Af: Anders Rejnhold Lorentzen
Mange af os har opbygget en personlighed på de sociale medier. En personlighed som ophører med at eksistere, når vi går bort – eller gør den? I en stræben efter digital udødelighed eksperimenteres der i disse år med at holde liv i profiler på sociale medier fra det hinsides.
Findes der et liv efter døden?
Det er et af livets mest forvirrende eksistentielle spørgsmål, og det bliver kun mere kompliceret, når sociale medier føjes til ligningen. I en TEDTalk fra 2011 udforskede Adam Ostrow, daværende chefredaktør hos Mashable, et fremtidsscenarie, hvor algoritmer og intelligente maskiner vil kunne analysere ens opdateringer på sociale medier og på den baggrund fortsætte, hvor man selv slap.
Et fremtidsscenarie som ikke længere synes langt væk.
LivesOn
Med det tragikomiske slogan ”When you heart stops beating, you’ll keep tweeting” skabte LivesOn en masse overskrifter i starten af 2013. Det grænseoverskridende koncept vagte forargt med tilbuddet om at tweete og retweete på vegne af afdøde brugere efter bl.a. at have analyseret brugernes syntaks og favoritemner – som var de stadig i live.
LivesOn nåede aldrig videre end det eksperimentelle stadie, men banede vejen for andre lignende ”services”.
Eter9
Det seneste skud på stammen er det nyfødte sociale medie, Eter9, der dog stadig er i sin beta-version. Her videreføres visionen om en aktiv tilstedeværelse på sociale medier post mortem. Denne gang gennem en kunstig intelligent modpart, der lærer mere og mere om brugernes personlighed i takt med, at de interagerer med andre brugere.
På billedet ses Henrique Jorge’s profil, CEO hos Eter9, sidestillet med sin kunstigt intelligente modpart
Navnet Eter9 er en sammenslutning af det engelske ord ’Eternity’ og udtrykket ’Cloud Nine’, der refererer til en tilstand af komplet eufori. Brugerne kan selv konfigurere, hvor aktiv deres modpart skal være, når de er væk fra tasterne, både før og efter døden. Som standardindstilling fortsætter modparten dog med at interagere med andre brugere og modparter i Eter9 efter den pågældende bruger har åndet ud.
DeadSocial
Mens udviklingen af services, som automatisk kommunikerer på vegne af brugere, stadig er under udvikling, findes der også mere etablerede services, som beror på planlægning fra brugernes side. Eksempelvis tillader DeadSocial brugere at skemalægge posthume opdateringer på sociale medier, som udføres efter en betroet tredjepart bekræfter brugerens bortgang.
Implikationer for PR
Udover etiske og moralske problemstillinger medfører denne form for digital udødelighed store konsekvenser for PR. Tænk eksempelvis på, hvordan brugere og brands hver dag kommunikerer med og om hinanden – på både godt og ondt. Tilsæt hertil teknologier som kommunikerer på afdøde personers vegne, som de gjorde da de levede. Resultatet kan meget vel være enorme mængder envejskommunikation, hvor kunstige profiler på sociale medier udbasunerer fordums holdninger uden mulighed for dialog og diskussion.
Positiv eller upassende udvikling?
Selvom idéen om digital udødelighed kan virke tillokkende for den enkelte bruger, er der også vedkommendes pårørende at tage højde for. Det er ikke svært at forestille sig, hvilken underlig oplevelse det må være at se en afdød ven eller familiemedlem gøre comeback i sit newsfeed.
Facebook, Twitter og andre sociale medier befinder sig derfor i en balancegang mellem forskellige brugeres interesser. Senest har Facebook valgt at imødekomme denne konflikt ved at lade brugerne udpege en “arving”, som kan eksekvere vedkommendes “sociale medie testamente” – så at sige. Tidligere var den eneste mulighed at fastfryse profilen.
Serviceudbydere som LivesOn, Eter9 og Deadsocial vidner alle om, at ens personlighed på sociale medier kan leve videre efter døden og endda under forskellige omstændigheder. Hvorvidt Facebook og andre toneangivende aktører vælger at omfavne disse muligheder vil formentligt foregå via en opvejning af brugernes interesser. Det påkalder spørgsmålet: Er du klar til at skrive dit sociale medie testamente?
Om skribenten
Navn: Anders Rejnhold Lorenzen
Beskrivelse: Studerer Kommunikation på RUC med fokus på strategisk organisationskommunikation og digitale medier. Arbejder med ekstern kommunikation og sociale medier hos EU-politisk kontor i Styrelsen for Forskning og Innovation.
Serie-visdom: Hvad kan vi lære af Frank, Carrie og Harvey?
