Har du ikke styr på lortet, men lort på styret, som Mikael Simpson synger i ‘Jeg sidder fast’? Bare rolig, der er råd at hente. Drejebogen er en guldklump, der desværre bliver forsømt på mange af de kommunikationsfaglige uddannelser. Sikkert fordi underviserne vurderer, at det er så magtfuldt et redskab, at det for alt i verden ikke skal falde i de forkerte hænder. Ligesom atombomben eller spidskommen.
Som kommunikatør er den vigtigste del af dit arbejde at foregive, at du har overblik, struktur og fuld kontrol over situationen. Det gælder både, når du skal give et oplæg, til mundtlig eksamen, holde en workshop eller guide dine forvirrede venner rundt i lufthavnen på vej til Grækenland. Hvis du allerede nu råber halleluja, er du parat. Lad os tage et kig på, hvad den der drejebog kan.
Drejebog – a hva’ for noget?
Du kender alle tricks. Du er blevet nødt til at købe ekstra plads i skyen til din Evernote, der er fyldt med guldkorn. Moleskine-notesbogen er opsat i bulletsystem med din smukke håndskrift. Powerblazeren er på. Du er klar til at eje situationen med dine talegaver. Men tiden bliver tabt som sand mellem dine fingre og der mangler noget større – et formål.
Drejebogen er oprindeligt et værktøj, der er lavet til at styre processer. Hele humlen i det er, at du planlægger ud fra formålet. Ikke hvad du ved, eller hvad du gerne vil sige. Udgangspunktet er, at du sætter dig i fuld lotus, chanter dit mantra og bestemmer dig for, hvad formålet er, og hvad processen du styrer, skal ende med. Tænk i retning af Simon Sineks gyldne cirkel. Arbejd ud fra et ‘Why’. Dine disciple vil ikke høre dig tale om strategi. De vil høre dig tale om, hvordan de kan blive bedre til deres arbejde, tjene flere penge, få flere kunder og samtidigt have mere tid til at være på Facebook i arbejdstiden. Princippet gør sig gældende i alle situationer, hvor du skal være tidstyrer og center of attention. Til eksamen skal du ikke forklare, hvad en stakeholderanalyse er. Du skal forklare, hvorfor det er det vigtigste i hele verden for at kunne løse opgaven.
Kort sagt: Dine lyttere vil høre, hvad de får ud af det. De vil have et formål. En slutdestination. Et Why. Ellers bliver de som børn på bagsædet i en bil uden aircondition. De er bare for venlige til at sige “Er vi der snart?” hvert femte minut.
Når lyset har ramt dig, og du kender dit formål, kan du begynde at planlægge. Du skal nå dit mål indenfor den tid, du er blevet givet af de højere magter. Og det er der en række teknikker til.
Åbne – bearbejde – lukke
Åbne, bearbejde, lukke. Måske har du hørt det før. Måske tænker du, at det lyder, som når du spiser Nutella fra bøtten. Åbne – bearbejde – lukke er en teknik, der bliver brugt af alle jedis (facilitatorer). Teknikken skaber afgrænsede og afsluttede dele af dit oplæg. Og det kan vi lide! For det giver lytteren en følelse af at blive taget i hånden i stedet for at blive glemt på motorvejen. Det er deluxe-udgaven af den røde tråd, som alle snakker om, men har glemt nede i kurven med strikkegarn.
Når du åbner, indleder du. Sig, hvad der skal ske, og hvorfor det skal ske. Bearbejdningen dækker over din uddybning, din øvelse. Her skal lytterne have mulighed for at fordybe sig. Suge næring til sig, som bierne suger nektar. Når du lukker, binder du en sløjfe på åbningen og bearbejdningen. Hvad er folk kommet frem til? Hvad er du kommet frem til? Hvorfor er det vigtigt? Husk nu, at det skal være vigtigt!!!
Brug eksempelvis teknikken sådan her i en workshop:
Åbne: Introduktion til brainstormøvelse
Bearbejde: Deltagerne går bananas med post-its i alle regnbuens farver
Lukke: Dialog med deltagerne om deres idéer og overgang til næste punkt i drejebogen
Eller sådan her til en mundtlig eksamen:
Åbne: Introduktion til Scheins kulturanalyse
Bearbejde: Dybdegående analyse af en organisations kaffemaskine
Lukke: Konklusionen af din analyse og dens relevans til helheden
Det er ligetil, ikke?
Tidsstyring
Klap dig selv på skulderen. Du har nu styr på dit formål, og hvordan du kan skabe forståelige dele af en helhed. Sidste skridt til en veludført drejebog er, at du skal lære at styre tiden. Alt for mange lader sig styre af tiden. Det skal du ikke. Tid er en social konstruktion, så fuck den. Du er med drejebogen hævet over tiden og har magten til at kontrollere den til det højere formåls bedste.
Pauser
Knive skal slibes, for at den kan holde sig skarp. Det samme gælder hjerner. Her er pausen undervurderet og skal altid regnes ind. Især oplæg og workshops er syndere i for få pauser, hvor lytterne ender med at sidde svedende og tissetrængende i et iltfattigt rum 7 timer i streg. Det er ren tortur. En god tommelfingerregel er at køre pomodoro-teknikken. 15 min. pause for hver 45. min. Det lyder måske af meget, tænker du. Men er der nogensinde nogen, der har brokket sig over for meget pause? Tværtimod. Nu har folk endelig tid til at vende dine visdomsord.
Afbryd, afbryd, afbryd
Du vil gerne være sød. I get it. Men du er bossen, og hvis Gitte sidder og knevrer på bagerste række om sin nye terrasse og forstyrrer de andre, må man altså godt afbryde for gruppens bedste. Man skal bare gøre det på en sød måde.
Hav en buffer
Man bruger altid mere tid, end man umiddelbart tror. Det er derfor, folk altid kommer for sent til byture. Der er sat 5 min. af i den mentale drejebog til at sætte håret. Det tager tyve i virkeligheden. Det samme gør sig gældende, når man har samlet mange mennesker i et lokale. Hav derfor en buffer for hver aktivitet, eller stjæl lidt tid fra pausen, uden nogen bemærker det.
Du er nu klar, unge padawan
Du har nu fået en hurtig indkøring til drejebogen og er klar til at prøve kræfter med den selv. Men pas på! Du kan godt blive helt afhængig af den, for den kan omskrives til at passe til enhver situation. Skabelonen har jeg brugt til alt fra workshops til roadtrips og filmproduktioner. Så slå dig løs, og nyd, at du nu er universets hersker. Og vigtigst af alt: Gør den til din egen, og få den til at fungere for dig.
