Sociale eksperimenter hitter i danske kampagnefilm

Der er opstået en ny opskrift på succes blandt danske kampagnefilm. De skal opbygges som et eksperiment. Men hvorfor er denne metode så effektiv? Og er den allerede ved at blive et offer for sin egen succes?

Hvis du har fulgt med blandt de danske kampagnefilm, der er gået viralt på det seneste, bør særligt ét fællestræk stå klart. De har et eksperiment, og ofte et socialt af slagsen, som omdrejningspunkt.

Det måske mest mindeværdige eksempel er Momondo’s “The DNA journey”. Ved dette års Creative Circle Awards fejede de konkurrenterne af banen med eksperimentet, der som en kommentar til tidsånden, promoverer budskabet om et åbent sind.

Men hvor Momondos eksperiment baseres på kliniske tests af forsøgspersonernes spyt, er det nye sort i danske kampagnefilm snarere baseret på sociale handlinger og interaktioner.

Fra folkelige fællestræk til socialt sweetspot

Sociale eksperimenter har længe hittet på globalt plan. Senest i form af Heineken, der prøver at overbevise os om, at diskussion på tværs af personlige uenigheder er sundt, og at den slags gøres bedst over en (Heineken) øl. I øvrigt med en tagline (open you mind, open you world), der lægger sig lige lovligt meget op ad Momondos. Og hvem husker ikke Always’ #LikeAGirl kampagne, der udforsker, hvorfor det opfattes negativt at gøre noget som en pige .

Det er en trend, der i 2017 for alvor er kommet til Danmark.

Således lagde TV2 i starten af året ud med at introducere kampagnen Alt det vi deler, der er et socialt eksperiment med formålet at identificere fællestræk på tværs af samfundets grupperinger.

Og for lidt over en måned siden tog et nyt socialt eksperiment kegler på de sociale medier. Denne gang var det Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, der i et samarbejde lancerede kampagnen Fuld af liv med filmen “Spritstiv Speeddate”. Filmen parrer 10 singlepiger op med 10 singledrenge for, med deres egne ord, “…at finde ud af, hvornår man bliver for stiv til at score”.

Hvorfor hitter sociale eksperimenter?

Svaret virker åbenlyst: Fordi de appellerer til vores følelser…

… Men helt så simpelt er det ikke. Der er nemlig utallige kampagnefilm, som fremprovokerer stærke følelser uden at involvere sociale eksperimenter, så hvordan skiller de sig ud?

De sociale eksperimenter hitter, fordi de får en klokke til at ringe i vores kollektive underbevidsthed. Det gør de blandt andet fordi de: “… omhandler nogle problemstillinger, som alle kan tage ejerskab over” som Vincent Hendricks, professor i filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet, udtalte til Politiken i forbindelse med TV2s film: Alt det vi deler.

Derudover benyttes der ofte almindelige mennesker i almindelige omgivelser og omstændigheder. Gennem interaktion med hinanden får de eksempelvis udstillet deres interne konflikter eller ting de tager for givet. Og som seer er du ikke blot passivt med på sidelinjen, men inviteres via genkendelighed med på en refleksiv rejse.

En kortlevet trend?

I øjeblikket lader eksperimentfilmene til at være blevet en opskrift på succes blandt de danske juryer ved awardshows. Men Jakob Blom, der er Kreativ Direktør hos reklamebureauet Anew, sender i en artikel hos Bureaubiz en løftet pegefinger mod kun at belønne de eksperimenterende film:

”Eksperimenter er en trend ligesom skjult kamera var det i 80’erne (…) Og det er både sjovt og overraskende. Men det er jo ikke ensbetydende med, at alle vores fremtidige film bliver eksperimenter eller at det pludselig er den eneste form for humor, der skal have sin gang på dansk jord.”

Og måske er trenden allerede blevet offer for sin egen succes. Op til Mors dag i den forgangne måned benyttede Interflora i hvert fald muligheden for at kapitalisere på de mange eksperimentfilm (hint: husk at se filmen til ende).

Hvad synes du. Har Interflora fat i den lange ende her? Er der gået inflation i brugen af eksperimenter? Vi vil gerne høre din mening i kommentarfeltet.

Om skribenten: 
Anders-Lorenzen-skribent-copywriter
Navn: Anders Lorenzen
Beskrivelse: Nyuddannet cand.comm. i strategisk kommunikation og digitale medier. Skrev speciale om Uber og krisekommunikation og søger pt. job i krydsfeltet mellem kommunikation, marketing og digitale medier.
Twitter
LinkedIn