporten giver et klart indblik i, hvad der virker, og hvad der så absolut ikke virker. En tjekliste, som mange andre end blot kulturinstitutioner kan lade sig inspirere af.

Alle virksomheder, institutioner eller organisationer, som opretter en Facebookside i forsøget på at nå ud til sin målgruppe, kan opleve at løbe mod en mur i den evige stræben efter at tiltrække sig den ønskede awareness og brugerinvolvering.

Det er netop dette sociale rum, som primært stadig bruges til privat kommunikation brugerne imellem, man som museum (eller et hvilket som helst andet BtC foretagende) skal lære at betræde på den helt rigtige måde. Og her begår mange stadig de samme fejl, selvom Facebook efterhånden har været almen praksis i Danmark i flere år.

”Få museer på Facebook har succes med at skabe awareness og engagerende indhold. Vi vælger ofte at promote events og udstillinger fremfor at skabe dialog med vores fans og glemmer derved, at succes på Facebook ikke opnås ved bare at bruge det sociale medie som endnu en marketing platform”, pointerer Maria Holst Mouritzen, der er Marketingkoordinator og Social Media Manager hos Experimentarium.

Denne lektie har både Statens Museum for Kunst (med 22.966 Facebookfans), Nationalmuseet (med 12.759 fans) og Experimentarium (med 9.291 fans) lært ved trial and error. De tre museer har forskellige traditioner, målgrupper og forretningsmodeller, men alle har eksperimenteret med deres tilstedeværelse på det sociale medie. Men hvad har så virket for dem, og hvad har ikke?

Maria Holst Mouritzen uddyber: ”Efter at have sammenlignet vores tre meget forskellige museer, blandt andet ved hjælp af Mark Hughes’ six buttons of buzz, kan vi nu sige, at vi rent faktisk har mere tilfælles end først antaget – ikke så meget som fysiske museer, men i vores tilstedeværelse på Facebook og i kommunikationen med vores fans. Dette har hjulpet os til at konkretisere hvilket indhold, der virker bedst på Facebook på tværs af museumstyperne”.

The dos

  • Hold dig altid inden for det emne, du beskæftiger dig med, da det er her, du har din troværdighed som brand
  • Lav underholdende opslag omkring netop et relevant emne for det specifikke museum – men brug kun humor/ironi i den rette kontekst
  • Sørg for, at dit opslag kan stå alene og indeholder nok information til, at dine fans ikke behøver klikke sig væk fra Facebook for at forstå indholdet
  • Brug billeder (eller albums) med interessante detaljer, som opfordrer brugerne til at klikke og kigge nærmere
  • Billederne skal relatere sig til dit emne og ikke din museumsbygning – dine fans er ikke dedikerede til en fysisk bygning, men til dit emne
  • Opslag i sæsoner og på helligdage og mærkedage (såsom jul, påske eller Valentines Day), som er vinklet ud fra dit brand eller emne, er effektive
  • Involver dine fans direkte ved at stille dem et reelt spørgsmål eller bed dem om hjælp med at løse et specifikt problem for dit museum – ingen pseudospørgsmål!
  • De fleste danskere er logget på Facebook kl. 21, som derved bliver det bedste tidspunkt at poste indhold

 ”Find præcis den niche, som passer til din målgruppe og til din fanbase, og hold dig til den. Det er det, dine fans forventer. Men brug gerne dit emne i en ny sammenhæng, hvor du eksempelvis laver en ny vinkel på Valentines Day, Roskilde Festival eller en orkan i Danmark. Det handler for Experimentarium om at finde naturvidenskaben i de emner, som rører sig i samfundet lige nu. På den måde kan der laves en statusopdatering, som både er aktuel og lærerig inden for netop dit område. For Experimentarium ligger vores troværdighed inden for naturvidenskab og teknik. Det handler bare om at finde dit”, påpeger Maria Holst Mouritzen.

The don’ts

  • Opdateringer med et irrelevant emne for dit museum
  • Opslag med links uden et billede
  • Opslag, der kræver for meget af dine fans
  • Indhold med alt for tunge emner
  • ”To-i-én opslag”, hvor du har delt andres Facebookopslag på din egen væg
  • Opslag, der burde være holdt til intranettet

Maria Holst Mouritzen forklarer, at blandt de statusopdateringer, der præsterede dårligst på de tre museers Facebooksider, var dem som udelukkende burde være slået op på intranettet. Minder opslaget for meget om en pressemeddelelse, er det for kedeligt at poste på Facebook:

”Vi glemmer om og om igen, at vi som begejstrede medarbejdere ikke er Facebooksidens målgruppe. Vi er eksempelvis selv helt vildt glade, hvis vores udstillinger får rigtig gode anmeldelser, eller hvis en medarbejder bliver headhuntet til et større museum, men vores fans er ligeglade med den slags. Og det glemmer vi tit. Det eneste, vi formår, er at irritere vores fans ved at poste irrelevant indhold, og vi får aldrig budskabet igennem til målgruppen på den måde. Det er en lose-lose situation”, slutter Maria Holst Mouritzen.

Tilstedeværelsen på Facebook handler for alle tre museer om at engagere fans omkring kvalitetsindhold, der interesserer dem – og i sidste ende lade publikum selv kommunikere vores arv og kultur og den viden, der genereres af museer, ud til et endnu større publikum.

Facebooksidernes antal likes er hentet den 16. april 2014.

Rapporten “Dos and don’ts on Facebook across museums” kan læses her med forskellige eksempler på statusopdateringer fra Experimentarium, Nationalmuseet og SMK.