Denne artikel vil tage dig med ind i det forbandede krise-land og forsøge at svare på, hvorfor du skal gøre dig klogere på corona-tidens mest eftertragtede kommunikationsdisciplin: krisekommunikation. Så sæt dig godt tilrette i sofaen med morgenhår og sweatpants. Og rigtig god læselyst.
Det var tider dengang corona blot var en læskende cerveza.
I dag forbinder vi corona med noget helt andet. Nemlig navnet på den virus, der har lammet det meste af verden. Og de kloge siger, at hvis vi ikke handler rigtigt nu, så risikerer vi at Coronavirussen spredes for hurtigt til, at sundhedsapparatet kan følge med.
Danmark står altså midt i en krise.
Og selvom mange af os helt sikkert har oplevet at håndtere kriser i privatlivet eller på arbejdet før, så er det pludselig en anden – og noget større sag, når hele landet og samfundet er i krise.
Mette Frederiksen, Magnus Heunicke og Søren Brostrøm kan og skal ikke alene løfte Danmark ud af den. Og det samme gælder Sundhedspersonalet på sygehusene. Det er en fælles opgave. Det er det, vi hver især gør – i dag, i morgen (og i påsken – god dammit) – der afgør udfaldet.
Det lyder ganske alvorligt. Og det er det også – selv Hendes Majestæt Dronningen har aflyst sin fødselsdag og sagt alvorsord til os alle i sin ekstraordinære tale til nationen.
Men kriser er også på sin vis naturlige.
Kriser er uundgåelige
Som mennesker kommer vi sjældent igennem livet uden kriser. Som børn, teenagere, i ungdommen, i voksenlivet, i kærligheden, på arbejdet, i venskaber, ved uheld, midtvejs i livet, i alderdommen.
Kriser er en del af livet. I den forstand er kriser uundgåelige. Og uretfærdige. Men kriser er også i det lys noget, vi kommer igennem.
Og ligesom kriser er en naturlig del af privatlivet, så vil enhver virksomhed, myndighed, organisation og nation også komme ud for kriser. Derfor bør krisehåndtering og -kommunikation naturligvis også høre hjemme i enhver kommunikatørs værktøjskasse. Det værende alt fra forebyggelse og beredskab til det kritiske strategivalg og den rette timing.
God kommunikation i krisetid er altafgørende
Vi kan allesammen blive enige om, at god kommunikation kan være helt fantastisk og meget værdiskabende. Men i krisetider som nu, bliver den gode krisekommunikation pludselig altafgørende. Alle skal nemlig orienteres på den helt rigtige måde om situationens alvor og om, hvordan de skal agere.
Landet over har regeringen, eksperter, ledelser og kommunikationsfolk da også drøntravlt med krisehåndtering- og kommunikation af Corona-krisen. Så vi alle sammen får den rette information og ved, hvordan vi hver især håndterer situationen, så vi kommer bedst muligt igennem krisen – uden panik og angst.
Det er måske også derfor, at Sundhedsstyrelsen indtil videre har brugt 5 millioner kroner på kommunikation. Og det forventes at beløbet bliver større endnu. (Kilde: DR Nyheder. 18. marts 2020)
Kan 5 millioner hindre paniske reaktioner?
Det korte svar er nej.
Vi kan jo ikke rigtigt komme uden om de eksempler vi har set på hamstring i det ganske land. Men tilgiv hamstrings-synderne. For vi er tilbage på sporet, og det er faktisk ifølge Kjær Hansen og Jørgensen (Strategisk Kommunikation for praktikere) et helt almindeligt symptom på krise, at man kan komme til at handle irrationelt. Bogstaveligt talt.
For når en krise som nu er i gang, kan vi alle faktisk komme til at opleve psykiske symptomer som konsekvens af den forandrede og kritiske situation. Du kan f.eks. opleve:
- Følelse af mangel på kontrol, hvor andre sætter dagsordenen og bestemmer, hvad det lige nu er vigtigt at give information om.
- Følelse af voldsomt tidspres. Der er hele tiden for lidt tid – mens man stadig er i gang med at reagere på én ting, sker noget nyt.
- Vrede. Nogen, måske pressen, er ude efter os.
- Savn af viden. Det er umuligt at få de rigtige svar.
- Usikkerhed over det uvisse. Tvivl og følelsesmæssig reaktion truer med at tage kontrol, så man ikke tænker og handler rationelt.
Måske har du selv, eller en du kender mærket nogle af de følelser? Hvis du har, så kan du her læse sundhedsstyrelsens råd og vejledning.
God krisekommunikation kan afhjælpe bekymring
Der vil uden tvivl være mange, der oplever bekymringer i forbindelse med krisen. God krisekommunikation får ikke bekymringerne til at forsvinde. Men den kan være med til at afhjælpe nogle af dem. Det kan den ved skarpt og præcist at hjælpe os alle til at forstå fakta om situationen, og ikke mindst – de handlinger den kræver af os for at nå det fælles mål.
Dermed kan god krisekommunikation være med til at få alle mand med ombord på den samme mission. Og få alle til at handle efter anvisningerne, svømme i samme retning om man vil, så krisen snarest muligt kan afværges.
Derfor er krisekommunikation skide vigtig. Og derfor bør krisekommunikation være (eller blive) en del af din kommunikationsværktøjskasse. Jeg vil hvert fald udnytte den her øv-situation til at lære så meget som muligt af den, om hvordan pokker man kommunikerer i og om en krise.
Udnyt krisen: Gør dig klog på krisekommunikation
Så slå kommunikationsantennerne ud! Kast dig over lærebøgerne, spørg din kollega til e-råds, ask google – der ligger masser af guld om krisekommunikation derude, lige til at hapse og putte i værktøjskassen.
For at komme ekstra godt i gang, får du her 5 gode tommelfingerregler med på vejen til god kommunikation – når krisen rammer. Dem har jeg selv høstet på samme måde. Så husk, når du skal kommunikere i en krisetid:
- Vis sympati og forståelse for den følelsesmæssige side af krisen – ikke kun sagens tekniske indhold. Kriser bekymrer mange og i forskellig grad – husk at tage det alvorligt uanset din egen grad af bekymring.
- Vis vilje til at gøre noget, i takt med at det bliver tydeligt, hvad der bør gøres
- ALTID hold dig til sandheden og tjek, dobbelttjek og trippeltjek dine facts før du kommunikerer
- Lyt til, hvad offentligheden og medierne er interesseret i/bekymrer sig om – og tag det med i din kommunikation.
- Forebyg – du kan aldrig planlægge, hvornår en krise rammer – eller hvad for nogle udfordringer, den bærer med sig. Men du kan planlægge, hvordan du vil agere, når den gør. Så forebyg fremtidige kriser ved at evaluere på tidligere kriseindsatser – for at kunne lære og derfra planlægge, hvordan I i din virksomhed eller organisation vil håndtere den næste krisesituation.
Jeg håber, at artiklen har gjort dig klogere på, hvorfor krisekommunikation er en vigtig disciplin for os kommunikatører.
Når det er sagt, så husk for pokker også, at lave noget andet, så krisen ikke opsluger dig: Læs en god bog, nyd solen på altanen, syng morgensang, lav corona-fitness med Melvin, kys din kæreste.
Men måske vigtigst af alt – husk at alle kriser går over igen.
Og lige pludselig er Corona igen blot en læskende mexicansk cerveza. (…Eller også hedder den noget helt andet i fremtiden. Ligesom EASIS engang pludselig hed det samme som en terrororganisation. Men det er en helt anden artikel.)
