Til kamp mod apatien: Sådan bliver du en konstruktiv kommunikatør i 2020

Apati? Apa-hva’for’noget tænker du måske? 

Det lyder kedeligt, ville jeg nok selv tænke, hvis det ikke havde været for et fag, jeg fulgte, da jeg inden corona var på udvekslingsophold på Monash University i Melbourne i foråret 2019. 

Faget hed ‘Journalism & Global Change’, og det tog netop udgangspunkt i begrebet apati. Eller compassion fatigue, som det hedder på engelsk. 

Apati er følelsen af træthed. Øv-hed. Uoverskuelighed. Følelsen af, at det kan være aldeles ligegyldigt, og at du har lyst til at lukke øjnene, lukke dårligdommene ude og tænke på noget lyserødt og dejligt. 

Lyder det bekendt? Det er faktisk ikke så sært. Det er nemlig ikke kun coronavirus, der spreder sig verden over. Det samme gør apatien. 

Apati-epidemi hærger i Europa

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skrev i en pressemeddelelse for nyligt i forbindelse med corona-pandemien, at der er lavet alarmerende målinger af apati-følelsen i de europæiske lande, hvor op mod 60% af befolkningen i nogle lande føler decideret corona-apati. 

Corona-pandemien har altså medført en apati-epidemi. For at blive i de medicinske termer. 

Okay. Det var måske et lidt langhåret eksempel. Her kommer et lidt mere relaterbart:

Pling! Kigger på telefonen. 

* Donald Trump siger noget tilfældigt, usympatisk eller dumt *

Suk. Jeg scroller videre. Trænger egentlig til at koble fra og se noget. Går på Netflix. 

Der popper en ny dokumentarfilm op på forsiden. Solgt! Trykker ‘play’.

* Legendariske 94-årige David Attenborough giver vidnesbyrd om, hvordan vi som art har taget nogle ekstremt dårlige valg i ekstremt lang tid og basically ikke har fattet en skid af, hvordan naturen virker. Budskab: Vi er nødt til at tage os gevaldigt sammen og gøre noget… NU… inden vi har ødelagt alt verdens natur * 

Wow. Og så et lidt dybere suk. Vi er jo nødt til at gøre noget!? * Går i tænkeboks *

Pling! Vælter ud af tænkeboksen. Kigger på telefonen.  

“Breaking: Førtidspensioneret kok infiltrerer Nordkorea og afslører undergrunds-narko- og våbenhandel.” What. Haster ind på DRTV og trykker ‘play’. 

To timer og 16 minutter senere. Fuuuuck. Kan Nordkoreas missiler nå Danmark!? Suk. Orker ikke at tænke på det. 

PLING! 

* Noget med coronavirus *

PLING!

* Noget med sexisme og krænkelser * 

PLING! 

* Noget med flygtningebørn, der sulter *

PLIIIING!

* Noget med krig * 

PLING PLING PLING PLING PLIIIING!

Lægger telefonen væk, tager en dyb indånding og rynker panden.

*Apati rammer frontallap synkront med, at ansigt rammer sofapude*

Kender du følelsen? 

Du kan højst sandsynligt relatere. For vores digitale tilstedeværelse og teknologisk forbundne verden gør det svært ikke at blive bombarderet med alt det, der er riv-rav-ruskende galt i verden. 

En af konsekvenserne af den evige nyhedsstrøm og kommunikative overflod med ofte negative historier om problemer og konflikter kan være apati. For apati opstår bl.a., når vi præsenteres for så meget forfærdeligt nyt, at vi på et tidspunkt bliver følelseskolde overfor det. Vi kan ikke rumme mere. Vi bliver fyldt op. 

Måske har du også følt en mindre eller større snert af corona-apati. Eller klima-apati? Krigs-apati? Død-og-ødelæggelses-apati? Eller lidt af det hele? 

…Så har dine læsere/følgere/lyttere/kunder nok også

Hvis du og jeg oplever glimt af apati, når vi bliver eksponeret for store mængder negativitet, så gør vores læsere, kunder og følgere nok højst sandsynligt også i en eller anden grad. Og ganske rigtigt: 

“Forskning viser, at overvældende negativitet får folk til at tage afstand,” forklarer Cathrine Gyldensted, der bl.a. er co-founder af Constructive Journalism Network og underviser i konstruktiv journalistik.

Og netop erkendelsen af at negativitet skaber afstand bringer mig frem til pointen med blogindlægget: 

Vi formidlere bør i endnu højere grad forholde os til apati som et kommunikativt benspænd i vores arbejde – og tage ansvar for, at den kommunikation, vi sender ud, kan være medvirkende til at skabe mere apati.

Den konstruktive tilgang, jeg foreslår, at vi kommunikatører adopterer og integrerer, bliver som oftest koblet til journalistikken. 

Men i indlægget her trækker jeg alligevel en konstruktiv tråd igennem kommunikationsverdenen. For det er jo ikke kun journalister, der formidler og former vores verdensbillede. Det gør vi alle, når vi kommunikerer. Og derfor mener jeg, at vi kommunikatører, med formidlingsfaget i vores magt, skal huske, at with great power comes great responsibility.

Vi kan nemlig være med til at a) medvirke til at skabe mere apati derude. Eller b) være en del af løsningen og modvirke apatien gennem konstruktiv kommunikation og i stedet skabe mening, håb og engagement. Det kan vi blandt andet gøre ved at fortælle de positive og konstruktive historier. For de findes, og det står ikke lige så skidt til i verden, som du tror. 

Du er dummere end en chimpanse

Hvis jeg ikke på selv-samme førnævnte udvekslingsophold havde læst en bog af en klog svensk læge og big data mastermind, så havde jeg måske (ligesom så mange andre) givet mig hen til apati-følelsen. Men heldigvis stoppede han mig. For heldigvis er vi mennesker dummere end chimpanser. (Hov hvad?) 

Den er god nok. I sin (glimrende) bog, Factfullness, fortæller Hans Rosling, at de fleste af os mennesker gennemsnitligt svarer mere forkert på spørgsmål om verdens reelle tilstand end en flok chimpanser, der svarer fuldstændigt random. 

Det kunne umiddelbart godt lyde som endnu et tørt stykke brænde på apati-bålet. “Suk. Jeg er dummere end en abe… Jeg gir’ op!” Men vent! 

Budskabet er nemlig, at de fleste af os tror, det går dårligere i verden, end det faktisk gør. Det gælder både dig og mig, verdenspressen, politikere, store statsledere og andre kloge folk. Så her er den gode nyhed: Det går faktisk bedre i verden, end vi tror og ved. Og bl.a. det kan vi kommunikatører og andre formidlings-folk være med til at fortælle. 

Det er i hvert fald  en pointe, jeg personligt hæftede mig ved, og som jeg jævnligt graver frem og vifter som et symbolsk stopskilt foran evighedskilden af grufulde fortællinger om alt det dårlige i verden. (Blev du nysgerrig? Så kan du læse meget mere om Hans Roslings idéer her)

Kuren mod apati: Vær konstruktiv og positiv

Godt nok har vi ikke fundet en vaccine mod coronavirus endnu. Men du har faktisk allerede en kur mod apati i din magt som formidler. 

For når du kommunikerer om noget så træls som f.eks. coronavirus eller klimakrisen, så husk at være konstruktiv. Og husk også at fortælle historien om den kedelige, langtrukne positive udvikling – for vi har i den grad også brug for positive nyheder, historier og SoMe-opslag indimellem. 

Når vi som kommunikatører vinkler vores historier konstruktivt og positivt med fokus på indsigt og reel viden, så arbejder vi hen imod at skabe håb, mening og engagement. Og så modvirker vi den håbløshed og nedtrykthed, som ulmer i apatien, og som gør vores modtagere handlingslammede.

Bliv konstruktiv kommunikatør

Cathrine Gyldensted forklarer, at vi som kommunikatører har gode muligheder for at skabe særligt engagerende indhold og gøre en forskel ved at tænke konstruktiv formidling strategisk ind i vores kommunikationsplaner, fordi vi f.eks. har mulighed for at sætte mål om engagement i vores indsatser. 

Hun fremhæver som inspiration og baggrundsviden studiet ‘What makes online content viral’, der giver dig indblik i, hvorfor modtagere engagerer sig og deler indhold – og hvad der skal til for at designe effektive virale marketingkampagner.

Og så giver hun desuden et par gode råd til, hvordan vi kommer godt i gang: 

“Du skal allerførst identificere de følelser, der får folk til at stå af, og omvendt finde ud af, hvad der får dem til at engagere sig. Og så skal du bruge den viden aktivt i udformningen af kommunikationen,” forklarer hun. 

Hun peger nemlig på, at hvis du f.eks. gennem din indsats eller dit indlæg efterlader din læser med en følelse af nedtrykthed eller håbløshed, så fører det hverken til handling eller engagement. 

Skab håb og mening

Kan du derimod f.eks. bringe følelser som håb, ærefrygt, vrede eller mening frem hos din modtager, så fremmer du derimod engagement og handlekraft, forklarer Cathrine Gyldensted.

Hun peger også på at man i stor stil allerede benytter den her viden og metode, hvor man trigger særlige aktiverende følelser, i f.eks. kampagnekommunikationen i forbindelse med de amerikanske præsidentvalg. 

Og helt ærligt. Det er jo vitterligt sjældent meningen, at målet med nogen som helst kommunikationsindsats er, at vores læsere, følgere, lyttere etc. skal lave strudsen og stikke hovedet i apati-hullet.

Tværtimod. Og særligt ikke nu, hvor corona-krisen bl.a. kræver en kommunikation, der sikrer det modsatte – nemlig, at vi får vores modtagere til at lytte, stå sammen, engagere sig og følge myndighedernes anbefalinger, så smitten kan slås ned. 

Til kamp mod apatien

Og lige præcis derfor er det god damn vigtigt, at vi kommunikatører får apati-udfordringen tatoveret fast på lystavlen, så vi kan væbne os med konstruktivitet og positivitet. Og så vi fremadrettet bliver endnu flere konstruktive kommunikatører i k-klubben. Lad os gøre en forskel med vores faglighed. Og gå i kommunikativ kamp mod apatien.