Vil du være UNGKOM-skribent?

Kribler det i dine tastaturfingre for at skrive tekster? Drømmer du om at udgive artikler og styrke din profil og dine skriftlige kompetencer? Så vær med i Danmarks stærkeste netværk for unge kommunikatører – som UNGKOM-skribent i redaktionen. 

UNGKOM-redaktionen i Aarhus og København har fået to ledige stole ved redaktions-bordet hver. Skal du have den ene?

Får du en plads, bliver du en del af et fantastisk stærkt team af skribenter, der leverer artikler til vores platforme for studerende og nyuddannede: UNGKOM.dk, LinkedIn, Instagram og Facebook. 

WE WANT YOU!
Derfor søger vi dig, der har lyst til at skrive artikler, lave interviews, videoer, anmeldelser, podcast – you name it.

Målgruppen, du skal formidle til, er unge kommunikatører, der f.eks. er studerende på en kommunikationsuddannelse, nyuddannede eller som er igang med sine første år på arbejdsmarkedet.

Du behøver på ingen måde at være den store journalist. Alle niveauer bydes velkommen med kyshånd – du skal bare have mod på at lære og udvikle dig – og samtidigt udvide dit netværk og have det sjovt! 

DU FÅR SPARRING OG NETVÆRK
Hos UNGKOM bliver du en del af en skrivestærk redaktion, der har erfaring, giver feedback og har et solidt netværk i branchen.

Vi skubber dig i gang med redaktionsmøder, hvor der vil være sparring og idéudvikling – og selvfølgelig løbende feedback. Kort sagt, så sørger vi for, at du som skribent får publiceret dine artikler på UNGKOMs platforme, og at du får mulighed for at udvikle dig og udvide dit netværk.

HVAD KRÆVER DET?
Vi forventer at du byder ind med et minimum på cirka 2-3 artikler/indslag pr. halvår/semester. Men selvfølgelig også gerne flere, hvis du har tid og mod på det. Derudover skal du afsætte en lille smule tid ugentligt til at give de andre skribenter feedback. Og så skal du have lyst til at deltage på det månedlige redaktionsmøde. 

HVAD KAN MAN SKRIVE?
Du kan som udgangspunkt skrive om lige præcis dét, du synes er interessant. Så længe at du også kan argumentere for, at det er interessant for målgruppen. Du kan læse alle tidligere artikler skrevet af redaktionen lige her. 

Lyder det som noget for dig? Så send en mail til redaktørerne med: 

  • En kort beskrivelse af dig som kommunikatør, og hvorfor du vil være med i redaktionen.
  • Tre små artikel-ideer, du kunne tænke dig at skrive som skribent (de er ikke bindende) 
  • Dine kontaktinformationer (mail, tlf., evt linkedin)

ANSØG NU

ungkomredaktion@gmail.com

FRIST FOR ANSØGNING

Vi besætter de to ledige pladser hurtigst muligt, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen. 

Obs. UNGKOM er en frivillig organisation, og vi kan derfor kan desværre ikke tilbyde løn.
UNGKOM er desuden støttet af DJØF, men du behøver ikke være medlem for at blive skribent. 

Hvis du har spørgsmål til teamet, redaktionen eller andet, så kan vi også svare på mail. Vi glæder os til at modtage dit skriv! 

Kærlig hilsen UNGKOMs redaktører

Lise Tarp Hansen (Aarhus), Amanda Allouche (Kbh) & Mathias Dahl-Spangby (Kbh)