Af: Mathilde Rouzé Prætorius
At kunne skrive på de sociale medier er grundlæggende som kommunikationsstuderende. Det gælder i høj grad, hvis du er eller søger job som studentermedhjælper, da det er en central kvalifikation for at kunne udarbejde rammende opslag. Det er i den henseende vigtigt at være bevidst om din skriveteknik på de sociale medier. Her kommer en række aspekter i spil, og jeg vil præsentere nogle af disse herunder.
Vi nærmer os september måned, og det betyder studiestart. Det kan være, at du i den forbindelse har valgt at søge et studenterjob eller måske allerede har et. Under alle omstændigheder er dine skriveevner grundlæggende færdigheder både som studentermedhjælper og kommunikationsstuderende. Så læs med og få nogle fif til en målrettet kommunikation på de sociale medier.
Skriveteknikker som virker!
Det kan forekomme ligetil og ukompliceret at skrive et tekststykke — om det er en artikel til et nyhedsbrev, et opslag til de sociale medier eller lignende. Det er dog som bekendt ikke nok bare at skrive frit fra leveren. Der er en række centrale punkter, man skal holde sig for øje. I denne artikel vil jeg fokusere på nogle af de grundlæggende aspekter af skriveteknikken på de sociale medier generelt baseret på egen erfaring.
Hvad vil du sige?
Stil dig selv spørgsmålet – hvad er det du vil sige, hvad er dit budskab? Det kan virke indlysende, men at vide hvilken pointe læseren skal kunne huske efter at have læst dit tekststykke, er centralt. Tekststykket består af flere informationer, så det handler om at sætte fokus på det, der reelt er grundlaget til opslaget og sikre sig, at opslaget får den rette synsvinkel. Det gør teksten skarp og utvetydig, og læseren undgår at misforstå opslagets pointe eller finde opslaget irrelevant. For eksempel havde min bank den anden dag et opslag for at informere om åbningstider i ferietiden. I opslaget stod der, hvilke ugedage banken var lukket. En sådan information er principielt ligegyldig for bankens kunder i og med, at det er de dage, banken er åben, der er relevant information for dem.
Til hvem?
Hvilken målgruppe vil du ramme? Det er afgørende at være helt klar på, hvem du ønsker at appellere til med dit opslag og holde sig denne målgruppe for øje. Det gælder både for indhold og sproglige virkemidler. Du skal være sikker på, at den pointe og information, du videregiver i dit opslag, er relevant for din målgruppe. Samtidig skal teksten gøres spiselig og interessant for din målgruppe gennem et rammende sprog, som modtageren kan identificere sig med– om det er formelt eller uformelt sprog, et indforstået sprog eller en anden specifik sprogbrug. Det er for eksempel centralt af hensyn til troværdigheden, at den information, en virksomhed lægger op på eksempelvis sin Facebook-side, er relevant for dens kunder.
Og hvorfor?
I forlængelse af ovenstående punkt er det også afgørende at være bevidst om, hvad formålet med opslaget er. Er det et opslag, der er tænkt som markedsføring for et produkt, som et serviceopslag med informationer, f.eks. til borgerne, som et politisk eller en anden form for standpunkt, eller en helt anden form for opslag. At definere motivet bag opslaget er afgørende for sproget i opslaget og for dets udformning – skal der tilføjes et billede, et specifikt hashtag eller et andet virkemiddel?
Det er grundlæggende at have afklaret disse spørgsmål for at have nogle pejlemærker til at skrive et opslag på de sociale medier, der får den ønskede effekt.
Skriv fokuseret, uformelt og karakteristisk
Overordnet set er der en række råd, når det drejer sig om at skrive på de sociale medier for en virksomhed, organisation eller lignende.
På disse medier er det eksempelvis centralt at skrive koncist og fokuseret. På Twitter er der en begrænsning på antallet af ord, der kan skrives i et opslag. Selvom det ikke er tilfældet på andre sociale medier som Facebook og Instagram, så er de sociale medier under ingen omstændigheder en platform, hvor det er optimalt at skrive side op og side ned. Vi anvender andre platforme, når vi ønsker at læse længere tekststykker, som eksempelvis artikler på nyhedssites.
Derudover er de sociale medier også kendetegnet ved et uformelt sprog. Det er medier, der befinder sig mellem det teoretikeren Joshua Meyrowitz kalder front stage og back stage (Joshua Meyrowitzs: No Sense of Space – The Impact of Electronic Medie on Social Behavior fra 1985). Det betyder, at det er medier, hvor tonen og sproget kan have en mere uformel karakter.
Et sidste råd er at holde en karakteristisk tone og sprogbrug. Det giver læseren mulighed for at identificere en virksomhed, et koncept eller lignende. Det kan både ses i forhold til kommuner, hvor sproget ofte er nøgternt og formelt, fordi der er tale om en offentlig instans, der er i dialog med en bred skare af borgere. I modsætning til eksempelvis DR3, der klart henvender sig til unge og i høj grad trækker på sproglige og teknologiske kneb for lige præcis at appellere til de unge tv-seere.
Om det er et revisorfirma, en vintageforretning, en offentlig tv-kanal eller en kommune er det muligt at gøre sig genkendelig på de sociale medier gennem en virksomheds- eller brandspecifik tone. Og det gælder frem for alt om at have denne unikke onlineskrivestil og identitet for øje, når der skal udformes opslag på de sociale medier.
Om skribenten:
Navn: Mathilde Rouzé Prætorius
Beskæftigelse: Studerer Kommunikation på Roskilde Universitet med fokus på strategisk kommunikation, organisationskommunikation og digitale medier.
UNGKOM søger ambitiøse, nyuddannede kommunikatører til nyt netværk!
