Tillykke Twitter!

Af Mathilde Rouze Prætorius

Vi kender den lille fugl og den intense lyseblå farve. Det er blevet Twitters visuelle kendetegn og har nu været det i 10 år. Twitter fejrede nemlig for nogle uger siden 10-års fødselsdag. I den sammenhæng vil jeg rekapitulere dét, mediet kan byde på, samt dét du som kommunikationsstuderende kan drage nytte af.  

Twitter, Tweet og #den lille havelåge
21. marts 2006 udsendes det første tweet af en af Twitters grundlæggere – det nye sociale medie er hermed skudt i gang. Twitter defineres af dets tweets, som består af 140 tegn og eventuelt #den lille havelåge, bedre kendt som et hashtag. Oprindeligt startede Twitters brugere med at kategorisere deres beskeder ved hjælp af #hashtagget. Det blev senere opsnuset af Twitter, som herefter implementerede tegnet som en fast del af mediet. Det lille # samler indhold i grupper med nøgleord og er en måde at brande indhold på.

#Twitter?
Twitterfuglen symboliserer frihed og uendelige muligheder. Twitters mission er: To give everyone the power to create and share ideas and information instantly, without barriers. Men har Twitter formået at opnå dette i løbet af de sidste 10 år?

Den informationsdeling, der efterstræbes, har Twitter formået at opnå ved at skabe et medie, der ofte er det første til at bringe helt friske nyheder. Twitter er et socialt medie, men det er ikke det sociale element i mediet, der tiltrækker brugerne – det er muligheden for opdaterede, hurtige nyheder (læs mere om det her).

Selv om Twitter kan fejre 10-års fødselsdag, er det et af de mindst brugte sociale medier i Danmark. Kun 4% af den danske befolkning bruger mediet dagligt. Det kan potentielt forklares ved, at det sociale aspekt som sagt ikke er fremherskende på Twitter, og at mediet anvendes i et professionelt ærinde. Brugerne på Twitter i Danmark er nemlig primært inden for den politiske verden og medie- og kommunikationsbranchen.

Derfor er det også centralt at være på Twitter og bruge det aktivt som studerende inden for medie- og kommunikationsverdenen. Vidensdeling og nyheder er grunden til, at jeg anvender Twitter. Det er både i forbindelse med kurser, gå-hjem-møder og jobopslag, som jeg opdager via Twitter. Det er samtidig en platform, hvor mange kommenterer trends, retweeter udtalelser eller linker til en artikel om trends – det er et effektivt middel til at holde sig orienteret om bestemte bølger eller nyheder inden for feltet.

Hvordan kan du så bruge Twitter?
Er du inden for medie- og kommunikationsbranchen, så er Twitter uundværlig. Det er både på et professionelt plan, da du kan networke på Twitter og skabe dig en faglig profil og på et informativt plan, da du får mulighed for at vidensdele og udvide din horisont inden for denne verden.

Et godt råd er at følge en blanding af virksomheder, frontfigurer i branchen samt foreninger. Det giver et nuanceret input om, hvad der foregår i branchen. Som kommunikationsstuderende kan du eksempelvis følge kommunikationsbureauer, som giver et indblik i deres egen arbejdsgang og -felt, inviterer til gå-hjem-møder, linker til fagrelevante artikler og lignende. Du kan også følge eksperter, forskere eller lignende inden for deres bestemte fagområde.

Her får du blandt andet links til deres egne artikler og til de kurser, de tilbyder. Og hvis du følger foreninger, bliver der tweetet om foreningernes kurser, linket til utallige artikler samt retweetet en hel del. Det vil samtidig medføre at forslagene til, hvem du kan følge, vil rette sig ind efter dem, du i forvejen følger.

På den måde kan du gradvist finde nye og for dig måske endnu mere relevante profiler. Du kan samtidig gøre brug af Twitters liste-funktion. Lister samler og organiserer Twitter-profiler. Du kan blive abonnent på forskellige lister eller selv skabe en liste, hvor du tilføjer nogle Twitter-profiler eller såkaldte medlemmer på listen.

Når du tweeter, er det samtidig vigtigt at bruge rammende hashtags i den forstand, at et hashtag placerer dit tweet inden for et bestemt emne. Har du skrevet #komdk, vil brugere kunne se dit tweet og din profil under hashtagget. Det er dog centralt at overveje, hvem du ønsker at nå ud til. Det er både i forhold til, at det kan være en god ide at anvende populære hashtags og ligeledes vælge et hashtag, der passer med det sprog, du skriver på.

Skriver du på dansk, er det en god ide at vælge et dansk hashtag. Det placerer dig i Twitter-landskabet, og det kan være en måde at få foden inden for i det branchefælleskab, der findes på Twitter og hermed networke online.

Samtidig kan du med fordel anvende dine likes strategisk i den forstand, at det på din profil er muligt at se, hvad du har liket. Interesserer du dig for et bestemt emne, kan du således vise det ved, at de tweets, du liker, er inden for et bestemt område.

Interesserer du dig for eksempel for intern kommunikation og organisationskommunikation, kan du med fordel like tweets med artikler, der omhandler kulturen i en virksomhed, ansættelsen af en ny, banebrydende CEO eller lignende. Det er en måde at skitsere et interesseområde og dit fagområde.

Så det er bare med at komme i gang, få dagens nyheder serveret på Twitter og gøre brug af mediets forskellige muligheder.

 

Om skribenten

Navn: Mathilde Rouzé Prætorius
Beskrivelse: Studerer Kommunikation på Roskilde Universitet med fokus på strategisk kommunikation, organisationskommunikation og digitale medier.

LinkedIn
Twitter: @Mathilde_RouzeP


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *