”PowerPoint er mit modersmål – dansk er mit andetsprog”

I første artikel i UNGKOMs nye portrætserie om danske kommunikatører møder vi brandingdirektøren, PowerPoint-connaisseuren og den medievidenskabsuddannede Morten Arleth Skov, der fortæller om sin vej fra humaniora til forandringsbureauet Operate.

 

Pressefoto, Operate
UNGKOMs interviewhold mødes hos Operate på Jesper Brochmands Gade, der ligger i det pulserende smørhul mellem Åboulevarden og Assistens Kirkegård. Vi er i virkelig god tid. Heldigvis virker Operate til at være en social og dynamisk arbejdsplads, hvor det ikke virker underligt, at to fremmede tager kaffe og croissanter fra baren. Kl. 11 sharp kommer dagens hovedperson, Morten Arleth Skov, ned ad trappen i den høje kontorbygning, der huser over 60 medarbejdere. Morten, som er brandingdirektør hos Operate, har været så generøs at booke det, ifølge ham selv, flotteste mødelokale i bygningen. Fra starten får man indtrykket af en ekstrovert, serviceminded og professionel brandingdirektør.

Kan du til en start fortælle om dit arbejde som brandingdirektør hos forandringsbureauet Operate?

”Jo altså, hos os ligger der noget lidt andet i branding, end der gør de fleste steder. Når vi taler om branding i Operate, så taler vi om ’corporate branding’. Og når jeg siger det den måde, så er det, fordi vi ikke beskæftiger os med at reklamere for shampoo eller Coca-Cola. Vi beskæftiger os organisationer og virksomheders brands på den særlige måde, at vi beskæftiger os med deres samfundsrolle. Men når det alligevel hedder brandingdirektør, så er det, fordi vi mener branding er en god og vigtig disciplin, der kan fungere som driver for, at virksomheder og organisationer kan rykke sig over i en samfundsrelevant position og tage noget ansvar for samfundet omkring dem.”

Så dit job opsummeret i en sætning?

”Jeg hjælper virksomheder og organisationer med at forløse potentialet i en stærk samfundsposition”

Hvad er det første, du begynder på, når du så møder ind til direktørtid kl. 9:32?

”Altså for det første møder jeg meget tidligere end kl. 9:32. Jeg har en datter på 3 år, så kl. 9:32 har jeg måske været oppe i et halvt døgn. Men hvis vi tager udgangspunkt i kl. 9:32, så sidder jeg enten i et møde eller laver noget i PowerPoint. Jeg plejer at sige, at PowerPoint er mit modersmål, dansk er mit andetsprog.”

Så når man tilbage i folkeskolen lærer at bruge PowerPoint, så er der en karriere i det?

”Da jeg gik i gymnasiet, lavede jeg alt i PowerPoint. Jeg elsker PowerPoint, jeg har lavet en animationsfilm i PowerPoint.”

Hvad siger du så til hele den bevægelse, der vil væk fra PowerPoint?

”Det kan jeg ikke bruge til en skid. Ej, et oplæg kan godt fungere uden, men det handler om at man skal bruge det rigtigt. Men det er et værktøj, som jeg bruger til alt. Det er i det, jeg laver strategier, for så tvinger man sig selv til at tænke mere visuelt og gøre budskaberne helt skarpe. Det kan lyde helt oldnordisk, når man snakker om PowerPoint, men jeg står ved min kærlighed til programmet”.

Hvad er du ghostbusteren inden for?

”Folk griber telefonen og ringer til mig, når de vil finde ind til kernen af deres virksomhed eller organisation, og forstå sammenhængen mellem den, og hvad man kan gøre med samfundet omkring sig og få værdi ud af det.”

Kan en kunde ikke være modvillig i forhold til at ville ændre noget ved sig selv?

”Jo, selvfølgelig er modstand overfor forandringer i nogle af de organisationer, vi arbejder med. Det kender man jo også fra sig selv. Det er derfor, man virkelig skal forstå de kunder, man arbejder med. At være konsulent er virkelig et dybdefag. Det er sundt og vigtigt, at der kommer nogen og ser det udefra, driver det på en anden måde og ser det på en anden måde. Da jeg var helt grøn, troede jeg man skulle være venner med alle, men i virkeligheden handler det mindst lige så meget om at være udfordrende, turde være udfordrende og måske ende i situationer, som kan være ubehagelige. Det er måske mit største udviklingspunkt som konsulent, da jeg helst gerne vil være i behagelige situationer.”

Nu spoler vi tiden lidt tilbage til 2009. Nik og Jay er the shit. De unge iklædte sig Evisu-bukser, halskæder med neongrønne perler og brugte gerne en halv bøtte Dax Wax til at sætte håret.

Morten kunne dog ikke genkende dette billede af ungdommen. Selv gik han i skovmandsskjorter med en hat på hovedet og var lige startet på Film- og medievidenskab på Københavns Universitets slidte betonbygning på Amager. Dengang var hans drøm at arbejde med film, og forhåbentlig som instruktør. Derfor havde vi forberedt tre hurtige spørgsmål om hans filmsmag:

Wes Anderson eller Woody Allen?

”Altså, det er jo sejere at sige Woody Allen, men jeg siger Wes Anderson”

Stanley Kubrick eller Orson Welles?

“Åh, det gode spørgsmål. Stanley Kubrick”

Marlon Brando eller Daniel Day-Lewis?

”Åh, det er svært. Marlon Brando”

Hvordan vil du beskrive din studietid?

”Helt sindssygt fed! Det var en virkelig dejlig tid med så mange gode mennesker. De fleste af mine venner og min hustru mødte jeg på film- og medievidenskab.”

Hvorfor tog du kun bacheloren?

”Fordi jeg fik et job og blev tilbudt at blive der. Men da jeg startede på universitetet, tænkte jeg at blive der og få en forskerkarriere. Men selvom jeg godt kunne lide at gå der, så var mit temperament til noget andet, og jeg befandt mig ikke så godt i den akademiske måde at arbejde på fx med fodnoter osv. Så da jeg blev tilbudt den fuldtidsstilling, var ideen hele tiden, at jeg skulle tilbage og tage en kandidat, men det skete jo ikke. For dengang havde jeg en megasej direktør, som kastede mig ud i alt muligt, og som jeg lærte helt vildt meget af. Lige da jeg var kommet på arbejdsmarkedet, tænkte jeg i starten, at jeg måske skulle have læst noget andet. Fx statskundskab, men det var jo egentlig helt forkert. For der er også brug for dygtige film- og medievidenskabere til at arbejde med narrativer, følelser og til kunne finde ind til kernen af ting.”

Hvad ville du ønske, de havde fortalt dig din første dag på studiet?

”Faktisk ikke rigtig noget, for Københavns Universitet var generelt enormt dygtige til at tage imod én. Men hvis der var noget, jeg ville ønske, jeg havde vidst, så var det, at det er i de her år, man har mulighed for rigtig at fordybe sig i noget. For jeg havde fandme travlt med at lykkes med ting, og man får jo ikke en federe mulighed for at fordybe sig.”

Men du er jo glad for dit nuværende job, og hvis du havde brugt hele din studietid på fx film noir, havde du så ikke været et helt andet sted i dag?

”Jo, det er jo rigtigt. Hvis jeg havde brugt tre år på at fordybe mig i film noir, så ville min profil være mere snæver. Men jeg brugte sgu ret meget tid på at fordybe mig i film noir, og det gik fint. Hvis der er noget folk, har brug for i de her år, så er det nye perspektiver. Og det får man ikke af at tage den lige kommunikationsvej, som man besluttede i 9. klasse.”

”Hvis der er noget folk, har brug for i de her år, så er det nye perspektiver”.

Hvad kan man ikke læse sig til?

”Min første tanke var relationer. Relationer er en så gigantisk en del af det jeg laver, og det kan man ikke læse sig til. En anden ting er, at løsninger skal virke i hverdagen”.

Følte du allerede du arbejdede med kommunikation, da du studerede?

”Film- og medievidenskab var tonet allerede dengang til at være mere kommunikationsrettet. Og jeg har altid haft lyst til at arbejde med kommunikation. Det er et helt sindssygt stærkt værktøj til at skabe forandringer – og det er det, vi laver her i huset. Vi skaber forandringer. Og jeg kan stadig sagtens blive inspireret af en film, som gør, at jeg tænker et projekt anderledes.

”Jeg har en regel om, at en kernefortælling ikke må være længere end 500 tegn”

Hvad er det bedste kommunikationsredskab, du kender?

”Kernefortællingen. Det er et fantastisk værktøj – ikke bare i sin endelige form, hvor det opsummerer, men også i processen derhen. Jeg har en regel om, at en kernefortælling ikke må være længere end 500 tegn. Det tvinger nogle valg frem, og det giver nogle sindssygt spændende diskussioner. Og så er der 100.000 kernefortællinger, der desværre ligger i skuffer rundt omkring.” 

Hvordan får man sin netværker på i kommunikationsbranchen?

”Jeg synes, man skal få sig nogle relationer, lige meget hvordan man gør det. Men det der ord ’netværke’ er jo blevet sådan et komisk ord, fordi man forestiller sig at man står med et lille dumt glas og gør sig klar til at holde en elevatortale. Det er ikke, fordi man skal lade være med at gøre det. Sådan har jeg bare aldrig rigtig gjort. I stedet har jeg arbejdet rigtig meget med relationer og gjort noget sammen andre gennem projekter, og jeg tror, man skal være dygtig, behagelig og klog over for dem man møder. Det tror jeg er den stærkeste netværksopbygger.”

”[…]Det var i de ting, der gik galt, jeg lærte allermest”

Så man spilder sin tid, hvis man bare dukker op til events for at sige hej?

”Ja, altså hvis du er en douche eller anonym, så skal man spørge sig selv, hvad man egentlig får ud af det. ”

Var der noget, du gerne ville have vidst, da du gik fra studentermedhjælper til fuldtidskonsulent?

”Hmm, næh… Jo, der er en ting. Det er lidt corny det her, men nu siger jeg det alligevel. Lige da jeg startede var jeg lidt risikoavers, og jeg gjorde alt for ikke at lave fejl, men det var i de ting, der gik galt, jeg lærte allermest. Man skal selvfølgelig gøre sig umage, men når man får en mulighed, hvor man får lov til at teste en masse nye ting, så skal man jo bare gøre det.”

Hvordan og hvorfor endte du i Operate?

”Jeg har haft kig på Operate længe, fordi de var så orienterede imod samfundet, og jeg syntes, de var så kloge alle sammen. Det var også på tide at tage det næste skridt. Og så søgte jeg en chefrådgiver-stilling, som var klart over mit hoved. Jeg blev kaldt til samtale og fik at vide, at jeg ikke fik stillingen. Men de syntes, at min profil var fed og tilbød mig en stilling som rådgiver. Sidenhen har jeg været så heldig at få mere ansvar og blive partner.

Hvorfor tror du, det er gået så godt her hos Operate?

Det er gået godt, fordi jeg har arbejdet hårdt, rakt ud efter tingene og selvfølgelig fået mulighederne. Og når jeg siger, at man skal arbejde hårdt, betyder det ikke 80 timer om ugen, men at man skal lære af dem omkring sig og være opsøgende, nysgerrig og ydmyg.”

”Der findes meget få genier, og du er helt sikkert ikke et af dem. Derfor må du hellere gøre noget andet”.

Så det handler ikke bare om at lægge mange timer, men også ens tilgang?

”Lige præcis det! Der findes meget få genier, og du er helt sikkert ikke et af dem. Derfor må du hellere gøre noget andet.” 

Er der en kommunikatør, der inspirerer dig?

”Ja, der er mange. Men dem, der inspirerer mig mest, er nok dem, der ikke er fødte kommunikatører, men som rykker sig enormt meget, fx Martin Præstegaard fra ATP. Jeg synes også Lars Sandahl er en fed profil, og så har han helt sindssygt dygtige folk omkring sig.”

Hvad er dit bedste kommunikationsråd formuleret som overskriften på en PowerPoint?

Gør dig umage_26_09_2023_b3”