8 glemte (men geniale) råd til specialeskriveriet

af Kirstine Landgrebe

Kære specialestuderende

Tiden er inde til en ny, lang rejse måske er den allerede begyndt for nogle af jer. 

For godt et år siden stod jeg i samme situation, som I gør nu. Med øjnene rettet mod ét stort projekt, mod én deadline og ikke mindst ufatteligt mange normalsider, som ventede på at blive fyldt ud med vise ord, analyser og løsninger. 

Og for godt et års tid siden kunne jeg godt have brugt de råd, som jeg nu vil dele ud af. 

Mange af jer har nok stødt på dem allerede på første semester af bacheloren. Men rådene er nok højst sandsynligt glemt og gemt væk i en gammel bunke af noter (som man jo tog tilbage på 1. semester). 

Ikke desto mindre kan de hjælpe jer godt igennem de næste par måneder. 

Tænk på det som en forsinket julegave fra en tidligere specialestuderende til en ny. Måske er det lige præcis det, du mangler, inden du for alvor sætter speederen i bund på dit specialeprojekt.

1. Husk champagnen først

Din specialevejleder har nok allerede opfordret dig til at lægge en plan for din specialeproces. Du ved, så projektet ikke løber løbsk (eller slet ikke løber nogen steder).

Her er mit råd at tænke baglæns. 

Tænk det som en produktionsplan. Start med champagnen og afleveringsdagen. Det giver dig et overblik over, hvornår du skal starte for at komme godt i mål.

Brug ligeledes løbende deadlines, så du har nogle ugentlige mål. På den måde bliver din proces struktureret uden alt for mange sidehop. Og så er der desuden mange små milepæle at fejre undervejs! 

Husk selvfølgelig at revidere planen løbende, men husk også altid champagnen!

Her har du en skabelon til, hvordan en specialeplan kan se ud!

2. Undervurdér din evne til at huske

Vi mennesker er verdensmestre i at overvudere vores egne evner og især vores evne til at huske. Noter er noget nørderne gør i am I right?!

Meeeen…

Nu hvor du de næste par måneder skal gennem bunkevis af bøger og videnskabelige artikler, rapporter og analyser, så bliver det der med noter måske ikke helt så dumt endda. 

På et tidspunkt under mit speciale havde jeg 15 ekstra biblioteksbøger stående på min reol (og min specialemakker havde mindst lige så mange). Chancen for, at jeg kunne huske, hvad der stod på side otte i bog nummer fem, var mindre end chancen for at få 10 juletræer i skrabejulekalenderen.

Så lad være med at stole på, at du kan huske, hvad du læser. Det kan du ikke. Derfor er mit råd:

Skriv. Det. Ned. 

Det vil hjælpe dig den dag i maj, hvor du står og mangler en henvisning. 

Her får du en skabelon til, hvordan du kan strukturere dine noter (NB: fungerer især, hvis I er to, der skriver sammen).

3. Undervurdér ikke dit projekt

Mens du skal undervurdere din hukommelse, skal du endelig ikke undervurdere dit projekt. 

Jeg er ked af at sige det, men det bliver hårdt. 

Inden jeg gik i gang troede jeg inderligt, at jeg ville få masser af tid til både studiejob og løbeture, fordi man jo ikke havde et ekstra fag ved siden af skriveriet. Men jeg blev klogere.

For der vil komme aftener, hvor du sidder med et øje på tv’et og det andet på den tabel, du er ved at lave i Excel, hvor udregningerne bare ikke vil gå op. 

Og der vil komme dage, hvor du glemmer at kigge på uret, og hvor din kaffekop bliver en fast bestanddel af dit skrivebord.

Derfor er det også ekstra vigtigt at huske på champagnen og den motivation, der gjorde, at du startede på projektet i første omgang. 

Og så skader det bestemt heller ikke at fejre de førnævnte milepæle løbende. Du kan fx helt konkret skrive en belønning på hver overstået milepæl, så du rigtig har noget at glæde dig til undervejs!

4. Tænk stort skriv småt

Indenfor Medievidenskab og andre kommunikationsuddannelser består et stort projekt ofte af mange forskellige metoder, teorier og analyser.

Tit er forventningen, at du får metoderne og teorierne til at spille godt sammen, så analyserne belyser mange forskellige aspekter af det undersøgte fænomen.

I den sammenhæng er det godt tidligt i processen at tænke stort og tage ja-hatten på (og bare rolig, det skal en ambitiøs specialevejleder nok hjælpe dig med). 

I samme ombæring er det dog også smart, at skrive småt altså holde det kort.

Vejleder og censor ved langt hen af vejen, hvad du snakker om. Så sørg for at holde dem ved ilden ved kun at præsentere det bedste af det bedste. Undgå for mange ligegyldige detaljer og metodebeskrivelser. Smid dem om i bilaget i stedet, så vejleder og censor stadig kan se, at du kan dit kram. 

Og bare rolig det bliver ikke noget problem at udfylde dine mange, mange sider. Dit projekt bliver bare endnu mere spændende at læse.

5. Skriv, før du er klar til at skrive

Vores vejleder gav os et guldkorn af et råd, da vi startede på vores projekt: Udskyd ikke skriveriet til efter indsamlingen af empiri.

Det kan virke umuligt og unaturligt, men ikke desto mindre fungerede det for os. 

Før vi gik i gang med vores interviews og analyser, skrev vi de første udkast til vores teori- og metodeafsnit. På den måde havde vi et godt grundlag at arbejde videre med, da vi nåede til den endelige skriveproces. 

Selvfølgelig blev meget af teksten fra de første udkast slettet eller revideret, men det gjorde, at vi ikke skulle starte from scratch, og det gjorde, at afsnittene blev bedre i sidste ende. 

Så rådet herfra er at skrive om teori, mens du læser teori selvom du måske ikke føler dig klar eller er sikker på, om det skal med i den endelige version. 

På den måde vinder du mere tid senere i processen, og du gør din afhandling mere fokuseret.

6. Tag tissepauser

Vi har alle de små momenter i hverdagen, hvor det lige slår klik for os på den gode måde. Du ved, der hvor de gode ideer og gyldne formuleringer dukker op i hovedet på os. 

Det sker tit i tissepausen, i badet eller på gåturen, hvor øjnene og tankerne er væk fra computerskærmen eller telefonen. 

Så luk verden (især den digitale) ude for en stund og lade tankerne få frit løb. Giv dig tid til at holde pauser.

De små pauser i hverdagen er nemlig vigtige for kreativiteten, og er i den forstand også vigtige for dit specialeskriveri (og for resten af dit arbejdsliv i virkeligheden).

7. Tag til børnefødseldag og brunch

Mens du husker at tage pauser alene, så skal du også huske at tage pauser med dine venner og familie. 

Ofte kan alle fra din skøre onkel til din barndomsveninde give input til din undersøgelse. Og det kan faktisk gavne dit projekt at få lidt almindelige og ikke mindst nye øjne på dine ideer, mens dine øjne er begravet i bøgerne. 

Brug derfor de festlige anledninger som anledning til at fortælle om dit projekt. Mon ikke der bare er én i dit netværk som kan give dig lidt guldkorn med på på vejen.

8. Brug 20 % af tiden på de sidste 2 %

Det er sket. Kalenderen siger midten af maj og du er så godt som færdig med skriveriet. 

Du mangler bare liiige at læse korrektur, at sætte den flot op, lave litteraturliste, bilag osv. osv. osv. 

De sidste 2 % tager ofte meget længere tid end først antaget. For du vil jo gerne aflevere det ypperste af det ypperste, og så går det ikke med en stavefejl på side syv. 

Af den grund kan du gøre klogt i at afsætte meget tid til de sidste små rettelser. Sagde jeg meget? Jeg mener RIGTIG MEGET. 

Hvorfor? Vi er tilbage til, at vi mennesker er håbløse optimister. Også med planlægning af vores tid. Og det er jo “bare lige korrektur” og det er også “bare lige opsætning”. Så det tager jo ikke længe. 

Jeg er sikker på, at ekstra og realistisk tid til det sidste touch er givet rigtig godt ud, når du står på dagen for deadline og er klar til aflevere en specialeafhandling, du føler, er 100 % færdig. 

Pøj pøj med specialeskrivningen 🤞


Do you like what you see? Læs alle de nyeste UNGKOM-indlæg her!

Kirstine Landgrebe er frivillig skribent hos UngKom

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.