Af Amanda Allouche
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor man i Danmark møder en laissez-faire tilgang, når det kommer til sprogpolitik? I Frankrig sker det stik modsatte.
Frankrig har skabt Le Loi Toubon, som er loven, der beskytter mod det især engelske sprogs indtræden. Derimod er det danske sprog blevet beriget med låneord og udtryk fra andre globale sprog.
Le Loi Toubon er en lov, der netop blev vedtaget i 1994 som en forlængelse af l’Académie francaise’s (Det franske akademi) anstrengelser om at rense sproget for låneord. Disse renselser i det franske skriftsprog kan fremvise en stærk nationalistisk approach til deres sprog, når man stræber efter at bekæmpe den engelske trussel.
L’Académie francaise udarbejder nemlig sproglige regler og normer, som blandt andet skal skabe en beskyttelse mod engelske låneord, også kaldet anglicisme, som endog findes i utallige sprog i verden. Denne anglicisme skaber en uro i den franske sprogkultur, at Frankrig vælger at bevare deres historiske modersmål med sprogpolitikkens magt. Det er jo ikke en hemmelighed, at kampen mellem England og Frankrig i mange år har været, og stadig er, en problematik for især fransktalende.
Denne evige kamp mellem anglofili og frankofoni kan fortsætte i årtier endnu, mens vi i Danmark er mestre til at skabe en international sproglighed både i undervisningen, arbejdspladser og kulturen. Taget i betragtning, at man i Danmark ikke forpligter sig til en sprogpolitik, har man formået at være danske, men også internationale på samme tid. Kan det have betydning for det danske sprog, når især engelsk dominerer i det danske sprog, der i forvejen ikke er udbredt?
Bør man have en sprogpolitik i Danmark?
Hvis man Danmark vedtog en ligeså stærk sprogpolitik som Frankrig kører, kan det måske skabe en ubalanceret sprogbrug. Faktum er, at det ville være svært at afskaffe den internationale vision, som man i Danmark har oparbejdet. Man må ikke glemme, at sprogpolitikken afspejler en nations værdier og visioner for, hvordan landet skal betragtes. Man kan ikke udelukke, at fremmedsprog har en positiv effekt på menneskets kulturforståelse og kommunikation.
Afslutningsvist kan det for Frankrig være en nødvendighed at have en sprogpolitik for at frasige sig ønsket om indtræden af engelsk i det skriftlige sprog, hvor man i Danmark trygt kan bevare den internationale sprogbrug, som har skabt et solidarisk fællesskab både i kulturen og kommunikationen.
Om redaktøren:
Navn: Amanda Allouche
Beskæftigelse: Kandidatstuderende i Interkulturelle markedstudier med fokus på fremmedsproget, fransk.
