Når passion er nøgleordet

”Og vinderen er..…”  Vi har lige afsluttet et år, og et nyt er begyndt. Traditionen tro er det tid for alle de mange Awards Show, og deriblandt er Danish App Awards. Som navnet beskriver, kåres årets bedste danske app’s indenfor en lang række kategorier, samt nogle overordnede kategorier som årets app, bedste design mm.

Af Anders Gyrup Larsen

Danish App Awards

Imens de sidste stemmer er ved at blive bliver talt op til dette års Awards Show, er det værd at kigge tilbage på sidste års Danish App Awards, hvor de små snød de store. Click A Taxi blev den helt store vinder, men også 101 Airborne overhalede de store virksomheder indenom, deriblandt McDonalds, Danske Bank, Grundfos og Lego, ved at vinde i sin kategori Games & Entertainment, samt den overordnede kategori Best Design. Hvordan kan det være, at to “små” virksomheder kan vinde så store titler? Bastian Lind, der er Creative Director af 101 Airborne, vil give sit syn på hvordan de udviklede og markedsførte app’en, hvor du flyver gennem Vietnams jungle med helikopter i bedste arkadestil.

Bag om spillet
”Passion.” Det er det ord, der hyppigst blev brugt under interviewet med Lind. Han forklarer, at budgettet til udviklingen af 101 Airborne var 0 kr., og derfor var passion nøgleordet.

”I og med, at spillet er bygget på passion, og ikke på en kundes bestilling med en fast deadline, har vi haft mulighed for at gøre det kompromisløst, og ikke launchet det før, det er som vi gerne vil have det.”

Alle der var med til at lave spillet, brændte for at blive en del af noget større, og så at lave et spil de gerne selv vil spille. Derfor virkede det som en naturligt del af projektet, at markedsføringen skete i kreatørernes eget sociale netværk. Denne strategi viste sig at være yderst effektivt, da app’en er blevet downloadet over 100.000 gange.

Gør det
Til sidst i interviewet fortæller Lind, hvor vigtigt netværk er, når man kaster sig ud i et projekt. Han mener, det handler om at kende sine stærke sider, finde nogle man gerne vil arbejde sammen med og som samtidig har forcer andre steder end en selv. Dertil tilføjer han, at hvis man har set nogle der har laver noget fedt, og man gerne vil prøve at lave noget lignende, så skal man kaste sig ud i det og kontakte dem; “Hvis man ikke gør noget, sker der ikke noget”.

Med dette lille indblik i sidste års Danish App Awards show, er der kun tilbage at ønske alt muligt held og lykke til dette års nominerede. Hvem tror du der vinder?

Du kan læse mere om 101 Airbrone her: www.play101airborne.com


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *