Se-lige-mig epoken

Skrevet af Amalie Bach-Dal

Hvis du en dag sidder i et fyldt tog eller en bus i myldretiden, så se dig omkring. Kig på de forskellige personer. Mange af dem sidder sikkert med en smartphone i hånden. Snart vil du opdage mange sjove ansigtsudtryk, som holdes et par sekunder, og måske gentages kort efter – endnu engang i et par sekunder. ”What the…?” når du nok at tænke, for sjovt ser det ud, før du kommer i tanke om, hvad der sker omkring dig. Selfies! Om det så er til Instagram, Snapchat, Facebook, Tumblr, Flikr, Vine eller noget helt syvende. Selfiens epoke er kommet!

Selvportrætter er som sådan ikke noget nyt, lige siden kameraet har været opfundet, har selvudløsere været med. Og før der var kamera, har man tegnet selvportrætter. Men i takt med de sociale mediers frembrusning er selfie-begrebet opstået, og nu er det næsten umuligt at være socialt og digitalt online uden at se eller tage selfies, og selfien er netop blevet valgt som årets ord af Oxford ordbøgerne. Der kan være forskellige årsager til selfiens hurtige fremvækst. Først og fremmest er det blevet nemmere at tage billeder, da de fleste efterhånden har en smartphone med kamera, og derfor altid har muligheden for at kunne tage et billede og lægge det op på et af de mange sociale medier. Derudover er billedet blevet devalueret, da det vi gik fra det analoge system til det digitale, da man kan tage 100 billeder, slette 99 og bruge et, uden at skulle tænke på omkostningerne. Fotografiet er hellere ikke længere noget, der udelukkede sker ved særlige lejligheder eller noget der gøres noget særligt ud af.

Derudover lever vi i en visuel kultur, og jeg vil argumentere for, at billedet er begyndt at overtage ordets betydning. En selfie får altså betydningen af en skriftlig holdning, hvor selvet fremstilles og en mening eller en sindstilstand gives til kende. Den kan ses som en søgen på kontrol over, hvordan individet ønsker at blive fremstillet, præsenteret og ikke mindst anerkendt. I og med vi lever i det senmoderne samfund, som bryder med klassesamfundet og den sociale arv, har individet brug for at blive bekræftet i højere grad end før, da det står overfor langt flere valg samt muligheder og dermed også flere konsekvenser. Selfien vender altså både indad og udad i takt med, at individet søger anerkendelse og bekræftelse af den personlige fremstilling, er det den ydre fremtoning, der mødes med den indre bevidsthed.

Selfien er derfor måske ikke så basal som så. Mange gør grin med selfien, mange er afhængige af den, men én ting er sikkert: alle har en holdning til den.