Vend rummet på hovedet

Af: Elin Linding Jørgensen

Rum er rammesættende for stemning og adfærd. Har du overvejet, hvor meget et rum og dets rekvisitter kan påvirke validiteten i dit interview?

Uanset om vi er bevidste om det eller ej, forholder vi os til de rum, vi er i. De kan skabe nærvær, tale til menneskers sanselighed og åbenhed.

Hos den tværoffentlige udviklingsenhed MindLab, der involverer borgere og virksomheder i at skabe bedre offentlige løsninger, forklarer sociolog og projektleder Rikke Thagesen, hvordan hun i sit arbejde er meget bevidst om, hvordan rummet bliver en del af det at skabe tillid og tryghed hos en den person, hun interviewer.

”Din adfærd formes af, hvilket rum du er i, og hvordan du bliver mødt af det – dels det kulturelle og dels det æstetiske aspekt. Mennesker agerer forskelligt alt efter rummet. Prøv at tænk på, hvordan det fysisk påvirker dig, når du træder ind i en kirke – så bliver du stille. Når du træder ind i et venteværelse, sidder du dig ned og griber et blad,” siger Rikke Thagesen.

Det er således ikke kun arkitekter og bygningskonstruktører, der bør tage stilling til rummets rolle i en given kontekst. Også vi, som kommunikatører, bør overveje, hvordan stemningen i et rum påvirker vores dataindsamling.

“Der kan være rigtig megen magt forbundet med et rum”
Har du erfaring med at lave interviews, ved du, at det kan være svært at have egenrådig indflydelse på, hvor selve interviewet fysisk skal finde sted. Det kan være, at I får stillet et rum til rådighed, at en gatekeeper mellem dig og informanten sætter mødet op eller noget helt tredje.

Rikke Thagesen, der har stor erfaring på området omkring udsatte borgere, opfordrer til at vende rummet på hovedet. Rummet kan bruges aktivt, det kan iscenesætte og skabe dit interview. Når Rikke interviewer, overtager hun ofte et  klassisk opbygget kontor hos eksempelvis en sagsbehandler, hvilket indebærer et skrivebord, en kontorstol og en almindelig stol placeret overfor.

”Der kan være rigtig megen magt forbundet med et rum. Tit sætter jeg mig på borgerstolen og beder borgeren indtage kontorstolen. Der kan jeg straks mærke, hvordan magten er tynget til kontorstolen, og hvordan det strukturelt hierarkisk bryder med det setup, borgeren er vant til,” siger hun.

På den måde bør du være opmærksom på, at den, du interviewer, kan tillægge rummet bestemte konnotationer baseret på tidligere oplevelser i rummet. Er du ikke selv herre over rummets rammer og signaler, må du tænke i alternativer.  Fjern et bord, ryk rundt på møblerne, byt om på magtforholdet.

Det konstruerede rum
Rekvisitter er dermed også en faktor, der er værd at overveje. Tænk eksempelvis over, hvad det betyder for magtforholdet i et rum, hvis din stol er højere end din informants stol. Skaber det tryghed hos informanten? Tænk over, hvad et langt bord gør, hvis du sidder for enden af det, når din informant træder ind i rummet.

Måske du også har prøvet at måtte lægge din interviewguide fra dig, fordi den på en eller anden måde har føltes hæmmende for samtalen? Rikke Thagesen begrunder dette med, at papiret ofte vidner om en dagsorden:

”Rekvisitter kan være enormt stemningsprægende. En interviewguide vidner om, at der er et mål med samtalen, vi skal have noget bestemt ud af situationen.”

Det samme gør sig gældende med en diktafon. Er du erfaren ud i interviewgenren, vil du kunne nikke genkendende til, at der ofte sker en ændring i stemningen, så snart du slukker for diktafonen.

Oftest er der et klart formål med et interview. Vær bevidst om, hvornår og hvordan du anvender rekvisitter som henholdsvis kan understøtte en uformel eller formel kontekst. Måden at bryde op med disse rekvisitter kan være at tage interviewet i en anden kontekst. Gå en tur.

”Der sker noget i uformelle sammenhænge. Der er en stor sandsynlighed for at få et mindre fokuseret interview, men der kommer også en anden troværdighed og åbenhed,” siger Rikke Thagesen.

Rummet står ikke alene
Et rum kan være nok så rammesættende, hvis menneskerne i rummet ikke indtræder det, med det der skal til. Din adfærd og gestikulation understøtter også stemningen. Hvis du møder borgeren, der træder ind i rummet med det lange bord, stående med en udstrakt hånd i stedet for at sidde afventende, vil det selvsagt skabe en anden stemning.

Så kære antropolog, sociolog, researcher eller lignende, tag ansvar for det rum og de handlinger, der skal danne rammer for dit næste feltarbejde og overvej, hvad det skal gøre for din informant.

Om skribenten:

Navn: Elin Linding Jørgensen
Uddannelse: Stud.Cand.it i Digital Design og Kommunikation, IT-Universitetet i København
Beskæftigelse: Service design praktikant i MindLab
Linkedin 


One thought on “Vend rummet på hovedet”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *