Der findes et hav af fonde at søge – uanset om det er inden for kultur, forskning eller sociale formål. Samtidig kan det dog være lidt af en mundfuld af komme i gang.
Heldigvis har du som kommunikatør en reel fordel. Du kan højst sandsynligt noget med ord, de gode formuleringer, og måske er du endda knaldhamrende god til at overbevise. Alt det er ret gode egenskaber i fundraiser-genren.
Men der findes dog alligevel et par tips, tricks og gode råd, som du kan føje til din rygsæk fyldt med sproglige goder. Nogle af dem serverer jeg herunder.
Men lad os lige først få på plads, hvad fundraising egentlig er.
Helt lavpraktisk handler det om at skrive en god ansøgning til en relevant fond og få den sendt afsted inden deadline.
Foreninger, frivillige organisationer og NGO’er bruger fundraising til at indsamle midler til forskellige formål eks. aktiviteter, drift eller indkøb/opførelse af nyt materiel. Midlerne kan b.l.a. komme fra sponsorater, crowdfunding, indsamlinger og ansøgninger til private eller offentlige fonde/puljer. I nogle tilfælde vælger man at ansætte en person til at stå for fundraising for at sikre, at alle de nødvendige midler bliver rejst. Den person er måske netop dig.
Mine fire udvalgte råd, tips og tricks der forhåbentlig kan hjælpe dig godt i gang:
1. Sæt dig ind i målgruppen
Du har med garanti fået tudet ørene fulde med, hvor vigtigt det er at have målgruppen for øje i enhver form for kommunikationsproces. Fundraising er ikke en undtagelse.
Hvem er fonden? Hvad lægger de vægt på? Undersøg, hvem fonden tidligere har støttet, find info på deres hjemmeside eller grib telefonen og spørg ind til, om din organisation/projekt har en chance i deres pulje. For at overbevise fonden er det en god ide at spørge dig selv, hvorfor fonden skulle have interesse i at støtte jer.
Når du vinkler din ansøgning ud fra fondens synspunkter, er der større chance for, at du rammer deres interesser og ender med flere støttekroner.
2. Hvorfor er I “the shit”?
Inden du begynder på din ansøgning, kan du gøre nytte i at få helt styr på jeres formål eller kernefortælling. Når den er på plads, er du nemlig bedre klædt på til at kaste dig ud i ansøgningen. Fortæl undervejs, hvilken forskel dit projekt gør, hvem det gøres for, og hvorfor verden nærmest ikke kan leve uden jer. Gør ansøgningen menneskelig og personlig. Undgå de klassiske default-formuleringer og standard-ansøgningen.
Når du har beskrevet, hvem I er, hvad I skal bruge pengene til, og hvem organisationen/projektet skaber værdi for, kan du slutte af med at beskrive, hvad der sker, når den enkelte fonds bevilling er sluppet op. Er det en begivenhed, der skal vende tilbage årligt? Er det en organisation der skal leve ‘for evigt’, eller er det bare et enkeltstående projekt? Med andre ord: Hvad er drømmen? Og hvordan får I det til at lykkes.
Fonden er højst sandsynligt interesseret i, at de ikke proppe penge i et projekt, der slutter, når pengene er brugt. Med beskrivelse af en (realistisk) drøm, kan det være, at fonden får lyst til at støtte jer igen til næste år.
3. Hvor meget skal du søge, og hvem skal du søge ved?
Det kræver et budget, når du skal søge om penge. Det ville være nemmest at ansøge om hele beløbet ved én stor fond. Men selvom fondseliten rigtigt nok uddeler store beløb, er der faktisk større chance for at få en bevilling hos de små og mellemstore fonde.
Hos de store fonde som Augustinus Fonden og Oticon Fonden er der ofte flere konkurrenter end ved fonde som Martha og Paul Kerrn-Jespersen Fonden og Jubilæumsfonden for Grundfos A/S.
Find ud af, hvor mange penge den enkelte fond uddeler årligt. Jo højere beløb, jo mere kan du søge om – og forhåbentlig få. En tommelfingerregel er, at dividere det årlige beløb med 10. Så støtter fonden årligt med 250.000 kr., er 25.000 kr. et realistisk beløb at søge om. Fonden vil på den måde have 10 projekter, de kan bevillige 25.000 kr. til.
I din ansøgning skal du tilføje dit budget, så fonden ved, hvad de støtter. Fortæl derudover, hvordan I får finansieret resten af projektet, hvem I ellers søger ved, og hvem I allerede har fået støtte fra. På den måde ved fonden, at deres mindre bevilling ikke går til spilde.
4. Hvor finder du fondene?
www.legatbogen.dk/ er her du finder det hav af fonde, jeg nævnte tidligere. Men der findes også andre måder at opdage fonde på.
Søger du eks. fonde for en NGO, kan du gå på jagt hos lignende NGO’er og finde ud af, hvem de bliver støttet af. Det fremgår ofte på deres hjemmeside.
Mange advokater står for det juridiske hos en række fonde. Derfor kan du på nogle advokaters hjemmesider finde en liste med fonde – fx som her ved Advokatfirmaet Kahlke. Det er bl.a. en måde at finde fonde, som ikke altid er at finde på legatbogen.dk
Vær ikke overrasket, hvis du får afslag på over halvdelen af dine fondsansøgninger – hvis ikke flere. Der er nemlig rigtig mange om buddet. Men hvis du griber et par af de ovenstående råd, kommer du forhåbentlig godt i gang og får succes med fundraising for den organisation eller projekt, du er kommunikatør og fundraiser for.
8 glemte (men geniale) råd til specialeskriveriet
